Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Nej tak til vindmøller ved Vosnæs og til en useriøs miljøvurdering

Kritik af miljøvurdering og planlægningen af vindmølleprojekt ved Vosnæs

Kommentarer til Miljøvurdering af projektet:

Grotesk sammenligning af Kalø Vig med udkantsområder: Området sammenlignes i Urlands miljøvurdering med “kriseprægede landområder med tyndt befolkningsgrundlag”. Det er en grotesk sammenligning og en skændsel i en miljørapport, der burde være objektiv og et vigtigt værktøj i vurdering af konsekvenser for mennesker og miljø, men som Urland laver til en lang vittighed af fordrejninger. Kalø Vig egnen er ikke et tyndtbefolket og krisepræget landområde men et liebhaverområde med en særdeles høj herlighed - netop på grund af de landskabelige værdier.

Her en række kommentarer til de øvrige fordrejninger i miljørapporten.

Miljøvurderingens afsnit 1.1 – Skønmaleri og vildledning: Urlands miljørapport er et partsindlæg i forklædning

Den fremlagte miljøvurdering fra Urland fremstår i sit indhold og form som et skønmaleri, hvor centrale problemer forties, sløres eller retorisk nedtones for at få projektet til at fremstå som acceptabelt – endda nærmest ønskværdigt. Der tales om “hensyn” og “respekt”, men rapporten udviser i praksis hverken hensyn til landskabet, naturen, borgerne eller sandheden.

Manipulerende fremstilling af placeringen:
Eksempler på retorik er fx når det hævdes, at projektets placering tager “hensyn” til den eksisterende markstruktur. Vosnæs er ikke en anonym flade, men et velbesøgt rekreativt område, og Fiskervejen, som fører mod pynten, er ikke i behov for at blive “rammesat” af møller – med lys 360 grader, døgnet rundt.
Vosnæs er et landskab der er sårbart for industrialisering og skal beskyttes og bevares (Aarhus Kommune, Baggrundsrapport for landskabet).

Overskridelse af lovpligtige afstande:
Skovbyggelinjen overskrides, men dette skjules bag vendinger som “god respektafstand”. Samtidig omtales det, at “vingerne undgår markvejen”, men det nævnes ikke, at markvejen ikke går fri af iskastzonen, som er en zone på 450 meter omkring møllerne. Dette er ikke en teoretisk risiko, men en konkret fare – især for områdets mange fiskere og besøgende vinteren igennem, som vil finde vejen lukket eller som ‘adgang på eget ansvar’.

Fraværet af reelle alternativer:
 De såkaldte alternativer i rapporten er ikke reelle. Der refereres alene til udviklerens tidligere opstillingsmønstre ved Vosnæs og ikke til andre reelle alternative områder i kommunen, der jo blev blev fravalgt politisk allerede i 2018 af blot fem medlemmer af Teknisk Udvalg. Udvikleren indgav allerede i 2013 sin ansøgning om tre 150 meter høje vindmøller ved Vosnæs, og har været gennemgående aktør, lobbyarbejder og skyggeplanlægger for Aarhus kommune i hele forløbet siden 2014, og Urland har ligeledes deltaget siden 2014.

PlanEnergi udarbejdede miljøvurderingen i 2019, og er ej heller en uafhængig instans, men en hjælpsom forlængelse af udvikleren – de kom sammen i 2018 fra det skandaleombruste motorvejsprojekt ved Svindbæk (se Motorvejsmøllerne, vafo.dk), hvor beboerne blev efterladt med højere og mere larmende vindmøller og ingen afslutning på sagen, da udvikleren smuttede dagen efter igangsætning.

Urland, der benyttes som rådgiver til hele lokalplan- og miljøvurderingsarbekdet, er ligeledes udviklerens samarbejdspartner gennem mindst 8 projekter, og derfor langt fra uvildig - hvilket tydeligt kan læses af teksten.

Udskydelser og sløring:
 Miljøvurderingerne udført af udviklers samarbejdspartnere har desuden indebåret en væsentlig forskydning - først i 2023 nævnes det, at møllerne bør flyttes ud af strandbeskyttelseslinjen, en ændring, der burde have været gennemført og dokumenteret allerede ved PlanEnergis oprindelige vurdering i 2019. Det slørede det faktum, at flytningen ville overlappe med 51 ejendomme i nabokommunen – hvilket hverken er nævnt eller udmeldt af Aarhus Kommune, miljørådgivere eller udvikler, og derfor er et regulært snigangreb på de ramte borgere i 2025.

De berørte nærområder og forkerte beboertal:
 Rapporten påstår, at blot 42 beboere bliver direkte påvirket. Det reelle antal er dog 51 ejendomme og langt flere mennesker og boliger udover den allernærmeste zone - hele Kalø Vig rammes.

Til sammenligning nævnes i Miljørapporten Aarhus Havn med 0 beboere i op til 1200 meters afstand. Her har vi det reele alternativ, der dog nok aldrig kan forventes at blive til noget, da det ville ramme magtfulde interessenter.


Miljøvurderingens afsnit 1.2 – Udeladelser, fordrejninger og strategisk brug af sprog i forhold til landskab og fredninger.

Aarhus Kommune aldrig har fastsat lovpligtige landskabskriterier for opstilling af vindmøller – i modsætning til, hvad den har gjort for solceller. Dette fravalg hænger nøje sammen med, at Vosnæs-udpegningen stammer fra en tidlig udvikleransøgning og ikke en objektiv landskabsanalyse. Man har undladt at opstille kriterier, fordi opstillingen åbenlyst kolliderer med alt det, man som kommune burde beskytte:

* Nationalt landskabeligt interesseområde
* Herregårdslandskab
* Bevaringsværdigt landskab
* Kulturlandskab
* Kystlandskab med udsigtsfredninger
* Kalø Vig og de omkringliggende fredede områder med store udsigtsfredninger

Det hele omgås med Urlands sproglige krumspring. Kalø Vig-fredningen nævnes ikke ved navn, og den centrale fredning ved Eskerod-Rodskov udelades helt i miljøvurderingen, selvom Syddjurs Kommune indsendte høringssvar herom i 2019 – et høringssvar, som “desværre” ikke kom med i miljøvurderingen i 2019, og som Aarhus Kommunes planafdeling derfor aldrig har forholdt sig til.


Miljøvurderingens afsnit 1.3 – Støj, lys, helbred og “begrænsede påvirkninger”.

Rapporten nævner intet om den reelle belastning ved at leve i nærhed af store vindmøller. Vindmøllestøj har dokumenteret høj grad af irritation (annoyance), og kombineret med 24/7belysning i 360 grader og iskastrisiko om vinteren udgør det en væsentlig forringelse af livskvaliteten for beboere og besøgende.

Støjpåvirkning underdrejes:
 Der henvises af Urland til “motorvejsstøj i relation til vindmøller” – men der er ingen motorvej ved Kalø Vig. Rapporten forsøger bevidst at skabe et falsk billede af sammenhænge og mærkværdige sammenligninger. De faktiske konsekvenser af vindmøllestøj er søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og depression, og det nævnes i forbifarten, men konsekvensvurderes ikke i forhold til de mange mennesker der netop i dette projekt rammes, enten direkte eller over vandet der bærer lyden langt. Urland definerer blot at det er et “acceptablt støjniveau”. Acceptabelt for hvem, kunne man spørge?


Miljøvurderingens afsnit 1.4 – Manipulation med eksternaliteter og boligværdier.

Urland behersker den kunst at fremhæve fordelene ved projektet med ekstreme eksempler (fx. “forebyggelse af stormfloder, lungesygdomme og førtidspensioner” - hvilket er grotesk via vindmøller, der reelt kun bidrager med 0,03% CO2-reduktion i Aarhus Kommunes lokale Klimahandleplan 2030) - imens de negative eksternaliteter som omkostningerne for området fx. Kalø Vigs turisme, afvises med “ikke vurderes at have væsentlig betydning”. Det samme gælder områdets boligpriser: De forventede tab vurderes ikke op mod de meget høje tabsprocentsatser, der fremstilles af Urland selv i miljøvurderingen, men de økonomiske konsekvenser bortforklares som “komplekst”. Det er ellers et ret let regnestykke at sætte op, men resultatet er helt sikkert ikke i projektets favør og udelades derfor. Vi borgere kræver en socioøkonomisk vurdering baseret på nyeste forskning.

Det er vigtigt at borgerne selv går ind og læser denne miljøvurdering, da den bruger en lang række sproglige fordrejninger, nedtoninger og udeladelser som redskab til at fremme projektet på bekostning af et nationalt værdsat landskab, menneskers sundhed, nabokommunens udvikling og væsentlige natur- og miljøforhold. Dette er samlet set med til at ødelægge miljøvurderingen som redskab, hvilket er udnyt alvorligt for både dette og alle andre projekter der kræver miljøvurdering. Der er tale om alvorlige værdimæssige og antidemokratiske skred, som bør stoppes, da de har alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø. Det er netop på grund af disse alvorlige konsekvenser, at sådanne projekter overhovedet skal miljøvurderes.

Syddjurs Kommune beskriver i deres indsigelse mod projektet at konklusioner i miljørapporten er “selvmodsigende og uholdbare” og at konklusioner om den manglende væsentlighed for Syddjurs Kommune og dens borgere “mangler belæg”. Det er også min opfattelse som borger.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Line Sloth Carlsen

Indsendt

29/06/2025 09:00

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS4161009

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk