1. Samlet konklusion
Det er vigtigt at fremme den grønne omstilling, men placeringen af vindmøller ved Vosnæs er hverken hensigtsmæssig eller ansvarlig.

Området har lavt vindpotentiale (under 6,5 m/s i 100 meters højde ifølge Energistyrelsens Vindatlas) og vil medføre betydelige gener for mere end 50 boliger i Syddjurs Kommune samt påvirke mange i Studstrup, Skødstrup, Skæring og Løgten.

De planlagte møller vil tydeligt kunne ses fra fredede områder og landskaber, herunder Grevelund og Rodskov-Eskerod, hvilket er i strid med formålet med disse fredninger. Yderligere vil møllerne stå i sigtelinjen set fra Fiskerhøj i Studstrup, som vurderes klart at skæmme herlighedsværdien i lokalsamfundet.

Projektets forventede elproduktion (ca. 31 GWh/år) kan nemt opnås på alternative lokaliteter, som allerede er præget af tekniske anlæg, uden tilsvarende konsekvenser for naboer, natur og kulturarv.

Jeg opfordrer derfor på det kraftigste Aarhus Byråd til at afvise Lokalplan 1237 og det tilhørende kommuneplantillæg.

2. Natur- og landskabsværdier
• Hele projektområdet ligger i kystnærhedszone og delvist inden for strandbeskyttelseslinjen, som ifølge Naturbeskyttelsesloven §15 kræver særlig beskyttelse.
• Miljørapporten (afsnit 7.2) anerkender selv, at der er tale om et bevaringsværdigt herregårdslandskab med visuelle forbindelser til Kalø Vig og Mols Bjerge. Tre møller på 150 meters højde vil dominere landskabet – både fra Vosnæsgård, Kalø Slotsruin og den populære kyststi.
• Naturstyrelsen har udpeget Vosnæs’ skove som “Nationalt enestående kystskove” (2022), og disse vil blive væsentligt forringet visuelt og økologisk af projektet.

3. Fredningsmæssige hensyn

3.1 Grevelund-fredningen
• Kendelse af Overfredningsnævnet 25. juli 1967 (§ 3 og § 4).
• Formålet er klart: at bevare udsynet over Kalø Vig og Vosnæs' skovklædte skrænter.
• Vindmøllerne vil overskride horisontlinjen og stå i direkte strid med både fredningens formål og bestemmelser.

3.2 Rodskov-Eskerod-fredningen
• Fredningsnævnets afgørelse 29. august 2017.
• Formålet er blandt andet at beskytte udsigten til og fra Vosnæs og bevare det åbne, kystnære landskab.
• De planlagte møller vil placeres i direkte sigtelinie og dermed forringe udsigtsværdierne væsentligt.
3.3 Overordnet vurdering
• De to fredninger refererer eksplicit til værdier på Vosnæs og må forstås som en helhedsbeskyttelse omkring Kalø Vig.
• Hvis projektet gennemføres, vil det danne præcedens for tilsvarende anlæg i fredningsnære kystlandskaber.
• Lokalplanforslaget strider desuden mod Aarhus Kommunes egen kommuneplan (retningslinje 11), som forbyder tekniske anlæg, der forringer udsyn fra fredede områder.
4. Biologiske konsekvenser
• Projektområdet rummer Bilag IV-arter som markfirben, sydflagermus, dværgflagermus og stor vandsalamander. Flagermus er særligt udsatte i skovbryn nær kyst, og lav vindhastighed i skumringen reducerer drifttiden markant, hvis hensyn skal tages.
• Rovfugle som havørn og rød glente er registreret i området. Vindmøller i kystzoner øger risikoen for både kollisionsdrab og fortrængning.
• Vindmølleområdet indgår i kommunens planlagte naturnetværk (“Hovedgrøntstrøg Kalø Vig – Egå”), som netop skal friholdes for nye tekniske anlæg.
• De nærliggende havområder huser desuden bilag II-arter som marsvin og spættet sæl. Kystnære mølleprojekter kan påvirke dem negativt gennem støj og elektromagnetiske forstyrrelser.
5. Nabogener og utilstrækkelig støjdokumentation
• Vindmøllerne ventes at give støj på op til 38,7 dB ved de nærmeste boliger – blot 0,3 dB under grænsen på 39 dB.
• Lavfrekvent støj er beregnet til 19,8 dB – tæt på det maksimalt tilladte (20 dB indendørs). Selv små beregningsusikkerheder kan skubbe værdien over grænsen.
• Syv boliger vil opleve mere end 25 timers skyggekast årligt – mere end dobbelt så meget som den vejledende maksimale grænse på 10 timer.
• Nødvendige advarselsblink (ICAO type B) vil bidrage til markant lysforurening over Kalø Vig og reducere nattemørket væsentligt.
• Der er ikke vedlagt beregninger af bladeis- eller bladkast, hvilket skaber usikkerhed om sikkerheden for både ejendomme og den offentlige kyststi.
Særligt bemærkes:
Der er ikke foretaget en uafhængig støjmåling eller vurdering af lydudbredelsen over Kalø Vig i retning mod Studstrup, Skæring, Skødstrup og Løgten. På grund af vandets lave dæmpningsevne bør en uvildig vurdering af støjspredning ved infralyd være en forudsætning for enhver godkendelse.

6. Energimæssig relevans
• Det aktuelle område har et lavt vindniveau (under 6,5 m/s), hvilket reducerer effektiviteten. Kapacitetsfaktor forventes under 32 %.
• De potentielle CO₂-gevinster (ca. 5.900 ton/år) modsvares først efter 10–12 års drift af møllernes produktionsudledning, hvilket betyder en lang tilbagebetalingstid – og ringe effekt på kort sigt.
• Der er behov for nye 60 kV-linjer og netforstærkning, hvilket medfører ekstra omkostninger og energitab, som ikke er regnet med i projektets samfundsøkonomi.
• To moderne havmøller (15 MW) placeret blot 5 km ude i Kattegat vil kunne levere tilsvarende elproduktion med langt færre konsekvenser og højere kapacitetsudnyttelse (>50 %).

7. Økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser
• Kalø Vig og Nationalpark Mols Bjerge tiltrækker årligt over 600.000 besøgende. Undersøgelser viser, at synlige landmøller reducerer både besøgsoplevelse og opholdstid.
• Udsigter fra centrale steder som Agri Bavnehøj, Trehøje og Kalø Slotsruin vil blive markant forringet.
• SKAT vurderer boligværdifald på 5–10 % inden for 2 km af store møller.
• I Studstrup alene er der 221 ejendomme, som risikerer påvirkning fra lavfrekvent støj.
• Projektet mangler etableret økonomisk sikkerhed til demontering (decommissioning bond), og vindmøllernes kompositaffald (ca. 1.500 ton) er endnu ikke omfattet af genanvendelsesordninger.

8. Nabokommunal inddragelse og proceskritik
• Syddjurs Kommune har i høringssvar af 15. maj 2025 påpeget uacceptable støjgener, risiko for værdiforringelse og konflikt med fredningsformålene. Disse bekymringer er ikke blevet imødekommet.
• Aarhus Kommunes tilgang virker præget af symbolpolitik frem for reelle, dokumenterede klimaeffekter og underminerer nabosamarbejde om natur og klima.
• Der er behov for en uvildig undersøgelse af de socioøkonomiske konsekvenser baseret på den tilgængelige forskning og som er inklusive en stillingtagen til områdets herlighedsværdi.
• Yderligere er der behov for at udarbejde en reel etisk analyse, som afvejer projektets fordele og ulemper på mikro-, meso- og makroniveau.

9. Anbefalinger
1. Forkast Lokalplan 1237 og Kommuneplantillæg 169.
2. Udvid fredningsområdet omkring Kalø Vig ved at koble Grevelund og Rodskov fredningerne i en samlet fredningszone.
3. Omlæg VE-strategien til fokus på højereffektive havmøller og solceller på industriområder, hvor natur- og landskabsinteresser ikke kompromitteres.

Med venlig hilsen
Pauline Boel