Det var rystende at læse resumé og besvarelse på forrige høringsrunde (2023). Total ignorance på faktuelt kritiske punkter, som blev fejet væk i en absurd forudindtaget behandling. En sagsbehandling som af VE-konsulenthuset ”Power Relations Collective” blev betegnet som kritisabelt, efter at have sammenlignet samtlige høringssvar og kommunens opsummering og besvarelser. Eksempel: 147 høringssvar der beskrev naturen ved Vosnæs forsvandt sporløst i kommunens resumé af høringssvarene, og kun et høringssvar (der var for vindmøllerne) blev medtaget i opsamlingen. Derudover useriøst forhold til statistik og procentregning. Med det i mente, er det ikke motiverende at kaste sig ud i dette høringssvar. Men jeg gør det. Gør det fordi det er vigtigt. Fordi Lokalplan 1237 og Miljøvurderingen krænker min retsfølelse.
Jeg har en baggrund som maskiningeniør med energi som speciale. Jeg har brugt mere tid på det her projekt end de fleste. Jeg har haft adgang til aktiindsigt og har læst alt tilgængeligt materiale og set samtlige byrådsmøder hvor Vosnæs har være behandlet. Jeg har kulegravet data og lavet beregninger, der viser hvor dybt manipulerende det her projekt er blevet præsenteret. Indtil videre uden implikationer for de parter der forvrider fakta.
De politikere der har taget denne tåbelige beslutning, har med garanti ikke læst hverken Lokalplan eller tidligere høringssvar. Det har været tydeligt i hele processen. Hvis jeg lyder vred, er det ganske rigtigt observeret!

Alibiet for de tre kæmpemøller er hentet i ”Klimaplan 2030” hvor Aarhus Kommune har lavet en plan for ”klimaneutralitet” i 2030. I Lokalplanen lader man forstå, at de tre møller er en meget vigtig brik i at nå målet, men man skal ikke regne ret meget på tallene for at se, hvor lidt projektet betyder. En CO2 reduktion på sølle 0,3 promille af de samlede planlagte reduktioner! En produktion der i 2030 kun vil udgøre 1-1,5% af det aarhusianske strømforbrug! Et projekt der på ingen måde står mål med de gener og skader man påfører natur, dyr og mennesker. Det er helt ude af proportion, og derfor er et af de vigtigste forvaltningsprincipper brudt, proportionalitetsprincippet. Det vil jeg i det følgende gøre rede for.
Forligspartierne i Aarhus byråd mener, at regeringen har vedtaget en lov der pålægger kommunerne at levere en firedobling af VE inden 2030. MEN det er ikke det der står i aftalen. Der blev i juni i 2022 indgået politisk aftale om at sikre rammevilkår, der kan MULIGGØRE en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 – hvis det giver mening. Det er rammerne og her var infrastruktur faktisk det vigtigste. Ifølge den mest citerede ekspert på området, professor i energiplanlægning, Brian Vad Mathiesen (Aalborg Universitet), er målet en firedoblet VE-udbygning ”helt på månen”, og han mener ikke der er fagligt grundlag for en firedobling. Det er ifølge ham et politisk motiveret tal. Ifølge Mathiesen er der slet ikke brug for alt den VE endnu, da efterspørgslen slet ikke er fulgt med, og adskillige VE-anlæg allerede nu kapacitetsregulerer fordi nettet er overbelastet OG der er ekstrem overkapacitet i markedet når solen skinner og vinden blæser. Med vedtagelsen af det store havvindforlig, bliver disse problemer endnu større, og behovet for VE på land endnu mindre. Både Lokalplan og Miljøvurdering bruger netop argumentet om at det skal gå stærkt og at der er et kæmpe behov. Men den præmis er faktuelt forkert.

Dette marginale bidrag, berettiger ifølge forligspartierne til:
1. Marginal CO2 fortrængning, der betyder at møllerne med Klimaplanens metrik ikke kommer til at bidrage til CO2 reduktion (0,3 promille). De kan ganske enkelt ikke tjene deres egen CO2 udledning hjem i løbet af deres levetid!
2. Marginal betydning for det aarhusianske elforbrug. I 2030 kun ca 1%, og endnu mindre i 2050
3. Danmarks største salgsoptionssag med 51 boliger - 1,7 salgsoptioner pr GWh produktion
4. Sandsynligvis Danmarks største værditabs-sag plus et stort antal civile søgsmål mod NRGi Renewables.
5. 103 boliger indenfor 1200 meter, hvoraf 71 ligger i støjfølsomt område (Havhusene)
6. Støjgrænsen for hørbar støj er i bedste fald på grænsen af det tilladelige, men mere sandsynligt over (som en second opinion kraftigt indikerer). Manglende kildestøjsdokumentation.
7. Massiv infralydsforurening i et meget stort område, langt over de 80 dB som Miljøvurderingen selv angiver som problematisk!
8. Lysforurening - Et ellers totalt mørkt område bliver oplyst af samlet 12.000 candela, synkroniserede røde ”hindringslys”.
9. Opførelse af virkelig grimme møller med et harmoniforhold på 1,7 (helt ude af proportion og tidligere ulovligt ifølge Miljøstyrelsen)
10. Sikkerhedsafstand til offentlig vej og sti langt fra overholdt, med stor risiko for isnedfald
11. Industrianlæg ind over skovbyggelinje
12. Industrianlæg i kystnærhedszone
13. Industrianlæg helt op af flere fredninger. Kommuneplanens retningslinje 11 (2017): Pålægger, at nye tekniske anlæg »ikke må forringe fredede landskaber eller deres udsigter«. Lokalplan 1237 er derfor i konflikt både med national fredningslovgivning og kommunal planlægning.
14. Industrianlæg i udpeget kulturlandskab
15. Industrianlæg i særligt bevaringsværdigt herregårdslandskab
16. Industrianlæg ved gammel kystskov med flere Bilag IV arter, herunder 10 af 17 flagermusarter
17. Industrianlæg 600 meter fra kommunegrænse, med genevirkninger langt ind i nabokommune, hvor et enigt Syddjurs byråd har nedlagt ”veto”
18. Industrianlæg i et område som en COWI-rapport i 2020 karakteriserer som ikke egnet, men hvor Aarhus kommune ændrer konklusionen til ”umiddelbart egnet”.
19. Et projekt, hvor der generelt er flere alvorlige processfejl, og hvor man gentagne gange ændrer årtiers retningslinjer for Vosnæsområdet for at nå det politiske mål.
20. Et projekt hvor der ikke er armslængde imellem planlæggere, projektudvikler (NRGi Renewables) og ”ekstern” miljøvurdering lavet af projektudviklers tætte samarbejdspartnere (PlanEnergi/URLAND).



Lad os tage et dyk ned i nogle af de 20 punkter på listen

Ad 1: Marginal CO2 fortrængning.
Vindmølleindustrien og dens lobbyister vil klæbe sig til nogle udledningstal fra Vestas LCA (Livs Cyklus Analyse) på 4,9 g CO2e/kWh, samt nogle gennemsnitlige udledningstal fra Energinet på 81 gCO2e/kWh (2023). Det er også det URLAND gør i Afsnit 6.3 Luft og Klima (s.160). Det er dyb manipulation, faktuelt forkert og i strid med Klimaplanens egen metrik! Man forudsætter faktisk at vindmøller slet ikke har nogen udledning, og bruger den gennemsnitlige udledning som den fortrængning som 1 kWh vindmøllestrøm giver. Det er ikke sådan verden hænger sammen længere.
Fortrængningstallene har været støt faldende igennem især de sidste 5-10 år. Ganske enkelt fordi vindproduktion ikke fortrænger ret meget kulkraft længere, og fordi når vindmøller virkelig producerer, fortrænger de ofte bare hinanden (med kapacitetsregulering til følge). Når kul, olie og gasfyrede anlæg producerer, er det primært fordi vejrafhængig sol og vindproduktion ikke leverer og fordi der kræves en vis andel roterende masse for at skabe et sikkert og balanceret net. Det er derfor glædeligt at Klimaplanens beregning ikke er gået ned af den sti, og faktisk er realistisk omkring fortrængning som følge af ny VE (= al den påtænkte vedvarende energiproduktion i Aarhus Kommune ift. Klimaplanen) på kun 12.000 ton CO2 per år. Men det betyder samtidig, at en nyopført vindmølle skal bruge rigtig lang tid på at tjene sit eget CO2 aftryk ind igen. Min beregning siger 15-20 år når jeg bruger tal fra Vestas egen LCA. Den kan man dog sætte voldsomt spørgsmålstegn ved, da den indeholder adskillige antagelser der ikke er dokumenteret.

Da Aarhus Stiftestidende den 24. juni 2025 skrev, at samtlige 12 solcelleprojekter i Klimaplanen var enten aflyst eller sat på hold, var det uden en eneste reaktion fra politikerne, og Klima og energichefen Rolf Johnsen kommenterede ”Ifølge beregninger fra Energistyrelsen vil den ændrede CO2-udledning være relativt lille, så det er ikke så stor en reduktion af CO2 vi går glip af ved ikke at få solcelleparkerne” Det har han fuldstændig ret i, for sol fortrænger kun 1,5% af de forventede CO2-reduktioner, men sol skulle altså stå for 47% af den samlede elproduktion i 2030, hvor Vosnæs skulle stå for 1%. Så hvorfor er det, at de tre Vosnæsmøller er så meget vigtigere end næsten halvdelen af den forventede elproduktion i 2030? Det konflikter jo fuldstændig med Lokalplan og Miljøvurderings legitimering af de tre kæmpemøller.

Ad2. - 1% af det aarhusianske elforbrug i 2030.

NRGi Renewables har sammen med kommunens VE-planlægger, fra starten markedsført projektet med, at de valgte møller er ”helt utroligt effektive” i lavvindsområder og at de kunne producere op til 15GWh pr år per mølle. Link til Green Power Denmark artikel. Link Teknik og Miljø magasin, Lav vindstyrke ingen hindring for vindmøller (s.16-17). Efterfølgende har man ændret det til, at det er et kystnært medium vindområde (altså meget bedre). Deres produktionsberegning angiver selv en middelvind til 7,2 m/s, hvilket i vindmølleregi er lavvind! Man taler simpelthen området op stik imod fakta. Faktum er at ikke en eneste af de 24 tilsvarende møller der er opført i Danmark har produceret i nærheden af dette tal, selvom flere af dem står i betydeligt bedre vindressourcer som f.eks. Skive. Jeg har analyseret på fulde produktionsår fra 2022-2024, med data fra Energinet. Et af hovedproblemerne med denne møllemodel (V136-150) er at den skal hente en stor del af sin energi 14 meter over jorden. Den gennemsnitlige produktion fra de 24 møller er ca 10 GWh per år, hvilket, hvis vi overfører det til Vosnæs, vil give en årlig produktion på ca. 30 GWH og ikke 42,5 GWh som NRGi nu har ”nedskrevet” det til. Møllerne har man også været nødsaget til at klemme sammen, så de står med kun 2,5 gange rotorafstand, hvor Vestas anbefaler 3-5 gange rotorafstand. Man placerer møllerne i kote 4-10, med omgivende skov og bakker op til kote 39. Mod vest ligger Løgten og segalthøjderyggen med en højde på 113 meter. Møllerne er simpelthen placeret i et hul, hvilket er helt uhørt. URLAND/NRGi har i Miljøvurderingen kun medtaget et tab fra flagermusstop på den sydligste mølle i en kort periode 15. juli til 15. oktober, selvom lokalplanen angiver at kommunen også forventer stop på alle tre møller i perioderne 1. april til 1. juni (forårstræk) og 15. august til 1. november (efterårstræk). Disse stop skal ske fra solnedgang til solopgang under specifikke vejrforhold. Igen en manipulation fra URLAND/NRGi, som man endda har brugt i medierne til at nedtone alvorligheden af flagermusstop (”vi var selv overraskede over at det kun gav 1,5% mindre produktion....). Både URLAND/NRGI og Lokalplan ignorerer totalt vejledningen fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der meget tydeligt siger, at der ikke bør opstilles vindmøller omkring alle typer skov, søer, fjorde og lignende, og at flagermusstop bør ske ved en cut-in hastighed på 8-10 m/s, da der er risiko for kollision op til 12m/s. I Miljøvurderingen prædiker URLAND, at det vil være alvorligt for projektets rentabilitet hvis alle tre møller skal have flagermusstop, pga. alvorlige produktionsreduktioner, så de regner med at man kan nøjes med det lille stop på den sydligste mølle. Vi får i Lokalplanen ikke en beregning på hvor stort tabet vil være med det fulde flagermusstop, som Aarhus Kommune forventer. Er det fordi man allerede nu har aftalt med kommunen, at man ikke vil kræve dette forårs og efterårsstop?

At projektet er marginalt, blev tydeligt da Energistyrelsen/NRGi Renewables udsendte deres manipulerende information om VE-bonus, hvor et ”gennemsnits VE-projekt” blev brugt til at forblænde de berørte naboer, med en urealistisk høj VE-bonus (16.000 DKK/husstand per år). Vosnæs-projektet er 4-5 gange mindre end ”gennemsnitsprojektet” og da der er rigtig mange der skal dele ”puljen”, kan jeg godt garantere, at ingen husstande vil modtager over 3.500 DKK. Igen manipulation.

Hvis vi sætter de tre møllers produktion overfor den produktion som Studstrupværket teoretisk kan levere 24/7, så kan Studstrup producere ca 200 gange mere strøm årligt end de tre møller, men da det også producerer varme, er det ca. 450 gange mere energi. Det er vel at mærke regulerbar energi med roterende masse (synkrongeneratorer), som har en meget højere værdi end strøm fra vejrafhængige og ikke regulerbare energikilder. Studstrupværket ønsker Aarhus kommune og Kredsløb lukket i 2030, hvilket i mine øjne skaber endnu mere ubalance og udfordringer for det i forvejen meget overbelastede danske net. Med to store kraftvarmeværker i Aarhus har Aarhus kommune faktisk hidtil bidraget til den danske VE udbygning, som en rygrad i forhold til den ubalance VE uomtvistelig bidrager med.
Uanset hvad. Hvis man tror på NRGis produktionstal, vil møllerne producere 1,6% af det århusianske strømforbrug i 2030 (ifølge Klimaplanen) og hvis man tror på mine tal giver det 1%. Begge tal er marginale, især set i forhold til de massive gener møllerne vil påføre mennesker, dyr og natur.

Og lad os lige runde af med en absurditet mere: En enkelt 15MW havvindmølle i Kattegat II-projektet ud for Grenå, forventes at producere DOBBELT SÅ MEGET STRØM SOM DE TRE VOSNÆS MØLLER TILSAMMEN!

Ad 3 og 4. Danmarks største salgsoptionssag – 1,7 Salgsoptioner pr GWh produktion
Når Salgsoptioner i det hele taget kommer i spil, er det en konsekvens af at, ja der er alvorlige gener ved at bo tæt på vindmøller. Men min nattesøvn og mit helbred kan ikke købes.
Jeg har analyseret samtlige 2176 taksaktionsafgørelser i Danmark (per januar 2025). KUN 61 har ført til salgsoption. Vosnæs vil få 51 Salgsoptioner, og vil med længder blive den største salgsoptions-sag i Danmark. Ser man det i forhold til Salgsoptioner pr GWh produktion, tror jeg ikke at den nogensinde vil blive slået (51/30 = 1,7 salgsoptioner/GWh).
Jeg forventer minimum 90 værditabssager, hvoraf en del sikkert vil ende i civile søgsmål mod NRGi, da der ikke er tradition for at taksaktionsmyndighederne tager tab af herlighedsværdi med i deres afgørelser, og generelt underkompenserer. Ejendomsværdierne i dette område er drevet af herlighedsværdi.
Se dette i forhold til f.eks. næststørste sag, Nørre Økse i Jammerbugten (9 salgsoptioner) der vil levere minimum fem gange så meget strøm som Vosnæs (9/150 = 0,06 salgsoptioner per GWh). Man får med andre ord 28 gange mindre strøm per husstand man generer ved Vosnæs (vel vidende, at det er langt flere en 51 husstande der bliver generet).


Ad 5 og 6 - 103 boliger indenfor 1200 meter, hvoraf 71 ligger i støjfølsomt område (Havhusene)

Ud af de ialt 103 boliger der ligger indenfor 8 x møllehøjde = 1200 meter ligger de 71 i støjfølsomt område. Sommerhusområdet Havhuse. Det betyder at der er højere krav til støjgrænserne på hennholdsvis 37 dBA (6m/s) og 39 dBA(8m/s) (hørbar støj). NRGi, politikere og Forvaltning har gentagne gange sagt, at man overholder støjgrænserne med god margin. Det er jo ikke korrekt. NRGi’s (EMDs) beregning viser, at de yderste huse ligger med en margin på 0 meter, og den second opinion som ”Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs” (FmvvV) har fået lavet, viser at grænsen overskrides. Det har ikke været muligt for hverken FmvvV eller professor Ken Mattson fra Uppsala universitet at få adgang til den kildestøjsrapport som danner grundlag for EMDs beregninger, under påskud af, at det er en forretningshemmelighed. Det er helt absurd, og giver begrundet mistanke om, at der er noget vi ikke må se.

De 103,9 dBA som den valgte mølle angives at have som SPL, vurderes af Ken Mattson som lavt sat, set i forhold til de målinger han og hans team har udført på tilsvarende møller i Sverige. De danske støjregler for vindmøller er beviseligt dikteret af bla. Vestas, og her tilsidesættes forsigtighedsprincip og hensyn til mennesker og dyr på groveste vis. Blandt andet i form af at støjgrænser kun skal overholdes ved to vindforhold, 6 og 8 m/s, og at man påstår at man ikke kan måle vindmøllestøj hos naboer, og derfor er nødt til at bruge en forsimplet beregningsmodel som er dikteret af bla. Vestas i 2011, og fuldt ud dokumenteret i bogen ”En skjult magt”. Den anvendte SPL, er sandsynligvis for en helt ny mølle, med påmonterede ”støjdæmpende savtakker”, og meget sandsynligt en model med 114 meter tårn i gunstige vind og vejrforhold. Når møller slides støjer de mere. Savtakkerne slides hurtigt eller falder af, med deraf følgende støj. For vindmøller er begrebet ”windshear” afgørende for både slid, produktion og ikke mindst støj emmisionen. Møllerne ved Vosnæs vil få markant ”windshear”, som kan beskrives som forholdet imellem vinden i bunden og i toppen af møllen. Ved Vosnæs er der en faktor 6. Det er meget højt! På en havmølle som dem i Kattegat II, vil det være en faktor 2. Dette er der med garanti ikke taget højde for i beregningerne. I det hele taget er produktions og støj beregningerne ekstremt dårligt dokumenteret. Der skal vedlægges den Vestas kildestøjsrapport, der danner grundlag for beregningerne, med data ned til minimum 10 Hz, og samtlige manualt påførte parametre skal oplyses, med en begrundelse for valget. Der er ikke dokumentation for at denne mølle ikke har hørbare toner, der vil kunne udløse tonetillæg på op til 6 dBA (og derved lave markante overskridelser af støjkravene). Aarhus Kommune SKAL sikre at denne dokumentation er på plads, men har ikke vurderet, at det var nødvendigt, fordi man stoler på resultaterne fra NRGi/EMD. Det er bare ikke nok at ”vurdere og stole på”. Der faktisk et krav, at kommunen sikrer sig denne kildestøjsdokumentation. Jeg kan godt afsløre at det kommer ikke til at ske. Det tør de simpelthen ikke!

Ad 7 - Infralyd
FmvvV har som nævnt bedt Ken Mattson, Uppsala Universitet, om en second opinion på støjsimuleringerne. Med deres yderst avancerede 3D beregningsværktøj SoundSim360 har de kortlagt Vosnæsmøllerne støj emmisioner ud fra tilgængelige data fra Vestas. Ikke bare den hørbare og den lavfrekvente støj men også infralyd, under 20 Hz. Miljøstyrelsen har tidligere afvist at tage infralyd med i Støjbekendtgørelsen for vindmøller, med argumentet om ”at da det ikke kan høres af det menneskilige øre, vurderer vi ikke kan skade eller genere mennesker i de niveauer der kommer fra moderne møller” Det var underforstået 80dB, som vindmøllebranchen har fortalt at man ligger under. Men målinger fra Uppsala Universitet siger noget andet. Niveauerne er MEGET højere, og som man kan se på plottene vil store områder i 10-15 km afstand få doser over 95dB. Langt over hvad der tillades for industrielle maskiner. Jeg vil henvise til materialet på dette link: https://www.foreningmodvindmoellervedvosnaes.dk/2025/07/09/stojsimulering/ hvor rapporten kan læses i sin helhed. Det går igen, at Vestas ikke leverer det lovpligtige materiale, herunder kildedata ned til 10 Hz. Mattsons team måler ned til 0,5 Hz, med det mest avancerede og kalibrerede udstyr der er tilgængeligt på markedet. Det udstyr der kræves for at lave akkrediterede målinger på danske vindmøller kan slet ikke måle lavfrekvent lyd og slet ikke infralyd. Det bemærkes også, at de 2D programmer man bruger til myndighedsgodkendelse af støj er totalt uegnede til lavfrekvent og infralyd, og resultaterne kan manipuleres, da der anvendes utallige subjektive input af den person der laver simuleringerne. Det kan man ikke i SoundSim360, der udelukkende beror på objektive input om vejr, topografi, geologiske forhold osv.
Rapporten og forskernes resultater viser tydeligt, at den danske vindmøllebekendtgørelse bør revideres kraftigt, og forsigtighedsprincippet genindføres. Det er ikke eksisterende, som det er idag.
Der er kraftige indikationer på, at infralyd er helbredskadeligt for op imod 30% af befolkningen, og at de undersøgelser der hidtil har ”frikendt” infralyd bygger på forældede data, små møller og fejltolkninger af konklusionerne. For selvom man ikke har kunnet bevise en klar sammenhæng mellem infralyd og forskellige sygdomme (men dog kraftige indikationer), har man heller ikke kunne bevise det modsatte. Så f.eks. rapporten som Kræftens bekæmpelse har lavet, siger, at området bør undersøges nærmere i langt større studier. Dette faktum har miljøstyrelsen ignoreret. Heldigvis er der andre lande, der ikke er underlagt vindmølleproducenters magt i forhold til forskning, og der er de senere år kommet ny forskning, der endnu engang bekræfter at infralyd i store doser er helbredsskadeligt, og at kæmpevindmøller genererer infralyd i skræmmende høje doser. Ifølge forskerne bør Vosnæs projektet stoppes indtil der er lavet uvildige, langvarige studier der 1) Måler infralyd fra store møller som V136, med brugbart måleudstyr og også under ”worst case” natteforhold 2) Undersøger påvirkning af dyr og mennesker ved de doser man idag lukker øjnene for. Jeg kan garantere, at vindmøllebranchen vil hyle og skrige over dette, og det indikerer, at de ved, at de har et kæmpe problem!

Ad 8 – Lysforurening - 12.000 candela advarselslys
Hindringslys er nævnt i to linjer i Lokalplanen §6.1, så læseren ikke aner hvad det er. Hvordan kan dette meget vigtige punkt negligeres på den måde. Andre steder i landet er f.eks. NRG Renewables blevet presset til at søge om radarovervåget styring af lysene, pga massive naboklager, også for de røde blink!
Hver mølle skal udstyres med 2 stk røde hindringslys på hver 2000 Candela. Da der er krav om at de synkroniseres, vil de samlet oplyse omgivelserne og himlen med 12.000 candela i en 360 graders horisontal udbredelse og 10 grader vertikal. I et totalt mørks område uden anden lysforurening, vil de oplyse himlen med blink ca. hvert andet sekund. Det er hverken naturligt for dyr eller mennesker. Det er under alt kritik at dette punkt på den måde negligeres.

Ad 9 – Harmoniforhold – møller helt ude af proportion.
Flere politikere har udtalt, at de synes møller er smukke. Det er det samme som at sige, at biler er smukke, og det kan vi nok hurtigt blive enige om, at det er alle biler ikke. Er en Fiat Multipla smuk? Før 2015 stillede Miljøstyrelsen faktisk krav til vindmøllers harmoni-forhold, fordi man ikke ønskede øjebæer opstillet i det danske landskab. Men dette krav forsvandt pludselig som dug fra solen, da Vestas begyndte at teste på møller med ekstremt store vinger og maksimal højde på 150 meter. Harmoniforhold er forholdet mellem rotordiameter og tårnhøjde. I de oprindelige regler skulle det ligge mellem 1,1 og 1,35. Det er sådan alle de møller vi ser i landskabet i Aarhus og Syddjurs kommune ser ud. MEN Vestas V136-150 har et harmoniforhold på 1,7 hvilket understreger at den er helt ude af proportion. For Jer der har set den i virkeligheden, tror jeg ikke vi finder ret mange, der synes den er køn med dens alt for store vinger, der næsten skraber mod jorden. Det er et designmæssigt misfoster, og det er heller ikke en konfiguration man finder i Vestas salgskataloger. Den er en regulær øjebæ, og den passer ikke ind i noget landskab. Men endnu et eksempel på hvordan vindmølleindustrien dikterer lovgivningen, og at målet helliger midlet.

Ad 10 – Isnedfald – Faktor 3 overskridelse af anbefalet minimumafstand til offentlig vej
Kommunen er nødt til at give endnu en dispensation, i forhold til afstand til offentlig vej, hvilket stort set ikke nævnes i Lokalplanen. Tidligere sagde man mindst 4 x møllehøjde (600 meter), idag hedder det 250 meter eller minimum 1,7 x møllehøjde (255 meter). Igen efter opfordring fra vindmøllebranchen, som fik problemer des større møllerne blev. Men isskast/isnedfald er ikke for sjov. Studier har vist iskast på 100 meter ved stilstand og 600 meter ved normal drift med isstykker der vejer 0,4- 6,5 kg.
MEN I dette projekt går møllespidserne næsten ud til offentlig vej, altså kun omkring 80-90 meter fra tårnet!! ALTSÅ KUN 0,6 X MØLLEHØJDE. Alle tre møller går ud til den planlagte (nuværende) fiskesti ned til Vosnæs pynt. Altså selv ved stilstand er der altså risiko for nedfald på sti og vej. Det er et kæmpe problem, som man i Lokalplanen forsøger at negligere (s.34), ved at møllerne bare skal have isovervågning, og så vurderes problemet løst. Det er på ingen måde en garanti for at der ikke kan komme nedfald/kast fra møllen. Da møllerne skal have ”serrated trailing edges” vil der meget nemt kunne dannes is på disse, og de er limet på vingerne så de er i risiko for at falde af når de slides og der sidder tung is på dem. Igen tilsidesætter man forsigtighedsprincippet, og lader hensynet til produktion og mølleejer overskygge risiko for dyr og mennesker. Ved stilstand vil der altså også være risiko for isnedfald. Det er simpelthen ikke OK at placere kæmpemøller helt ud til en offentlig vej hvor der hver dag kommer flere hundrede cyklister og vandrere, både sommer og vinter. Alene dette punkt burde forbyde den nordligste mølle, og stoppe alle møller ved risiko for iskast (frostvejr). Iskast er ultimativt dræbende for både dyr og mennesker. Det er ikke noget man tager chancer med. I Norge (Haramsøya) er der lige nu en sag med under fem år gamle V136, hvor vingerne er begyndt at falde fra hinanden. Et havari kan ifølge DTU sende vragdele ca. 300 meter væk fra møllen. Det her er endnu et eksempel på, at forsigtighedsprincippet ikke tages seriøst, og at ”det vurderes ikke at være et problem”. DET ER ET KÆMPE PROBLEM!


Ad.11 – Industrianlæg ind over skovbyggelinje
Lokalplanen forsøger at negligere at en af møllerne rækker ind over skovbyggelinjen (300 meter fra skov), og den sydligste mølle kysser Skovbyggelinjen. Ved vedtagelse Lokalplanen vil nedenstående dispensation være effektueret!

Afgørelse om dispensation
Ved lokalplanens endelige vedtagelse meddeles dispensation fra skovbyggelinjen til placering af den nordligste vindmølle, med vingeoverslag ind over skovbyggelinje iht. naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, jf. § 65, stk. 1 der ellers ville være nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Lokalplanen har således karakter af en One-stopshop lokalplan iht. planlovens § 15, stk. 5. Aarhus Kommune vurderer at der kan dispenseres til placering af vindmøllen, med vingeoverslag inden for skovbyggelinjen.
Begrundelse for afgørelsen:
• Vindmøllen er placeret uden for skovbyggelinjen og vingeoverslaget kun overskrider skovbyggelinjen med maksimalt 30 meter.
• Vingeoverslaget ind over skovbyggelinjen ikke vurderes at resultere i en væsentlig merpåvirkning af skoven som landskabselement, sammenlignet med, hvis vindmøllen var placeret således, der ikke var vingeoverslag over skovbyggelinjen.
• At skovbrynet, med vindmøllerne på de ansøgte placeringer, vil have en uændret funktion som levested og spredningsvej for plante- og dyrearter.
• At der er tale om et vedvarende energiforsyningsanlæg af samfundsmæssig interesse tilkoblet det offentlige energiforsyningsnet, hvilket er et anerkendelsesværdigt formål, der tages i betragtning, når det ansøgtes ulemper skal afvejes i forhold til de hensyn, som naturbeskyttelseslovens § 17 skal varetage.

Der skal normalt MEGET vægtige argumenter til, for at dispensere fra skovbyggelinjen og i særdeleshed når skoven er klassificeret som ”nationalt enestående kystskov” med Bilag IV arter, og her forsøger man i både Lokalplan og Miljøvurdering at ophøje VE-produktionens vigtighed, og negligerer samtlige naturinteresser, ud fra en subjektiv vurdering. Hvordan kan et larmende industrianlæg på 150 meter finde naturligt ind, klods op af 25-30 meter høje træer i gammel kystskov. De stikker altså langt over 100 meter over trætoppene, og jo lavfrekvent/infralyd påvirker også dyr. Møllerne vil ændre habitater. Det er veldokumenteret. DCE siger det meget klart. Vindmøller skal langt væk fra især gamle skove. Argumentet om at det ”kun er 30 meter vingeoverslag” er jo absurd. Vil det betyde, at jeg også kan lave et stort tørrestativ der kun rækker 3 meter ind over naboens skel, da selve stolpen står på min grund. Det er et søgt argument. Heldigvis er det en dispensation der kan påklages, og det vil den blive.

Ad 15– Industrianlæg i særligt bevaringsværdigt herregårdslandskab
Dette punkt har voldt projektudviklere store problemer rundt omkring i Danmark. Så store problemer, at man var nødt til at sætte den tidligere direktør i Energi Danmark (nu Green Power Denmark) Energiminister Lars Aagaard igang med at sikre en lovændring, så man godt kan opføre kæmpemøller i herregårdslandskab, bare det ikke er ”særligt”. I aktindsigten kan vi se hvordan URLAND/NRGi trygler Aarhus Kommune om at kontakte Miljøministeriet for at påvirke dem og få en forhåndstilkendegivelse om, at Vosnæs området ikke er ”særligt”, men bare udpint landbrugsjord. Aarhus Kommune overtaler Miljøministeriets embedsmand, der giver efter for de billeder der sendes, hvor landskabet ved Vosnæs ligner en flad pandekage og Studstrup værket er fremhævet. Ikke det landskab man normalt forbinder med Vosnæs, som er kuperet og hvor Studstrup ikke er det centrale man ser. Møllerne nærmest ”forstærker herregårdlandskabet fordi de står på linje” og ”har et roligt udtryk”, som det formuleres. Det er jo vanvittigt. Noget der er 5-6 gange højere end den omgivende natur, kan kun fremstå unaturligt. Det er jo ikke de små møller vi ser spredt i landskabet, og som måske er to eller tre gange højere end deres omgivelser.


Ad 19 – Procesfejl – ændring af præmisser
I et notat fra Aarhus Kommune fra 2008, hvor man undersøgte 33 potentielle vindmølleområder i Aarhus Kommune ud fra konsulentfirmaet Birk Nielsens retningslinjer i ”Store vindmøller på land – en undersøgelse af landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller på 100-150 meters højde”. Vosnæsområdet var nr. 9 og fik bedømmelsen: Område 9 anbefales ikke udpeget til umiddelbart egnet vindmølleområde for store vindmøller.
Begrundelsen var: Området er udpeget som kulturhistorisk område omkring Vosnæsgård samt landskabeligt interesseområde. Skovomgivelserne må antages at begrænse møllens energiproduktion væsentligt.
Otte områder blev vurderet som delvist eller umiddelbart egnet, men ikke Vosnæs. Alligevel brugte Aarhus Kommune tid og penge på at behandle en ansøgning fra daværende Ecopartners (senere opkøbt af NRGi Renewables) som havde et projekt ved Vosnæs. Det blev til et mere end 13 år langt samarbejde mellem en bestemt VE-planlægger og projektlederen fra NRGI Renewables. Et samarbejde der kørte under radaren, og som stille og roligt blev masseret ind i den politiske process samtidig med, at området blev tryllet om til ”umiddelbart egnet”, og nu med en begrundelse om, at det sammen med Aarhus havn var de eneste steder der kunne stå kæmpemøller på 150 meter.
Det er dybt kritisabelt, at ingen beboere ved Vosnæs og Gl. Løgten Strand blev indkaldt til høring i 2016, hvor udpegningen første gang blev behandlet. Folk havde fået den opfattelse, at området var uegnet, og ingen alarmklokker ringede. De fik derfor ikke mulighed for allerede i 2016 at tilkendegive deres holdning til projektet. I samme høringsrunde havde alle andre udpegede områder fået notifikation om høring, og de protesterede kraftigt og blev alle fjernet fra planen. Den ansvarlige VE-planlægger har efterfølgende sagt, at den manglende inddragelse af borgerne omkrig Vosnæs var en beklagelig systemfejl. Nej det var helt bevidst!
I aktindsigten ses, at der allerede i 2013 blev diskuteret mellem VE-planlæggeren og projektudvikleren hvordan man undgår useriøs kritik og får vindmølleprojektet igennem. En af måderne hvorpå kommunen og projektudvikleren har valgt at undgå kritik, har altså fra starten været at undgå at involvere de nærmeste borgere. Den omtalte VE-planlægger turnerede rundt med en præsentation hvor der stod, at der er ”nul aktive borgere i en afstand af 900 m fra vindmøllerne” jf. bilag fra Borgermøde 2019. Igen en absurd løgn. Der bor minimum 100 aktive borgere indenfor 900 meter, inklusive godsets egne beboere. Både helårs og sommerhusbeboelse.

Efter 2. høringsrunde i 2019 (og nu med deltagelse af borgere i syddjurs) skriver Forvaltningen: ”På baggrund af høringen foreslås en række justeringer, herunder at udpegning til vindmøller udgå̊r ved Vosnæs” Teknik og Miljø, 28.09.2020.
MEN Byrådet vælger at trodse deres egen forvaltnings anbefaling samt ignorere borgernes og Syddjurs kommunes meget veldokumenterede indsigelser. Historien har nået Kafkaske dimensioner.

Ad 20 - Manglende arms længde imellem planlæggere, projektudvikler og ”ekstern” miljøvurdering.
At vælge NRGi Renewables faste samarbejdspartnere PlanEnergi og URLAND til at lave Miljøvurdering/Miljøkonsekvensrapport (MKR) er absurd. Det blev kritiseret kraftigt i forrige høringsrunde, men som ventet ikke taget til efterretning. Prøv at se hvor mange steder det ”vurderes ikke at have betydning, ikke at genere, ikke at have konsekvenser osv”. Altså subjektive vurderinger af en ikke uvildig part.
Lokalplan og Miljøvurdering er blevet til i tæt samarbejde mellem planlægger, NRGi Renewables og URLAND, hvilket de også skriver i rapporten. Ved aktindsigten kan man se, at selv Lokalplanen har de alle tre spillet sammen om at formulere. Der er ganske enkelt ikke armslængde!
MKR skulle jo være de kritiske øjne der tilgodeser miljøet, men istedet er det en rapport der åbner en ladeport for yderligere dispensationer i mølleejers interesse. Jeg vil kun give et enkelt eksempel, men der er mange. I forhold til Flagermus, har URLAND presset på for at ordlyden i flagermusstop blev ændret fra et ”skal” til et ”kan” i Lokalplanen (mailkorrespondance fundet i aktindsigt).
Eksempel på nedbrydning af Lokalplanskrav:

I lokalplanen (siderne 1-102) beskrives følgende:
• Driftsstop (for flagermus): Projektet inkluderer driftsstop på den sydligste vindmølle i perioden 15. juli til 15. oktober. Derudover forventer Aarhus Kommune at stille vilkår om driftsstop på alle tre vindmøller i perioderne 1. april til 1. juni (forårstræk) og 15. august til 1. november (efterårstræk). Disse stop skal ske fra solnedgang til solopgang under specifikke vejrforhold (vindhastighed under 7 m/s i rotorhøjde, temperatur over 10 °C, og ingen kraftig regn).
I Miljøvurderingen (fra side 34 og frem) argumenteres for ophævning af driftsstoppene:
• Driftsstop (for flagermus): Det fremhæves, at forslaget om driftsstop på alle tre vindmøller alene sker ud fra et forsigtighedsprincip. Det nævnes, at et sådant driftsstop har betydelige konsekvenser for vindmøllernes produktion, og at det ikke kan begrundes i den konkrete faglige viden om områdets og projektets forventede påvirkning af flagermus i trækperioden. Miljøvurderingen åbner derfor op for, at bygherren kan vælge at undersøge trækaktiviteterne i området nærmere med et opfølgende overvågningsprogram. Formålet er at afklare, om et driftsstop på alle tre vindmøller i trækperioden for flagermus kan ophæves, eller om forsigtighedsprincippet fører til et unødigt produktionstab.

Super smart træk af URLAND. Man tilgodeser produktion frem for forsigtighedsprincip. Man åbner en dør for, at man kan fjerne de af kommunen påbudte flagermusstop, ved at indføre en ny monitorering der kan ophæve dem. Men nu er det bare sådan, at møllerne højst sandsynlig vil fortrænge flere dyrearter og muligvis også flagermusene, og så bliver det jo en selvopfyldende profiti. URLAND/NRGi føler sig så sikre på, at de kan fjerne forårs og efterårsstoppet på alle tre møller, at de i deres produktionstab kun har regnet på stoppet på den sydlige mølle, og derfor kun har 1,5% tab (det er ikke dokumenteret hvordan de er kommet frem til 1,5%). Jeg tænker det er betydeligt højere med stop på alle tre møller i flere måneder. Man har også behændigt lagt sig på 7m/s selvom DCE anbefaler 10m/s. Det er dyb manipulation og pleje af mølleejers interesser.

Aarhus Kommune lader ukritisk ræven vogte høns, med en sammenblanding af interesser. Forvaltningsloven skal sikre at der i planprocesser er saglighed, upartiskhed og ikke er interessekonflikter. Det er vist meget svært at argumentere for at denne proces overholder dette. Det vil naturligvis indgå i en kommende sag i Planklagenævnet.


De politiske argumenter for møllerne på Vosnæs
• Der er en lodsejer der vil lægge jord til (og Godsejeren har sjovt nok en tæt relation til den politiker der bruger argumentet)
• Det er billigste og hurtigste måde at få etableret ny VE
• Det giver forsyningssikkerhed
• Vigtigt at det strømmen produceres hvor den skal bruges
• Hvor skal strømmen ellers komme fra når solen ikke skinner
• Vi har brug for alle greb hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling
• Klimakrisen glider ikke ned med sukker på
• Vi er bundet af et forlig (Klimaplanen)
• Det er det eneste sted de kan stå – hvor skal de ellers stå?
• Det handler om vores børns fremtid
• Projektet overholder alle grænser, med stor margin
• Alle love er jo overholdt

Jeg har i flere læserbreve kommenteret på ovenstående. Jeg kommer ikke til at gøre det her, men henviser til dette læserbrev fra JP Aarhus . Generelt vil jeg dog sige, at hvis man ved bare en lille smule om energi/elforsyning vil man vide, at det er marginale argumenter, der ikke har nogen vægt i et 13,5MW ikke regulerbart projekt. Der er simpelthen ikke proportinalitet i ovenstående klichéer/argumenter.

Opsummering
Vosnæsudpegningen bygger i realiteten udelukkende på en kortlægning, der viser, at der ikke er boliger indenfor 4x vindmøllehøjde (600 meter) samt en projektudviklers udpegning af stedet som egnet!, hvilket i sig selv er et vildt tyndt kriterie. Derfra er der ikke et eneste holdbart argument for opførelse af tre 150 meter høje industrimaskiner. Ikke et eneste. Det er en juridisk juleleg med dispensationer, subjektive vurderinger, skønmalerier og manipulerede tal. Alt sammen sat sammen af tre parter med samme forudindtagede mål. De møller skal op. Koste hvad det vil.
Aarhus kommune er ikke forpligtiget til at opføre kæmpemøller. Det er en forpligtigelse man selv har fundet på, primært politisk drevet for at tækkes en stor lokal vindmølleproducent og nogle ideologiske principper. At være så navlebeskuende i sin tilgang til løsninger gør mig oprigtig ked af det. Vi har en energipolitisk krise, hvor politikere, der faktuelt ikke ved hvad de taler om, laver love og tager beslutninger hen over hovedet på befolkningen og også mod eksperternes anbefalinger. At Aarhus Kommune agerer så nederdrægtig at placere kæmpemøller i deres allerbagerste baghave, og samtidig udskamme de berørte borgere fra syddjurs, der mod deres vilje får dem i deres forhave, er ganske enkelt skammeligt. Beslutningen om Vosnæs er ikke demokratisk, da de fleste af de mennesker det går ud over, ikke kan stemme på byrådet i Aarhus kommune. Det er en ideologisk og faktaresistent beslutning, der strider mod proportionalitetsprincippet og god forvaltningsskik.

Den Aarhusianske Klimaplan tilsiger, at planen skal genbesøges hvert år, for at tilpasse planen med virkeligheden. På trods af det, afviser forligspartierne at Vosnæsmøllerne er til forhandling. ”Det vil være forligsbrud”, bliver brugt som undskyldning. Man er i Klimaplanen klar til at handle med Klimakreditter for at få kulstoffangst på Lisbjerg til at give mening, og den åbner faktisk også op for investering i VE udenfor kommunen. Det har Københavns kommune gjort, i erkendelse af, at der ikke findes egnede områder i kommunen til VE. Det er også min anbefaling her. Invester i Kattegat II, hvor EN mølle vil producere mere end DOBBELT SÅ MEGET SOM DE TRE VOSNÆSMØLLER TILSAMMEN! Køb to møller og vindmølleregnskabet stemmer.
Der er ikke nogen, der skal have disse kæmpemøller i hverken deres for eller baghave. De skal placeres langt fra mennesker og dyr, hvor de forøvrigt også producerer mest effektivt.
Jeg gennemgår gerne mine beregninger og analyser med Forvaltningen, hvis det skulle have interesse. Det har man hidtil ikke taget imod, da man henter sin viden fra projektudvikler, VidenOmVind.! Jeg henstiller til at bruge den sunde fornuft og stoppe dette vanvittige projekt på Vosnæs.