Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Høringssvar til vindmøller ved Vosnæs

Det er helt generelt svært at have noget imod Aarhus kommunes klimaplan om klimaneutralitet i 2030. Hvad man kan have noget imod, er den måde, som deres plan skal udføres på.
Jeg skriver dette høringssvar for at tilslutte mig modstanden mod vindmøller ved Vosnæs.

Lad os kridte stregerne op: Vindmøllerne ved Vosnæs vil dække maksimum 1-1,5 % af Aarhus kommunes elforbrug i 2030. De vil fortrænge 0,3 promille af den CO2, som Århus kommune udleder. Selv som jubelidiot er det tal, som er svært at blive imponeret over. Lad os så tilføje, at det er Danmarkshistoriens største sag om salgsoption, at vindmøllerne skal stå stille på fastlagte tidspunkter af året for at beskytte dyrelivet samt effektiviteten af vindmøllerne er højt sat, så er det svært at synes, at vindmøller ved Vosnæs er en god idé. Som borger i Århus kommune har jeg på ingen måde lyst til, at mine skattepenge skal bruges på et projekt så omsonst. Som ejer af sommerhus i Havhusene begræder jeg dette meningsløse projekt.

I bedste fald ender vindmøllerne ved Vosnæs som symbolpolitik for Århus Byråd. Ved borgermødet siger rådmand Nikolaj Bang ordret, at "Byrådet langt hellere vil investere i havvind i Kattegat II, men det vil ikke tælle i Århus kommunes klimaregnskab". Det kan få en til at lede tankerne hen på, at Århus Byråd ikke ønsker grøn strøm i århusianernes stikkontakter; de ønsker prestigeprojekter, som på forhånd er dømt til at fejle. Skulle man i kommunen ikke fjerne skyklapperne og tænke større? Blive en del af Kattegat II og skabe noget grøn strøm, som faktisk gør en forskel? Gøre Danmark klimaneutrale?

Ydermere ønsker Århus kommune, at "strømmen bliver produceret tæt på forbrugeren" - i mine ører klinger det lidt hult, når vindmøllerne bliver sat så tæt på kommunegrænsen, at du skal have lup frem for at sikre, at de står på den rigtige side af kommunegrænsen. Ydermere er det borgere/husejere fra Syddjurs, som betaler prisen for disse vindmøller. Hvis man vil have strømmen tæt på forbrugerne, så er det vil kun fair, at det er de selvsamme forbrugere, som må betale prisen for dette - og ikke nabokommunen?

Kære Århus Byråd: Det er blevet tid til, at I tænker Jer om og ikke fortsætter hovedløse ud i dette projekt. Hvis I planter 16 hektar skov, vil det fortrænge ligeså meget CO2 som de tre vindmøller. Det vil også bidrage positivt til problematikken omkring biodiversitet og dyreliv, hvilket vindmøllerne vil ødelægge. Der vil ikke være behov for at opkøbe sommerhuse for at få lov til at plante skov. Pengene, som I kan spare ved at plante skov, kan man i stedet bruge på Kattegat II, hvor én havvindmølle vil producere mere strøm end de tre vindmøller ved Vosnæs. Århus Byråd; den ligger lige til højrebenet - I skal bare sparke den i mål.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Stine Hauge Rasmussen

Indsendt

04/08/2025 19:01

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS2339089

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune