Til Aarhus Kommune

Høringssvar vedrørende lokalplan for vindmøller i Vosnæs
Jeg skriver hermed for at fremsætte mit kritiske høringssvar til den foreslåede lokalplan for opsætning af vindmøller i Vosnæs som jeg mener er vedtaget uden tilstrækkelig og korrekt borgerinddragelse og uden at være tilstrækkeligt undersøgt og begrundet. Jeg har også tidligere indsendt høringssvar både i 2019 og 2023. I de foregående høringssvar modtog jeg INGEN tilbagemeldinger eller svar på de forslag jeg stillede og/eller de spørgsmål jeg stillede. På det seneste borgermøde i Vejlby-Risskov hallen lovede politikerne dog, at ALLE der indsender et høringssvar vil modtage individuelt og begrundet svar og tilbagemelding på høringssvar indsendt i forbindelse med den foreslåede lokalplan. Det ser jeg frem til.

Manglende borgerinddragelse
Jeg ønsker at fokusere på processen omkring borgerinddragelse i hele forløbet. Jeg beder konkret om dokumentation for, at borgerinddragelsen er sket i overensstemmelse med lovgivningen siden og FØR den første høringsfase. Det er afgørende, at borgerne bliver hørt og inddraget på en lovlig, korrekt og meningsfuld måde, og jeg stiller mig kritisk over for, om dette har været tilfældet i denne proces. På borgermødet i Vejlby-Risskov hallen var det også det første kommunen selv erkendte.

I princippet burde borgerne have været inddraget allerede i de tidlige år af processen, altså helt tilbage i 2016. Det er ikke sket. På borgermødet i Vejlby-Risskov hallen bad jeg om en redegørelse for om processen omkring borgeinddragelse har været tilstrækkeligt og om den hele fra start har FULGT LOVGIVNINGEN. Både i den store sal og det det politiske forum, hvor jeg stillede spørgsmålet igen, var der fra de fremmødte embedsmænd og politikere stor usikkerhed på om processen har været lovlig.

De henviste til at de mener at processen omkring frembringelse af lokalplanen følger lovgivningen. MEN det er ikke det jeg ønsker svar på - det er der andre der undersøger. Det er hele processen forud for frembringelse af den forslåede lokalplan jeg ønsker belyst og beder om dokumentation for, at den har opfyldt alle gældende lovgivninger omkring borgerinddragelse.

Vedtaget lokalplan i modstrid med tidligere vedtagelser for området
Aarhus Kommune har tidligere anerkendt, at området ved Vosnæs ligger inden for den kystnære zone, som ifølge planlovens intentioner skal beskyttes mod tekniske anlæg, der kan forringe landskabelige og rekreative værdier. I miljøvurderingen til Lokalplan nr. 1237 fremgår det, at:
"Det kan dog ikke undgås, at nye vindmøller indenfor kystnærhedszonen vil have betydning for oplevelsen af det omkringliggende kystlandskab."

Denne erkendelse står i kontrast til kommunens nuværende vurdering, hvor det konkluderes, at møllerne vil fremstå som et "velordnet og roligt teknisk anlæg" uden væsentlig negativ betydning.

Det er en subjektiv vurdering, som ikke tager tilstrækkeligt hensyn til områdets tidligere udpegning som bevaringsværdigt landskab.

I Temaplanen for Landskabet i Aarhus (Tillæg nr. 106 til Kommuneplan 2017) fremgår det, at Aarhus Kommune har udpeget herregårdslandskabet ved Vosnæs som en del af de bevaringsværdige og særligt sårbare landskaber, hvor der skal tages særligt hensyn til visuelle oplevelsesværdier og landskabets karakter.
Derudover fremgår det af debatoplægget til VE-temaplanen fra Aarhus Kommune, at området ved Vosnæs ikke tidligere var udlagt til tekniske anlæg, og at der derfor var behov for en ændring af kommuneplanens rammer for at muliggøre projektet.

Dette indikerer, at området oprindeligt ikke blev betragtet som egnet til vindmøller, hvilket understøttes af effekten af de planlagte vindmøller (CO2 reduktion mindre end 0,03% frem mod 2030, under 1% af Aarhus Kommunes samlede energiforbrug)

Det er samtidig min klare opfattelse, at lokalplanen er i modstrid med tidligere planprincipper og intentioner om beskyttelse af kystnære og naturprægede områder.

Hvad er det der gør at området er gået fra bevaringsværdig og IKKE EGNET til opstilling af tekniske anlæg til at være et område hvor Aarhus Kommune er villige til at overskride kystnærhedszonen og samtidig tro på at området er egnet til opstilling af tekniske anlæg?

Vindmøllernes påvirkning af flagermus og truede arter ved Vosnæs Pynt
Vosnæs Pynt og de omkringliggende skov- og kystområder udgør et vigtigt levested for flere arter af flagermus, herunder arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, som kræver særlig beskyttelse. Ifølge Aarhus Kommunes egen miljøvurderingsrapport til Lokalplan nr. 1237, er der konstateret flagermusaktivitet i området, og der er derfor behov for driftsstop af vindmøllerne i særlige perioder for at beskytte ynglende og trækkende flagermus.

Aarhus Universitet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – har i et fagligt notat fra 2025 dokumenteret, at vindmøller kan have betydelig negativ effekt på flagermus, især i områder med skov, kyst og høj biodiversitet. Flagermus tiltrækkes af insekter omkring møllerne og risikerer kollisioner, hvilket kan føre til mortalitet og habitattab.

For at mindske risikoen anbefales det, at møllerne standses i perioder med høj flagermusaktivitet, typisk i ynglesæsonen fra midt april til midt september. Det betyder, at møllerne potentielt skal stå stille i op til 150 dage om året, afhængigt af lokale forhold og overvågning.

Dette har både økonomiske og miljømæssige konsekvenser, da det reducerer møllernes effektivitet og underminerer argumentet om vedvarende energiproduktion. Samtidig er det et klart signal om, at området ikke er egnet til tekniske anlæg, når der kræves så omfattende afværgetiltag for at beskytte sårbare arter.

Vindmøllernes konsekvenser for mennesker i nærområdet – op til 10 km fra Vosnæs
Opsætningen af 150 meter høje vindmøller ved Vosnæs vil få vidtrækkende konsekvenser for de mange borgere, der bor og færdes i området – ikke kun i umiddelbar nærhed, men også i en større radius. Det skyldes både landskabets åbne karakter og møllernes højde, som gør dem synlige og hørbare over store afstande.

Selv med moderne teknologi genererer store vindmøller både almindelig og lavfrekvent støj, som kan opleves generende – især om natten og i stille vejr. Flere studier og erfaringer fra andre vindmølleprojekter viser, at lavfrekvent støj kan trænge ind i boliger og påvirke søvnkvalitet, koncentration og generel trivsel - også over store afstande.
Møllernes højde og placering tæt på kysten vil også medføre en markant visuel påvirkning af landskabet – ikke kun for de nærmeste naboer, men også for borgere i en større radius. Det vil ændre oplevelsen af det åbne, rekreative og historiske landskab omkring Vosnæs og Kalø Vig, som mange borgere bruger til friluftsliv, cykling og naturoplevelser.

Teknisk vurdering af vindmøllernes reelle driftstid
Jeg stiller mig i øvrigt kritisk over for, om de tekniske beregninger og løsninger, der ligger til grund for projektet, er korrekte. Det er vigtigt, at der er fuld gennemsigtighed omkring de tekniske aspekter af projektet, og at eventuelle fejl, mangler og kalkulerede usikkerheder indregnes og bliver adresseret.

Selvom vindmøller ved Vosnæs teoretisk kan producere strøm året rundt, er der almindelig kendte driftstop perioder som bør indregnes i den samlede vurdering.
• 3600 timer skal møllerne potentielt stå stille for at beskytte flagermus og truede dyrearter
• 140 timer skal møllerne potentielt stå stille til planlagt/uplanlagt vedligeholdelse
• 1.267 timer skal møllerne potentielt stå stille på grund af vejrbetingede forhold og systemmæssig nedregulering (data fra VidenOmVind)

Det giver en maksimal driftstid på 3.753 timer pr. vindmølle om året, svarende til ca. 43 % af årets 8.760 timer.

Dette er markant lavere end den typiske tilgængelighed for landbaserede møller og rejser derfor alvorlig tvivl om projektets tekniske og økonomiske bæredygtighed. Når så stor en del af driften er begrænset af naturhensyn, vedligeholdelse og vejr, bør det overvejes, om området overhovedet er egnet til denne type energianlæg.


Økonomisk sammenligning af drift af vindmøller ved Vosnæs VS evt. køb af CO₂-kvoter
På mødet i Vejlby-Risskov Hallen offentliggjorde politikerne at eneste årsag til at man ønskede land vindmøller i kommunen frem for investering i CO₂-kvoter fra havvindmøller var, at så indgik det ikke i kommunes EGEN REGNSKAB for nedbringelse af CO₂.

Det er en underlig form for fastholdelse når beregninger med driftstop risici indkalkuleret viser at vindmølleprojektet ved Vosnæs ikke er bæredygtigt og der samtidig findes alternative løsninger.

Nedenfor er vist hvordan Aarhus Kommune både kan sikre en økonomisk gevinst og imødekomme de mange borgere der er modstandere af det planlagte projekt.














Grundlag for beregning
Parameter Værdi
Antal møller 3
Kapacitet pr. mølle 3,6 MW
Effektiv driftstid pr. år 3.753 timer
Elpris (markedspris) 100 EUR/MWh
CO₂-besparelse pr. MWh 0,4 ton
Pris pr. CO₂-kvote 90 EUR/ton

Resultat af beregning
Beregning Resultat
Årlig energiproduktion 40.532 MWh
Årlig CO₂-besparelse 16.213 ton
Indtægt fra elproduktion 4.053.240 EUR
Pris for tilsvarende CO₂-kvoter 1.459.166 EUR
Netto-besparelse ved at købe kvoter 2.594.074 EUR

Konklusion
Hvis man vælger at købe CO₂-kvoter i stedet for at opstille vindmøller med begrænset driftstid ved Vosnæs, vil man kunne frigøre over 2,5 millioner euro årligt, som kan investeres i mere fleksible, lokalt tilpassede og naturvenlige løsninger som vil kunne tælle med i kommunens egen CO₂ regnskab.

Disse midler kunne i stedet investeres i smartere og mere fleksible løsninger, fx:
• Solceller på eksistere bygninger
• Energilagring og batteriteknologi som er i udvikling
• Energieffektivisering i boliger og erhverv (eksempelvis kommunes egne bygninger)
• Lokale varmepumpeprojekter
• Naturgenopretning og biodiversitetsprojekter


Jeg ser som sagt frem til at modtage en individuel tilbagemelding som lovet på mødet i Vejlby-Risskov Hallen. Samtidig håber jeg at Aarhus Kommune får øjnene op for, at der findes andre løsninger end at fastholde opsættelse af vindmøller i Vosnæs.

Med venlig hilsen,
René Panduro Olsen