Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Protest mod opstilling af vindmøller

Jeg bor ved Følle Strand på grund af områdets smukke natur. Opstilling af kæmpestore vindmøller vil på alle måder være totalt ødelæggende for både dyr, mennesker og områdets smukke og unikke natur.
Støjmæssigt vil det påvirke roen i området, og visuelt vil de tre 150 meter høje vindmøller med kæmpevinger blive påmonteret både hvide og røde blinkende lys, der konstant vil være en særdeles forstyrrende og stressende ting at se på. Vi bor, så vi kigger direkte over mod det smukke (og indtil nu rolige) skovstykke, hvor Aarhus kommune påtænker at opstille disse kæmpe møller. Vi er særdeles bekymrede for, at det ikke er nok med "mindre" hvide og røde lys på møllerne. Det fremgår af reglerne på området, at vindmøller over 150 meter skal være udstyret med blinkende røde lys om natten, der af sikkerhedsmæssige årsager skal advare fly om de høje hindringer. Disse stærke blinkende røde lys kan ses ca. 50 km væk og vil være til konstant sene for hele området. Den smukke aftenro og naturoplevelse, som rigtigt mange borgere kommer kørende for at opleve her i Syddjurs kommune, vil blive totalt ødelagt at de kørende møllevinger og det lysshow, som vi vil blive påført.
Sendemasten ved Ugelbølle er kun ca. 80 meter høj, og denne har fået påmonteret de meget stærke røde lys af hensyn til flytrafikken. Det er derfor svært at tro, at man ikke vil påmontere de samme meget kraftige røde lys på de tre 150 meter høje vindmøller.
Endvidere vil der være spejleffekter ned i vandet, så møllerne ikke bare kan ses højt op i luften, men også på de mange klare dage vil spejle sig ned i vandet, så vi i Syddjurs kommune "kan få glæde" af deres kæmpevinger både i luften og i vandet. Det vil blive en konstant urolig "tivoli-forestilling" med støj, lysblink og kørende vinger. Tre kæmpestore "pariserhjul" i stedet for stille smuk natur på et sted, hvor der ikke engang er særligt meget vind, og som derfor absolut IKKE er egnet til opstilling af vindmøller!
Sidst men ikke mindst : Det giver overhovedet ingen mening rent økonomisk, at Aarhus kommune vælger at ofre natur, beboelsesområder, herlighedsværdier, dyreliv osv. for at opnå en minimal besparelse på kun 0,03 % CO2 reduktion. Man kunne opnå langt mere energi til langt billigere penge ved at opstille møllerne på havet - eller vælge en anden alternativ og grøn energiform et sted, hvor det ikke ødelægger et meget stort bevaringsværdigt natur-og beboelsesområde i en nabokommune. En nabokommune, man på ingen måder har inddraget, før beslutningen reelt blev taget. Derfor : STOP med at føre symbolpolitik for at kunne kalde sig en "grøn kommune" og drop planen om vindmøllerne ved Vosnæs. Vi går alle ind for grøn energi, men det skal give mening, og det gør denne vindmølleplan på INGEN måde.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lene Thiel

Indsendt

27/07/2025 11:15

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0113977

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune