Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Høringssvar om vindmøller ved Vosnæs

Jeg ønsker planen om opsætning af vindmøller ved Vosnæs taget af bordet.
Området her ved Vosnæs og Gl. Løgten Strand, hvor jeg bor, er et helt særligt og uberørt landskab med kyststrækning og skov, hvor det er en daglig glæde at færdes.
Støj, skyggekastning og visuel forurening fra tre 150 høje vindmøller hører på ingen måde hjemme her.
Den påvirkning og gene som disse møller vil påføre området er helt ude af proportion ift. hvilket udbytte de vil give. Hertil kommer at 51 ejendomme skal tilbydes salgsoption og et langt større område med stor herlighedsværdi vil opleve ejendomsværditab. Det er ganske fortvivlende.
Det fremgik meget tydeligt på offentligt møde den 19-06-25, at Aarhus kommune desuagtet har til hensigt at nå i mål med sin grønne omstilling og at selv de mindste delmål - herunder Vosnæs med kun 0,03 % CO2 reduktion - tæller.
Aarhus kommune udviser her ekstraordinært dårligt naboskab. Kan vel være at alle sejl er sat for at holde juraen på plads - men der savnes i allerhøjeste grad redelighed og moral ved valg af placering lige på kommunegrænsen med størst gene for os her i Syddjurs kommune.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Astrid Johansson

Indsendt

23/06/2025 20:49

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS4250192

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk