Nej til vindmøller ved Vosnæs!

Jeg bor i Studstrup, og jeg er meget bekymret over Aarhus Kommunes planer om at opstille tre vindmøller ved Vosnæs.

Der er mange gode grunde til at droppe projektet, men et af de væsentligste argumenter for ikke at opsætte vindmøllerne er i min optik den uafklarede støjproblematik. I princippet mener man at have styr på støjgenerne, men ved det offentlige møde i Vejlby Risskov Hallen den 19/7-25 blev det klart, at udvikler fra NRGI Renewables og dennes rådgiver Urland slet ikke formåede at give fyldestgørende svar på de kritiske spørgsmål, der blev stillet vedrørende vindmøllestøj. Borgere, der kunne berette om søvnløse nætter pga. lavfrekvent støj, blev af udvikler og rådgiver kategoriseret som ”særligt følsomme”, og man kan spørge sig selv: Gad vide, hvor mange der er det? Og da der blev stillet et spørgsmål om, hvordan transporten af vindmøllestøj påvirkes af vejret og atmosfæriske forhold, var svaret, at det vidste man ikke noget om. Det krævede mere specialviden, end man kunne mønstre den aften. Konklusionen på aftenens spørgsmål til udvikler fra NRGI Renewables og Urland er, at man ene side foregiver at have helt styr på generne fra støjen, mens man på den anden side er mere usikker og vævende, når der bliver stillet kritiske spørgsmål vedrørende støjgener fra vindmøller.

Forklaringen på denne usikkerhed skyldes bl.a., at NRGI Renewables og Urland tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens regler for vindmøllestøj, der af flere betragtes som forældede, især hvad angår lavfrekvent støj og forholdet til naboer. Der er debat om, hvorvidt de nuværende grænseværdier er tilstrækkelige til at beskytte naboernes helbred og trivsel. De nuværende regler tager ifølge kritikere slet ikke højde for den lavfrekvente støj, som vindmøller kan producere, og som kan være særligt generende for naboer. Det er svært at sige præcis hvor mange mennesker, der er følsomme overfor lavfrekvent støj, da det varierer fra person til person, og der ikke findes præcise tal. Nogle undersøgelser estimerer, at op til 20-40% af befolkningen kan være mere følsomme overfor støj generelt og dermed mere tilbøjelige til at blive generet af lavfrekvent støj. Desværre fik den danske støjprofessor Henrik Møller, der er internationalt anerkendt, ikke lov til at fortsætte sin forskning, der bl.a. satte fokus på lavfrekvent støj fra vindmøller, da han blev fyret i 2014. Og siden da er der ganske enkelt ikke i en dansk kontekst forsket nok i, hvordan vindmøllestøj påvirker naboer. En svensk forsker, Ken Mattsson, der er professor ved det anerkendte Uppsala Universitet, arbejder på at råde bod på den manglende viden om vindmøllestøj med en mere præcis beregningsmetode for lavfrekvent støjudbredelse fra bl.a. høje vindmøller. Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs har bestilt en infralydsrapport fra Uppsala Universitet, og den bør man som ansvarlig politiker i Aarhus Byråd som minimum sætte sig ind i.

Et er en mangelfuld teoretisk viden om vindmøllestøj, noget andet er empiri. Jeg har indtil for et halvt år siden haft sommerhus ca. 13 km fra Østerild Testcenter, og tilbagemeldinger om generne fra de store møller i testcenteret er vidt forskellige, alt efter om jeg taler med DTU, som står for centeret, eller flere af de mennesker, der bor i området. Flere - ikke alle - naboer til vindmøllerne kan berette om, at selv om de bor langt uden for den nuværende støjzone, så er de plaget af støjen fra møllerne, hvilket for nogle resulterer i søvnløse nætter. Henvender man sig til DTU, bliver man spist af med et besøg af et venligt menneske og en besked om, at møllerne ifølge DTU’s beregninger ikke larmer for meget. Desuden er beskeden, at DTU desværre ikke kan tilbyde støjmålinger ved folks boliger, da man ikke kan filtrere kildestøj, og dermed finde ud af, hvad der skyldes møllen, og hvad der er anden baggrundsstøj (læs bl.a. Ann B. Middelboes indlæg ”Møller larmer ikke - i hvert tilfælde ikke på papiret” i Jyllands-Posten den 11. marts 2024 - det er frit tilgængeligt og hurtigt læst). Det giver vist sig selv, at testcenterets naboer i den grad føler sig magtesløse, når det drejer sig om støjgener. Erfaringer fra naboer til vindmøller understreger i høj grad pointen om, at man slet ikke ved nok om støjgenerne. Og nej, det er ikke alle, der generes af lavfrekvent støj, men vi ved faktisk ikke, hvor mange der gør - og vi kender desuden for lidt til eventuelle langtidseffekterne af støjen.

På det offentlige møde i Vejlby Risskov Hallen den 19/7 blev det flere gange fremhævet, at det er svært for Aahus Kommune at finde steder, hvor man kan placere landvindmøller. Kunne det mon være en pointe, at man derfor er nødt til at finde andre løsninger? Forespurgt om man virkelig mener, at mølleprojektet ved Vosnæs står mål med en meget lille CO2-reduktion, medgav forvaltningschef Michael Tolstrup da også, at det ikke ser ud af ret meget. Samtidig gav rådmand Nicolaj Bang udtryk for, at man i Aarhus kommune på sigt kan få strøm fra havvindmøller, men at Aarhus Kommune så ikke vil blive krediteret for strømmen. Med en relativt lille strømproduktion ved Vosnæs og med mulighed for grøn strøm fra andre projekter tyder meget desværre på, at det for flertallet af politikerne i Aarhus Byråd ikke handler om grøn omstilling, men mere om den klimaplan, som flere åbenbart har bundet megen politisk kapital og prestige i. I givet fald giver de tre vindmøller ved Vosnæs slet ikke mening.

Jeg er tilhænger af vindmøller på havet, men er modstander af landvindmøller, da især generne fra støj er underbelyste. Møllerne ved Vosnæs er placeret i et område, som flere politikere må betragte som ”udkants-Aarhus”, men her bor altså mange mennesker - også på den anden side af kommunegrænsen.

Jeg håber vitterligt, at man tager forslaget om vindmøller ved Vosnæs af bordet. Grøn vindmøllestrøm kan Aarhus Kommune få fra havet!