Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Vindmøller ved Vosnæs

Rigtig gode grunde til at få opsat vindmøller på land.

I en tid med mange udfordringer er det vigtigt at tage initiativer, der bidrager til løsninger på de grundlæggende problemer, vi står overfor. Derfor synes jeg, der er rigtig gode grunde til, at vi får etableret vindmøller så hurtigt som muligt. For at få en energikilde, der er billig, klimavenlig og som bidrager til vores nationale sikkerhed.

Strøm fra landvindmøller er meget billig.
Vi får mere strøm for hver krone vi investerer i en vindmølle på land sammenlignet med alle andre energikilder. Selv strøm fra havvindmøller er dyrere. De producerer måske mere strøm, men omkostningerne til installation og drift er noget højere. Det koster kun 2/3 at producere strøm på en landvindmølle i forhold til, hvis den var produceret på en havvindmølle.

Bidrager til national sikkerhed.
Vindmøller på land vil gøre vores energiforsyning mere robust. Ved at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og udenlandske energikilder mindsker vi vores sårbarhed over for globale konflikter. Vindmøller spredt på land er mindre udsatte i forhold til sabotage, og dermed bidrager de til vores nationale sikkerhed.

Bæredygtig energi.
Vi står overfor en klimakrise, der kræver handling nu. Aarhus Kommune har besluttet at vi skal være CO2 neutrale i 2030. Det vil blandt andet kræve produktion af store mængder grøn strøm. Her vil vindmøllerne ved Vosnæs kunne give et rigtig stort bidrag. Samtidig med at energilagring til stadighed udvikles, vil vindmøllestrøm være meget værdifuldt for klimaet.

Lokalt ejerskab er afgørende.
For at få accept af vindmølleprojekter på land er det helt afgørende at de er ejet af de lokale beboere, og ikke af eksterne projektmagere. Et eksempel herpå er verdens største vindmølle, der netop er sat op i Thyborøn. Den er 100% ejet af lokale og projektet har mødt rigtig god opbakning i befolkningen. En lignende model burde vælges ved Vosnæs.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Gregers Oddershede

Indsendt

10/07/2025 09:39

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS9277581

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune