Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Borgenes retssikkerhed

Ved politisk forum i Vejlby Risskov hallen torsdag d. 19 juni 2024, fremlagde jeg, som indlæg nr. 2 i rækken, på vegne af Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs en opfordring til at ændre beslutningen om at opstille vindmøller ved Vosnæs. Opfordringen lød:

Læg projektet ned.

Vi kunne forstå, at beslutningen om opstillingen allerede var truffet i Aarhus Byråd, hvilket blev gentaget adskillige gange undervejs i løbet af aftenen og i salen, fra hhv. Rådmand Nicolai Bang og forvaltningschef Michael Tholstrup.

Oplægget adresserer alvorlige problemer vedr. borgernes retssikkerhed og den politiske proces og derfor bringer jeg det ind som høringssvar - projektet her baserer sig på forkerte forudsætninger og bør ikke realiseres. Dette høringssvar et en klar opfordring til ikke at gennemføre projektet.

'Oplæg til Teknisk Udvalg – Foretræde vedr. vindmølleprojekt ved Vosnæs

1. Indledning – Vi beder jer om noget meget simpelt.
Vi står ikke her for at genforhandle byrådsbeslutninger eller føre kampagne. Vi står her, fordi Aarhus Kommune har begået alvorlige fejl i behandlingen af vindmølleprojektet ved Vosnæs – og fordi vi ikke får svar.

Det vi beder om er enkelt:
At kommunen forholder sig til vores konkrete, dokumenterede klage – og ikke længere bare undviger bag proces og formalia.

Vi klager over både form og indhold i projektet.

2. Hvad handler sagen om?
Projektet ved Vosnæs har ekstremt begrænset energinytte – men kolossale konsekvenser:

- 51 ejendomme skal tilbydes opkøb – Danmarkshistoriens største opkøbssag – pga. 3 vindmøller!

- Langt over 90 ejendomme risikerer værditab

- Naturen og det rekreative landskab berøres væsentligt

- Nabokommunens høringssvar blev udeladt fra miljøvurderingen

- Vi har ikke fået svar på, hvem der har vurderet området som egnet – og hvordan

Der er intet rimeligt forhold mellem den yderst begrænsede gevinst og de enorme gener, som dette projekt vil påføre borgere, natur, rekreative værdier og sundhed.

Forslaget her er på ingen måde afgørende for at nå klimamålene Aarhus Kommune har opstillet – et tilskud på 1% af energibehovet og en besparelse på 0,03% af CO2 udledningen, er hverken afgørende eller væsentligt.

Husk: Et godt projekt søger dialog. Et dårligt skjuler sig bag proces.

Vi har sendt en konkret klage med fire spørgsmål. Kommunen har svaret – men uden at svare på nogen af dem.

3. Hovedproblem: Form over indhold
Vi oplever, at kommunen siger: 'Vi har holdt borgermøder, vi har lavet VVM, vi har haft en høring'.

Ja – men det er FORM. INDHOLDET – det borgerne faktisk påpeger – ignoreres.

Når vi kommer med dokumenterede indvendinger, får vi at vide: 'I er jo bare imod'.

Det er ikke demokratisk forvaltning. Det er afvisning forklædt som dialog.

Et godt projekt kan tåle kritik. Et dårligt projekt skjuler sig bag proces.

4. Appel til udvalget – og til jer som mennesker og politikere

Der er et grundlæggende problem i denne sag:

**Beslutningen er truffet, før borgerne blev inddraget.**

Når man først beslutter – og først derefter inddrager – så er inddragelse en skinmanøvre.

Vi oplever, at VVM og borgerdialog har været netop dét.

Og når jeg taler med jer – enkeltvis – lyder det ofte som om, I faktisk ikke er sikre på projektet.
Flere af jer virker tvivlende. Flere siger, det ikke er ideelt. Men I siger også: 'Vi er bundet af et forlig.'
Det er noget sludder. I kan sagtens blive enige om at tage dette projekt ud uden at bryde forliget.

I er blevet klogere. I ved mere nu, end da I traf beslutningen. Og I er undervejs blevet givet informationer og beslutningsgrundlag, der siden har vist sig at være fejlbehæftede og misvisende.

I er nu bedre vidende og I er klar over, at projektet er skadeligt og har meget store konsekvenser for naboer, natur, landskab, herlighedsværdier og menneskers sundhed.

5. Slutord
Der er et tidspunkt, hvor det er rigtigt at tage ansvar og ændre kurs.
Det tidspunkt er nu.

Et projekt, der ikke tåler dialog, bør ikke gennemføres.

Læg projektet ned.'

Mht. den klare udmelding, at det ER besluttet at gennemføre projektet vil jeg gerne afslutningsvist bede, Aarhus Kommune være opmærksom på borgernes retssikkerhed i forbindelse med sagsbehandlingen og den forvaltning der har fundet anvendelse i sagen:

Retssikkerhed
Her er en gennemgang af hvordan Aarhus Kommunes praksis i Vosnæs-sagen undergraver borgernes retssikkerhed, opdelt i fire principielle punkter:

1. Manglende reel partshøring = brud på forvaltningsloven
Retssikkerhed kræver, at berørte borgere får mulighed for at blive hørt – før en afgørelse træffes – og at deres synspunkter bliver behandlet seriøst.

I dette tilfælde:

Borgerne blev først inddraget efter de afgørende beslutninger var truffet
Høringssvar og indsigelser blev ikke behandlet sagligt – fx Syddjurs Kommunes input
Kritik blev afvist med, at “projektet allerede er besluttet”
Det krænker princippet om reel partshøring (forvaltningsloven § 19) og underminerer borgerens mulighed for at påvirke afgørelser, som har vidtrækkende konsekvenser.

2. Skinnet af inddragelse skaber vildledning og falsk tryghed
Retssikkerhed kræver ikke bare processer – men meningsfulde processer.
Når en kommune holder høringer, borgermøder og borgerfølgegrupper, uden reelt at bruge inputtet, opstår en illusion af inddragelse, som er endnu værre end fravær af inddragelse:

Det vildleder borgerne til at tro, de har indflydelse
Det misbruger deres tid og tillid
Det skaber frustration og magtesløshed – ikke demokratisk deltagelse
Det bryder med princippet om god forvaltningsskik, som forpligter myndigheder til at sikre, at inddragelse har substans (jf. Ombudsmandens praksis).

3. Kritiske borgere behandles som illegitime modstandere
Retssikkerhed betyder, at borgere har ret til at være uenige – og blive mødt sagligt og neutralt.
Når Aarhus Kommune konsekvent møder argumenter med:
“I er jo bare imod projektet”,

så betyder det:

At borgernes synspunkter afvises på forhånd
At kommunen ikke er neutral instans, men bliver part i sagen
At sagsbehandlingen farves af holdning frem for saglighed
Dette truer den grundlæggende retsgaranti om lige behandling og upartisk forvaltning.

4. Mangel på gennemsigtighed og forklaringer = svækket klageadgang
En afgørelse skal være gennemsigtig og begrundet, så borgerne kan forstå den – og klage videre.

I denne sag:

Beslutningsgrundlaget er ukendt (fx: hvem vurderede området som egnet?)
Fejlagtig og udeladt information er ikke rettet op
Kommunen svarer ikke på klagen, og Ombudsmanden har måttet rykke
Det gør det umuligt at føre klagesager effektivt – og ophæver adgangen til kontrol af kommunen.

Konklusion: Retssikkerheden undermineres på fire punkter:

1. Borgerne høres for sent – og uden virkning
2. Inddragelsen har form, men intet indhold
3. Borgerne mødes ikke sagligt, men politisk
4. Beslutningsgrundlaget er uklart – og kan ikke prøves

Disse forhold er hver især alvorlige – men tilsammen viser de en sagsbehandling, der ikke bare er utilstrækkelig, men i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper.

Jeg håber inderligt, at I vil overveje indholdet af ovenstående.

Med venlig hilsen

Dan Enkelund
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Dan Enkelund

Indsendt

04/07/2025 00:35

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS6376620

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk