Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Rejs skov og genetabler natur ved Vosnæs i stedet for

Er det besluttet hvor der i Aarhus kommune skal genetableres natur og rejses skov i processen med den grønne trepart? Aarhus kommune har mål for udbygning af VE og må også have mål for genetablering af natur og skovrejsning i kommunen? Det er vigtigt, at en etablering af vindmølle anlæg tænkes ind i en sammenhængende plan.

Området ved Vosnæs virker som et oplagt område til genetablering af natur og rejsning af ny skov. Der vil være mulighed for at etablere et større sammenhængende naturområde med sammenhængende skov ved at rejse skov i områderne mellem de allerede eksisterende skove og i en bræmme ud mod vandet. Dette til glæde for naturen, biodiversiteten og til glæde for alle de mange naturelskere i Aarhus og omegn. Havet ved Vosnæs pynt lider af iltsvind og fiskedød. Nyt udsat ålegræs kan ikke vokse i området. Etablering af det foreslåede naturområde på land i nærhed af kysten kan forhåbentlig være med til at forbedre havmiljøet også. Lodsejere skal selvfølgelig kompenseres for lokale trepartsmidler.

Aarhus kommune bør udsætte beslutningen om etablering af de 3 møller ved Vosnæs indtil det er besluttet hvor i kommunen der skal genetableres natur i forbindelse med den grønne trepart. Dette fordi etablering af vindmølle anlæg og rejsning af skov i samme område hænger dårligt sammen. Vindmøllerne får i forvejen en dårlig placering med hensyn til vindforhold set på landsplan. De kommer til at stå nede ad en bakke med skov foran i den dominerende vindretningssektor. Selvom vingerne når op i 150 meters højde kommer bunden af vingerne til at bevæge sig kun 14 m over jordoverfladen, hvor der er betydelig mindre vind grundet bakken og skovene. Etablering af mere skov vil forringe vindmøllernes elproduktion yderligere. Elproduktionen vil allerede være lav, uden ny skov, i forhold til placering af vindmøller på steder med bedre vindforhold set på landsplan. Derfor er det for dette projekt ikke et både og, men et enten eller.

Der henstilles til at Århus kommune sigter efter at opnå sine VE mål ved at investere i vindmølle projekter på landsplan med bedre vindforhold og dermed markant højere elproduktion,- gerne ude på havet hvor der er mere plads. Kan havvindmølleparken ved Anholt for eksempel udbygges med nogle havvindmøller ejet af Aarhus kommune? Sådanne muligheder bør undersøges. Projektet med vindmøllerne ved Vosnæs virker til at være et kommunalt prestigeprojekt, hvor fornuften hen ad vejen er forsvundet til skade for den folkelige opbakning til den grønne omstilling.

Dette projekt skiller sig ud ved at vindmøllerne planlægges placeret tæt på grænsen til Syddjurs kommune. Projektet kommer til at påvirker mange husstande i Syddjurs kommune, mens beslutningen om at gennemføre projektet udelukkende tages i Aarhus byråd. Det giver projektet en demokratisk slagside. Der henstilles til, at den endelige vedtagelse vedrørende om vindmøllerne ved Vosnæs skal opstilles eller ikke, tages mere demokratisk af et samlet flertal i henholdsvis Århus- og Syddjurs kommunes byråd.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Thomas Nielsen

Indsendt

21/07/2025 10:47

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS1204128

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune