Det lugter langt væk af at man bare skal nå et mål om X antal vindmøller der skal opsættes i kommunen, end om det reelt er en fornuftig og givtig løsning. Det er jo tydeligt for enhver at man er hamrende ligeglad med naturen og tænker mest på økonomien. Man vil hellere opstille vindmøller i et lavvindsområde - så tæt på kommunegrænsen som muligt, da man så har færrest mulige i egen kommune der brokker sig - end at finde et bedre egnet sted. Sørgeligt at man som politiker skader den natur man så helligt prøver at stå på mål for med grøn omstilling, men lader sig forføre af ussel mammon.