Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Lokalplan 1237 Vindmøller ved Vosnæs

Jeg anmoder byrådet om at forkaste lokalplanen 1237 Vindmøller ved Vosnæs.

Jeg vil gerne understrege, at jeg som udgangspunkt er tilhænger af vedvarende energi. Det er afgørende, at vi omstiller os til bæredygtige energikilder – men det skal ske på en ansvarlig måde, hvor løsningerne giver reel effekt og ikke blot tjener symbolsk karakter. I dette tilfælde oplever jeg, at argumenterne for projektet primært er politisk motiverede, mens argumenterne imod er både tungtvejende og veldokumenterede.

1. Symbolpolitik frem for reelle løsninger – uden borger indflydelse

• Aarhus Kommune står over for en vanskelig opgave med at nå målet om klimaneutralitet i 2030, og i
forsøget på at handle hurtigt vælges nu løsninger, som ikke nødvendigvis er de mest effektive simpelthen
fordi de ikke har tid til at finde alternativer.
• Projektet blev allerede indskrevet i kommunens klimaaftale, vedtaget af byrådet før det overhovedet var
undersøgt, og inden den offentlige proces blev igangsat. Det efterlader borgerne uden reel indflydelse på
beslutningen.
• Havvindmøller ville i stedet være en langt mere effektiv løsning med højere energiproduktion og mindre
miljøpåvirkning men måske fordi havenergi ikke indgår som en del af kommunens CO2 regnskab opfattes
disse ikke som en alternativ løsning.

2. Miljømæssige hensyn – uerstattelige landskaber og naturværdier
• Det planlagte område er udpeget som et bevaringsværdigt herregårdslandskab.
• Rodskov-Eskerod-området blev fredet i 2017 med det formål at beskytte det åbne, uforstyrrede
kystlandskab omkring Kalø Vig. Fredningen inkluderer blandt andet højderestriktioner og forbud mod nye
anlæg, der kan forringe udsigten – præcis det, vindmøllerne vil gøre.
• Området huser et rigt dyre- og fugleliv, herunder forskellige arter af flagermus. Det vil betyde, at møllerne i
praksis ofte må standses, hvilket reducerer den i forvejen begrænsede energiproduktion.

3. Lavt energipotentiale – minimal effekt
• Området har lavt vindpotentiale, og det estimeres, at møllerne kun vil kunne bidrage med ca. 0,5 % af
Aarhus Kommunes energibehov.
• Det er uklart, hvordan området gik fra at være vurderet som "uegnet" til "egnet" til opstilling af
vindmøller. Manglende transparens i denne proces underminerer projektets troværdighed.

4. Negative konsekvenser for nabokommunen Syddjurs
• Vindmøllerne planlægges opstillet i et område, der grænser direkte op til Syddjurs Kommune. Det betyder,
at både borgere og natur i nabokommunen pålægges store konsekvenser af en beslutning, de ikke har haft
reel indflydelse på.
• Syddjurs Kommunes høringssvar er ikke blevet imødekommet, og det bidrager til en følelse af afmagt og
manglende inddragelse blandt berørte borgere

Afslutning:
Jeg appellerer til, at man stopper op og ser efter alternative løsninger. Det er vigtigt, at klimahandling sker med omtanke – ikke blot for klimaets skyld, men også for demokratiets og naturens. Når løsningerne ikke er bæredygtige – hverken miljømæssigt, energimæssigt eller demokratisk – er det nødvendigt at sige fra.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Tina Overvad

Indsendt

27/07/2025 14:57

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS5361092

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune