Nej til kæmpevindmøller ved Vosnæs, da de projekteres i et naturskønt bevaringsværdigt område mod Kaløvig bugt. Jeg bor selv på kanten af Løgten ca. 2,3 km fra de tre møller, og ligesom mange andre lokale borgere vil jeg blive generet af møllestøj og rent visuelt af møllevingernes rundtur over himmelen. Møllerne vil i væsentlig grad forringe nydelsen ved udsynet og værdien af min og mange andres boliger. De 150 m. høje møller placeres 12 m. over havets overflade og vingerne rækker derfor hele 162 m. over havet. Alligevel viser beregninger, at effektiviteten ligger under beslutningsgrundlaget. Når hertil kommer Aarhus Kommunes hensynsløse placering tæt på kommunegrænsen til Syddjurs, og Danmarksrekorden i antal erstatninger til nærtliggende sommerhus, så må jeg sige stort NEJ
til Vindmøller ved Vosnæs!