HØRINGSSVAR
Forslag til Lokalplan nr. 1237 “Vindmøller ved Vosnæs”
Aarhus Kommune, Teknik & Miljø

Indsendt af: Susanne Krogstrup og Hother Hennings
Adresse: Kaløvej 100, Havhusene, 8543 Hornslet
Tlf.: 21 61 67 67 – Mail: hother.hennings@hotmail.com

Dato: 27. juni 2025
________________________________________

1. Overordnet konklusion
Vi anerkender behovet for udbygning af vedvarende energi, men projektet ved Vosnæs er uegnet: Det placeres i et lavtvindsområde (< 6,5 m/s i 100 m højde, jf. Energistyrelsens Vindatlas) og vil påføre over 50 boliger i Syddjurs Kommune støj, skyggekast og lysgener. Vindmøller på Vosnæs vil fremstå i direkte sigtelinie fra fredningsarealene Grevelund og Rodskov-Eskerod og derved kompromittere det udsyn, fredningerne skal beskytte. Den forventede elproduktion (anslået 31 GWh/år) svarer til < 0,5 % af Aarhus Kommunes elforbrug og kan opnås på allerede industrialiserede arealer uden samme omkostninger for natur, landskab og naboer. Vi anmoder derfor byrådet om at forkaste lokalplanen og kommuneplantillægget.

2. Landskabs- og kulturhistoriske værdier
• Kystnærhedszonen: Hele projektområdet ligger inden for 3 km fra kysten og delvist inden for strandbeskyttelseslinjen (§ 15, Naturbeskyttelsesloven).
• Guldalderlandskab: Miljørapporten (afsnit 7.2) udpeger området som bevaringsværdigt herregårdslandskab med sammenhængende udsigter til Kalø Vig og Mols Bjerge. Tre 150 m høje møller vil dominere synsfeltet fra både Vosnæsgård, Kalø Slotsruin og kyststien Kalø–Aarhus.
• Kystskove: Vosnæs’ kystnære skove er udpeget af Naturstyrelsen som nationalt enestående kystskove ("Nationalt Enestående Kystskove", Naturstyrelsen 2022).

3. Fredningsretlige forhold

3.1 Grevelund fredningen
• Dokument: Overfredningsnævnets kendelse af 25. juli 1967, journal nr. 28/1967, med kortbilag 1 4.
• Formål (§ 3): At »bevare udsigten over Kalø Vig og de skovklædte skrænter ved Vosnæs Pynt som et samlet kultur og naturhistorisk landskab«.
• Bestemmelser (§ 4, stk. 2): Forbyder »opførelse af bygninger eller tekniske anlæg, som med højde eller volumen virker dominerende i fredningsområdet eller dets nærzone«.
• Relevans for nærværende sag: Etablering af tre 150 m høje vindmøller på Vosnæs vil bryde den beskyttede horisontlinie og være direkte i strid med fredningens formål og § 4 forbuddet.

3.2 Rodskov Eskerod fredningen
• Dokument: Fredningsnævnets afgørelse af 29. august 2017 (sag FN MJØ 73/2014) med tilhørende bestemmelsesbilag.
• Formål (§ 2): »at sikre det åbne, uberørte kystlandskab omkring Kalø Vig, herunder udsigtsværdierne til og fra Vosnæs, samt at bevare levesteder for områdets karakteristiske flora og fauna«.
• Bestemmelser (§ 3, stk. 1 3): Indfører højderestriktioner og forbyder nye anlæg, der forringer udsigten fra Landevejen og Kalø Slotsruin mod den modstående kyst.
• Relevans: Vindmøller på Vosnæs vil fremstå i direkte sigtelinie fra fredningsarealet og derved kompromittere det udsyn, fredningen skal beskytte.

3.3 Samlet betydning
• Helhedslandskab: Begge fredninger omtaler eksplicit natur og kulturværdierne på Vosnæs som en væsentlig del af helheden omkring Kalø Vig.
• Præcedensfare: En tilladelse til 150 m høje møller i fredningernes sigtkegle vil underminere det centrale fredningsformål og åbne for yderligere tekniske anlæg i kystlandskabet.
• Kommuneplanens retningslinje 11 (2017): Pålægger, at nye tekniske anlæg »ikke må forringe fredede landskaber eller deres udsigter«. Lokalplan 1237 er derfor i konflikt både med national fredningslovgivning og kommunal planlægning.

4. Natur og biodiversitet
• Bilag IV arter: Registrerede arter omfatter markfirben, sydflagermus, dværgflagermus og stor vandsalamander (Miljørapport bilag C). Flagermus har øget kollisionsrisiko ved kystnære skovbryn; turbiner må derfor standses ved < 6 m/s i skumringen – hvilket reducerer energiproduktionen markant.
• Rovfugle: Havørn og rød glente fouragerer i Kalø Vig området (DOFbasen 2021 24). Kystnære vindmøller øger kollisions og fortrængningsrisiko for store rovfugle (Miljøstyrelsens vejledning 9684 2022).
• Økologisk forbindelse: Planområdet indgår i Aarhus Kommunes Naturnetværk (“Hovedgrøntstrøg Kalø Vig – Egå”), hvor målet er at friholde for nye anlæg, medmindre de fremmer naturkvalitet.
• Arter på habitatdirektivets bilag II: Nærbeliggende havområder huser marsvin og spættet sæl. International forskning viser, at kystnære møller kan påvirke deres fourageringsmønstre via undervandsstøj og elektromagnetiske felter fra søkabler.

5. Nabobeskyttelse – støj, skyggekast, lys og sikkerhed
• Støjgrænser: Bekendtgørelse 1284/2019 kræver ≤ 39 dB ved boligområder ved 8 m/s. Egen støjberegning i miljørapporten (bilag E) viser 38,7 dB for nærmeste parcel i Syddjurs Kommune – uden beregnet usikkerhed (±2 dB).
• Lavfrekvent støj: Indendørs grænse 20 dB (A). Rapporten angiver 19,8 dB – blot 0,2 dB under grænsen. Selv små afvigelser eller forkerte vindrosedata kan bringe værdien over grænsen.
• Skyggekast: Der forventes > 25 timer/år for syv helårsboliger (grænse 10 t/år før afbødning). Skyggekast er dokumenteret at øge stress og søvnforstyrrelser.
• Lysforurening: Nødvendige røde blink (ICAO type B) vil være synlige over hele Kalø Vig; miljørapporten medgiver en “markant forringelse af nattehimlens mørke”.
• Sikkerhedsafstand: Bladeis og bladkastberegninger mangler. DS standard anbefaler sikkerhedszone ≥ 1,3 × totalhøjde; det vil berøre både offentlig kyststi og flere naboejendomme.

6. Energi og klimaeffekt
• Lavt vindpotentiale: Vindatlas viser middelvind < 6,5 m/s – ca. 15 % lavere end de højt prioriterede kyst/højlændepositioner i kommunen (Studstrup og Lisbjerg) og 25 % lavere end havvindniveau. Kapacitetsfaktor forventes < 32 %.
• CO₂ gevinster versus tab: 31 GWh/år svarer til ca. 5.900 ton CO₂ ækv. Det udligner de CO₂ emissioner, der udledes ved fremstilling og opsætning (≈ 6.000 ton) først efter 10 12 års drift – næsten halvvejs gennem møllernes tekniske levetid.
• Grid og reservekrav: Placeringen kræver 7 km ny 60 kV ledning gennem landzone samt netforstærkning ved Studstrupværket. Omkostninger og transmissionstab er ikke indregnet i projektets samfundsøkonomiske beregning.
• Alternativer: To 15 MW havmøller 5 km på havet kan levere samme energimængde med mindre naturpåvirkning og højere kapacitetsfaktor (> 50 %).

7. Økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser
• Turisme og friluftsliv: Kalø Slotsruin, Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Vig stien besøges årligt af > 600 000 gæster (VisitAarhus tal 2024). Nationale analyser (KL 2022) viser, at udsigt til store landmøller reducerer besøgendes tilfredshed og opholdstid.
• Nationalparkens udsigter: Vindmøllerne vil være tydeligt synlige fra centrale udsigtspunkter i Nationalpark Mols Bjerge – herunder Agri Bavnehøj, Trehøje og den kommende Naturnationalpark Mols Bjerge – og vil derfor markant forringe oplevelsen af det urørte, storslåede landskab.
• Ejendomsværdier: Statens ejendomsvurdering (SKAT 2024) indikerer 5 10 % værdifald inden for 2 km af møller > 140 m. Over 30 boliger på Syddjurs siden ligger i denne zone.
• Demontering og affald: Møllerne vil generere ca. 1.500 ton kompositaffald; genanvendelsesmetoder er endnu ikke kommercielt tilgængelige. Der er ikke etableret økonomisk sikkerhed (decommissioning bond) i projektet.

8. Nabokommunal påvirkning og proces
• Syddjurs Kommune har afgivet høringssvar (brev 15.05.2025) med henvisning til støjgener for > 50 boliger, risiko for ejendomsværdiforringelse og konflikt med fredningsformålene. Aarhus Kommune har i den foroffentlige høring afvist at imødekomme disse indsigelser.
• Dette fremstår som symbolpolitik frem for reel klimaindsats og underminerer det mellemkommunale samarbejde om natur og klima.

9. Anbefaling
1. Forkast Lokalplan 1237 og Kommuneplantillæg 169.
2. Inddrag området i en samlet Kalø Vig fredning, der kobler Grevelund og Rodskov Eskerod fredningerne.
3. Revurder kommunens VE strategi med fokus på højt vind eller solpotentiale i forvejen industrialiserede områder samt udbygning af havvind.

Med venlig hilsen

Susanne Krogstrup / Hother Hennings