Proportionsforvrængning: For at kunne levere latterlige KUN 1 ( EN !!!) procent af Aarhus kommunes strømforbrug ved at opstille kæmpevindmøller tæt ved kommunegrænsen til Syddjurs, ofrer Aarhus kommune det meget smukke bevaringsværdige landskab ved Vosnæs, Kalø Vig og Følle strand. I stedet for ro, dyreliv og en helt unik natur, vil disse kæmpestore industrianlæg, som vindmøllerne er, TOTALT ødelægge områdets karakter. Uro, støj, lys og anden visuel forurening vil blive resultatet. Opstil dog møllerne, hvor det giver mening : på havet eller ved en motorvej, hvor der i forvejen er industri og ikke mindst økonomi og egnede forhold til det. IKKE på et sted, hvor det ikke engang blæser særligt meget og som faktisk blev erklæret IKKE-egnet til vindmøller - lige indtil, at Aarhus Kommune ikke turde at genere sine egne borgere med vindmølleprojektet, men måtte finde et sted, hvor de kunne bryste sig med et prædikat af at være "miljøvenlige" uden at det gik ud over stemmetallene - derfor grænsen til Syddjurs! Det giver INGEN mening og er ren symbolpolitik. STOP derfor dette tåbelige forslag og red naturen, dyrene og alle de mennesker, der i årtier har nydt det fantastiske landskab af national interesse.