Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs
Vindmøller ved Vosnæs
Jeg deltog 19.6.25 og bed mærke i at der ikke var andre i spil end NRGI og deres samarbejdspartnere. Begge som jo havde fokus på deres eget projekt. Da der blev sagt ting som “vi kigger ikke på kommunegrænser” og “dyr plejer at vende sig til det” samtidig med at de nævnte vindmøller skal stå stille i 4,5 måneder er det jo slet ikke gennemtænkt.
Det værste var faktisk at høre at det er “det bedste vi kan gøre i Aarhus Kommune for at møde vores mål”.
Jeg mener det er værd at sige tusind tak for flot arbejde, men vi går i en anden retning fremadrettet.
Alle de penge som de tre vindmøller, inkl. installation og opgravning af kabler koster/ er tildelt, skal investeres anderledes.
Solceller på tage, busskure, indkøbscentre mm. Ja, der skal forstærkes nogle tage rundt omkring, men selv på en overskyet dag kommer der stråler ned på solcellerne. Dvs at de på årsbasis leverer meget mere end 7,5 måneders energi.
Jeg tror også at det er bedre fremtidssikret, da vi på den måde bevarer vores natur, vores dyreliv og skal ikke opkøbe folks hjem, bare fordi vi har fået en plan.
Solceller har ikke samme støjudfordringer som vindmøllerne. Generatorer larmer heller ikke lige så voldsomt.
Med den rigtige planlægning og placering vil dette levere en stor del mere end 3 % af kommunes forbrug.
Og til sidst. Det kan ikke være rigtigt at investeringer udenfor kommunegrænser ikke tæller med. For skal vi også investere i vindmøller, skal det jo være på havet. Det siger alle, inkl Aarhus Kommune og NRGI. Det er en ommer fra folketinget.
Download høringssvar som pdf