Vi bor i Løgten/Skødstrup og kommer ofte i det naturskønne og stille område ved Vosnæs pynt og Kalø og nyder hele områdets smukke natur og ro, derfor er vi imod, at de meget store vindmøller sættes op dernede i det område, med alt hvad der hører med af udbredelse af støj (også den meget sundhedsskadelige infralyd) samt ejendomsværditab på boliger helt op til 10 km radius.
Vindmøllerne vil ifølge beregninger have MARGINAL betydning, idet kun ca 1% af kommunens samlede strømforbrug i 2030 vil blive dækket. Ydermere skal møllerne åbenbart stå stille i længere perioder (4,5 måneder om året!) pga flagermus i området: Heller ikke optimalt!
Der er virkelig mange borgere (læs: I NABOKOMMUNEN (Syddjurs)) som bliver berørt af vindmøllerne og må flytte, hvorimod kom møllerne ud på havet i en havvindmøllepark, er der jo ingen der generes. Det er patetisk og utrolig egoistisk af Århus Kommune, at den tørrer projektet af på borgerne i nabokommunen, blot for at få sit "GRØNNE KLIMAAFTRYK" Det er slet og ret uforskammet og frækt!!
Derudover vil vindmøllerne kun bidrage med 0,03% af den planlagte samlede CO2 reduktion i Århus Kommunes klimaplan 2025-2030.
Vi er IKKE imod opsættelse af vindmøller, de skal bare ud på havet, hvor de generer færrest mennesker og dyr, hvis overhovedet nogen!!