Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Vindmøller ved Vosnæs

Studstrup 3.august 2025

Indsigelse mod opførsel af vindmøller ved Vosnæs

Som mangeårig beboer i Studstrup ønsker jeg hermed at gøre indsigelse og protestere mod opførelsen af vindmøller ved Vosnæs.
Vi er mange som alle elsker naturen omkring vores lokalsamfund. Som det eneste sted ved kysten nord for Aahus, har vi en by som nok ikke ses andre steder. Her har vi en helt unik blanding af skov, marker og kyststrækning lige udenfor vores huse og som vi gerne deler med øvrige beboer i kommunen via det kommunale område ”Fiskerhøjen”. En kombination som giver et særligt dyreliv - en kombination som mange har valgt området til for. Når man flytter til Studstrup, vælger man et roligt, lukket område uden butikker, tog og en masse industri. Studstrup er et attraktivt område netop af den årsag og det er værd at værne om.
Når man kikker på vindmålinger, giver det ingen mening at opsætte vindmøller i et lavtvindsområde! Når jeg sejler på Aarhus bugten og vinden tager til og bølgerne bliver lidt høje, så sejler jeg over til Vosnæs for her er ingen vind og dejligt læ!

Har kommunen tænkt over hvordan vingerne skal/kan genbruges, når der skal endnu højere og større vindmøller til i fremtiden?
Det fremgår ihvertifald ikke af det materiale fra kommunen som jeg har kunnet få fat i og læse, men så er det godt at man kan læse ING/WASTETECH (august 2022) som skriver ”Vindmøller ender stadig i et hul i jorden, da de er lavet af materialer (epoxy og glasfiber, som ikke er ufarlige stoffer) som man ikke kan genanvende” Sammensætning og produktionsmetoden som bruges til vindmøller nu om dage, gør at vindmøllerne ikke kan genbruges og aldrig vil kunne genbruges selv med nye genbrugsmetoder. Det er dog lykkedes Siemens Gamesa at skille epoxy og glasfiber fra hinanden ved at bruge en ny type af epoxy, der kan nedbrydes af eddike. Der er dog stadig kun blevet produceret få vinger af denne type, da de er dyrere at producere end almindelige vinger, er det ikke standardvingen på Siemens nye vindmøller men noget, der kan tilvælges ved fremtidige projekter.

Ifølge Troels Skrydstrup, der er kemiprofessor ved Aarhus Universitet og forsker i genanvendelse af vindmøller, er det dog ikke muligt at bruge metoden på allerede eksisterende vinger. Det betyder, at selv hvis Siemens nye vinger viser sig at være en succes, vil der stadig være en stor mængde vindmølleaffald, vi ikke ved, hvordan vi genanvender. Windeurope vurdere, at der i 2025 vil være 25.000 ton kasserede vindmøller i Europa. Og dette tal vil fordobles fra 2025 til 2030. Så hvad har kommunen tænkt sig at gøre især i denne tid hvor genanvendelse politikken ellers kører for fuldt tryk?
Naturområdet ved Vosnæs besøges hvert år at rigtig mange mennesker som nyder stilheden og naturen. Her er rigt med cykelruter og gangstier og folk kommer fra nær og fjern om at opleve den helt særlig natur ned til Aarhusbugten.
Med den grønne omstilling forsøger vi at skabe energiformer som er bedre for vores klode og vores natur og dette bakker jeg selvfølgelig100% op om, men foretrækker store havvindemølleparker og alternativet stort areal på land, hvor mange vindmøller, kan opstilles langt fra bebyggede områder og ikke som foreslået at opstille nogle få vindmøller, til stor gene og utryghed for mange borgere, og forudsat at genbrugsproblematikken tages alvorlig og bliver et krav ved opstilling af nye vindmøller.
Vi kan her stille følgende spørgsmål til jer: Skal vi leve med støjgener fra vindmøller, hvor vingerne ikke kan genbruges? Skal kystnærhedszonen og skovfredningslinjen overholdes eller er det blot tomme løfter om bevaring af vores natur?
Med venlig hilsen
Torben Jensen
Vibeengen 7, Studstrup
8541 Skødstrup
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Torben Jensen

Indsendt

03/08/2025 12:18

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0772234

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune