Høringssvar vedr. forslag til Lokalplan 1237 og kommuneplantillæg for vindmøller ved Vosnæs
Afgivet af Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs
(2025)
Indledning og samlet anbefaling
Dette høringssvar afgives af Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs – en sammenslutning af borgere bosiddende på begge sider af kommunegrænsen mellem Aarhus og Syddjurs med tilknytning til- og interesse i- Vosnæs og naturen i Aarhusbugten/Kalø Vig.
Foreningen repræsenterer både fastboende, sommerhusejere og daglige brugere af området, herunder friluftsfolk, naturelskere og besøgende til Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Slotsruin.
Vi har fulgt sagen tæt gennem hele forløbet, og har indsamlet, gennemgået og analyseret et omfattende materiale vedrørende planens retslige, landskabelige, miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Foreningen siger på det klareste nej til opførelsen af vindmøller ved Vosnæs.
Projektet må ikke realiseres, da det vil:
• medføre irreversible skader på et unikt kystlandskab med høj kultur- og naturarvsværdi,
• stride imod eksisterende fredninger, naturbeskyttelseslinjer og kommunale målsætninger,
• udsætte naboer og fritidsbrugere for massiv støj, lysforurening og sundhedsrisici,
• være baseret på en miljøkonsekvensrapport uden uvildighed, med væsentlige udeladelser og en retorisk nedtoning af konsekvenserne,
• give en energimæssigt ubetydelig gevinst, som ikke står mål med de omfattende skader, og
• være resultatet af en forvaltningspraksis præget af skæv partshåndtering, habilitetsproblemer og manglende saglighed.
Vi redegør i det følgende systematisk for de forhold, der bør føre til, at lokalplanforslaget og kommuneplantillægget afvises i deres helhed.

Indhold i høringssvaret
1. Landskab, visuel påvirkning og planlægningsprincipper
2. Natur, biodiversitet og beskyttede arter
3. Støj, infralyd, lys og sikkerhedsrisici
4. Retssikkerhed, demokratisk underskud og forvaltningsbrud
5. Klima, energi og samfundsnytte
6. Socioøkonomiske konsekvenser, værditab og turisme
7. Kritik af miljøkonsekvensrapporten og planens samlede utilstrækkelighed
Afsluttende konklusion og anbefaling

1. Landskab, visuel påvirkning og planlægningsprincipper
1.1. Et uerstatteligt kyst- og herregårdslandskab
Vosnæs er en del af et nationalt og regionalt værdifuldt landskab omkring Kalø Vig og Kalø Slotsruin. Det kendetegnes af bølgende terræn, lavtliggende moser, kystnære skove, dyrkede marker og et historisk herregårdslandskab med udsigt til hav, kyst og skovklædte bakketoppe. Området udgør det visuelle og landskabelige forspil til Kalø Slotsruin – et af Danmarks mest besøgte fortidsminder og et vartegn for både Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge.
Placeringen af tre 150 meter høje vindmøller på pynten mellem Vosnæs og Kalø Vig vil have en markant, dominerende og uoprettelig visuel virkning. Det fremgår direkte af Miljøkonsekvensrapporten (MKR), at møllerne vil være “markant synlige” fra store dele af oplandet, og at de “vil fremstå som visuelle fikspunkter” i landskabet. Det anføres yderligere, at de ikke vil kunne “indpasses harmonisk”. Disse klare vurderinger fra egne konsulenter undergraves dog senere i rapporten med sproglige forskydninger og bagatelliseringer.
1.2. Harmoniforhold og æstetisk ubalance
Det såkaldte harmoniforhold (forholdet mellem navhøjde og rotordiameter) – er med 1:1,67 for V136-150 overskrider tidligere anerkendte grænser for, hvad der kan opfattes som æstetisk og visuelt acceptabelt. Et så højt harmoniforhold vil betyde, at møllerne kommer til at dominere synsindtrykket fra både nærtliggende boliger, sommerhuse og rekreative områder.
Et harmoniforhold over 1:1,35 er i tidligere retningslinjer og domstolspraksis blevet vurderet som uforholdsmæssigt, og Aarhus Kommune har ikke i nærværende materiale dokumenteret, hvorfor den har fraveget dette princip.
1.3. Fredninger og beskyttede landskabstræk
To fredninger berøres direkte af projektet:
• Grevelund-fredningen (1974), der har som formål at bevare landskabet åbent og uforstyrret i tilknytning til Kalø Vig.
• Formål (§ 3): At »bevare udsigten over Kalø Vig og de skovklædte skrænter ved Vosnæs Pynt som et samlet kultur og naturhistorisk landskab«.
• Bestemmelser (§ 4, stk. 2): Forbyder »opførelse af bygninger eller tekniske anlæg, som med højde eller volumen virker dominerende i fredningsområdet eller dets nærzone«.
• Relevans for nærværende sag: Etablering af tre 150 m høje vindmøller på Vosnæs vil bryde den beskyttede horisontallinje og være direkte i strid med fredningens formål og § 4 forbuddet.
• Rodskov-Eskerod-fredningen, der har tilsvarende beskyttelsesformål og værdi.
• Formål (§ 2): »at sikre det åbne, uberørte kystlandskab omkring Kalø Vig, herunder udsigtsværdierne til og fra Vosnæs, samt at bevare levesteder for områdets karakteristiske flora og fauna«.
• Bestemmelser (§ 3, stk. 1 3): Indfører højderestriktioner og forbyder nye anlæg, der forringer udsigten fra Landevejen og Kalø Slotsruin mod den modstående kyst.
• Relevans: Vindmøller på Vosnæs vil fremstå i direkte sigtelinje fra fredningsarealet og derved kompromittere det udsyn, fredningen skal beskytte.
Begge fredninger vurderes i Miljøkonsekvensrapporten, men uden en ægte vurdering af, om projektet er i strid med fredningsformålet. Det fremgår eksempelvis, at udsigten “vil blive ændret”, men det vurderes uden nærmere begrundelse, at påvirkningen ikke er væsentlig.
Dette er i modstrid med kommunens egne retningslinjer i kommuneplanen, herunder retningslinje 11, der fastslår, at tekniske anlæg ikke må placeres, hvor de forringer eksisterende fredede områder og disses landskabelige oplevelsesværdi.

Lokalplan 1237 er derfor i konflikt med både den nationale fredningslovgivning og kommunal planlægning.
1.4. Kystnærhed og strandbeskyttelse
Møllerne placeres i en afstand på 325–1150 meter fra kysten, hvilket gør dem til et markant teknisk anlæg i kystnærhedszonen. Dette strider mod det generelle planlægningsprincip i Danmark, som søger at beskytte de åbne kyster som en national landskabsressource. Det fremgår ikke af planmaterialet, hvorfor Aarhus Kommune vurderer, at dette princip kan fraviges i dette tilfælde.
Den nordligste mølle strækker sig desuden ind over skovbyggelinjen, og påvirker det fredelige og urørte skovlandskab omkring Vosnæs. Aarhus Kommune har søgt at løse denne konflikt ved at vedtage en planmæssig dispensation i lokalplanen, men det savner en konkret og tungtvejende begrundelse, og er dermed i strid med både naturbeskyttelsesloven og god forvaltningsskik.
1.5. Sammenhæng med nationalparken og Syddjurs’ planlægning
Vosnæs er en del af det visuelle og oplevelsesmæssige indgangslandskab til Nationalpark Mols Bjerge, og indgår i den samlede rekreative helhed omkring Kalø Vig, Kalø Slotsruin og de åbne kyststrækninger mod nord og vest. Dette bekræftes i Syddjurs Kommunes indsigelse, hvor det fremgår, at området er omfattet af flere landskabstyper med høj sårbarhed overfor tekniske anlæg, og at projektet vurderes at stride mod både landskabsanalyser og kommunens udviklingsstrategi.
Denne nabokommunale vurdering er vigtig, og bør tillægges betydelig vægt – ikke blot som formalitet, men som faglig støtte til den landskabelige kritik, også set med øjne udenfor Aarhus Kommune.

2. Natur, biodiversitet og beskyttede arter
Projektområdet og dets næromgivelser rummer en høj biologisk værdi og en række beskyttede arter, levesteder og spredningskorridorer. Den planlagte opstilling af tre 150 meter høje vindmøller vil få betydelige og langtrækkende konsekvenser for natur og dyreliv – både på kort og lang sigt. Disse konsekvenser er utilstrækkeligt belyst i Miljøkonsekvensrapporten, og i flere tilfælde direkte bagatelliseret, i strid med gældende retningslinjer, myndighedsudtalelser og forsigtighedsprincipper.
2.1. Bilag IV-arter og truede flagermus
Området rummer mindst 10 flagermusarter, hvoraf flere er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, herunder brunflagermus, langøret flagermus og troldflagermus – sidstnævnte kategoriseret som truet (NT) på den danske rødliste. Hertil kommer fund af stor vandsalamander og markfirben, begge bilag IV-arter, og dermed beskyttede mod både drab, forstyrrelse og ødelæggelse af levesteder.
Det er veldokumenteret, at vindmøller udgør en betydelig fare for flagermus, både via direkte kollision og barotrauma – en dødelig trykpåvirkning ved passage af vingestrømmen. Forskningslitteraturen viser, at selv ved "cut-in"-hastigheder (møllestop ved lav vind) kan flagermus risikere dødsfald. Alligevel lægger MKR op til en midlertidig flagermusstopordning, der kan ophæves efter få års driftsdata – uden nogen garanti for langsigtet beskyttelse.
Dette er i direkte strid med anbefalingerne fra DCE (Danmarks Miljøundersøgelser / Aarhus Universitet), som i deres vejledning fastslår, at flagermusstop bør gælde hele møllens levetid, og at afstand til skovkant og kendte levesteder bør overstige < 1km – en afstand, som ingen af de planlagte møller overholder.
2.2. Ignorering af forsigtighedsprincippet
Habitatdirektivets artikel 12 og EU-Domstolens praksis (bl.a. C-98/03) fastslår, at beskyttede arter ikke blot må skades i det enkelte tilfælde, men at risikoen alene – uden bevis for sikker fravær af skade – forpligter myndighederne til at undlade tilladelse. Dette forsigtighedsprincip nævnes ikke i MKR, og der foretages ingen vurdering af ophobede risici, f.eks. hvor flagermus både påvirkes af habitatfragmentering og driftsrelateret dødelighed.
Derudover fremgår det ikke, hvordan flagermusenes funktionelle levesteder bevares, herunder trækruter, overflyvningslinjer og yngleområder. Disse sammenhænge er ofte skjulte og kræver netop en bred og præventiv tilgang – ikke den snævre og uforpligtende metode, der er anvendt i MKR.
2.3. Forringelse af spredningsveje og habitater
Vindmølleområdet ligger i et landskab med høj økologisk konnektivitet, hvor dyr bevæger sig mellem skov, strand, mose og dyrkede marker. Kommunens egne naturnetværkskort viser, at området er en del af Aarhus Kommunes grønne sammenhæng, som udgør spredningskorridorer for både almindelige og sjældne arter.
Placeringen af tre store møller i et åbent og skovnært landskab medfører:
• Øget dødelighed blandt flyvende arter (flagermus og fugle)
• Adfærdsændringer (undgåelse af området pga. støj og lys)
• Barriereeffekter for jordlevende dyr som padder, pindsvin og firben
• Forringet ynglesucces i nærliggende skove og kratområder
Miljøkonsekvensrapporten medtager ikke disse konsekvenser i nogen samlet vurdering. Der er ingen analyse af kumulative effekter, selv om projektområdet indgår i et komplekst samspil af naturtyper, fredninger og beskyttede forbindelser.
2.4. Fugle og rovfugle – alvorlig forstyrrelse
Området benyttes regelmæssigt af rød glente, havørn, musvåge, spurvehøg og tårnfalk. Især rød glente og havørn er sårbare overfor vindmøller. Internationale studier viser, at disse arter har høj risiko for kollisionsdødelighed og undviger vindmølleparker i store buer – hvilket reducerer deres jagtområder og påvirker deres fødesøgning og territorier.
MKR nævner havørnen som “lejlighedsvis forekommende”, men anfører samtidig, at den jager i området. Denne selvmodsigelse bruges til at nedtone betydningen, selv om både DOF og Syddjurs Kommune har peget på netop rovfugle som et særligt sårbart punkt.
Desuden nævnes det ikke, at området ligger under østjyske trækruter, og at især nattetrækkende fugle og vandfugle risikerer sammenstød i dårlig sigt eller ved tiltrækning af hindringslys.
Gæs og svanekolonier holder til i vigen og trækker dagligt henover dette område.
2.5. Havpattedyr og Kalø Vig som økologisk refugium
Kalø Vig og Aarhus Bugt fungerer som levested og rasteområde for spættet sæl, marsvin og forskellige fiskearter i forskellige stadier. Vindmøller i kystnær placering kan forstyrre disse arter gennem:
• Vibrationer i jord og undergrund (især ved pilotering)
• Lavfrekvent støj under drift
• Øget menneskelig aktivitet og forstyrrelse under anlægsfase
Ingen af disse faktorer vurderes samlet i MKR, og der savnes en vurdering af projektets samspil med eksisterende pres fra sejlads, turisme og havbrug.

3. Støj, infralyd, lys og sikkerhedsrisici
Støj og lys fra vindmøller udgør en af de mest konkrete og veldokumenterede gener for naboer og brugere af det omkringliggende landskab. Det planlagte vindmølleprojekt ved Vosnæs medfører markante og utilbørlige påvirkninger i et stort nærområde – både i form af hørbar støj, lavfrekvent støj, infralyd, blinkende hindringslys og fysisk risiko ved isnedfald. Disse påvirkninger er systematisk nedtonet i miljøvurderingen og behandlet på et uforsvarligt grundlag, præget af uigennemsigtighed og usikker metode.
3.1. Hørbar støj – tæt på beboelser og rekreative områder
103 boliger ligger inden for en radius af 1200 meter fra møllerne, heraf 71 i det særligt støjfølsomme sommerhusområde Havhusene. De planlagte møller på 150 meters højde (med 136 meters rotordiameter) har en nominel effekt på 4,5 MW hver – hvilket gør dem til blandt de største møller placeret på land nær beboelser i Danmark.
Miljøkonsekvensrapporten henviser til beregninger udført i software fra EMD, men ingen sikkerhedsmargin er indlagt, og ingen uvildig validering er foretaget. Second opinion fra en uvildig aktør viser sandsynlig overskridelse af grænseværdier, især ved:
• Lave vindhastigheder, hvor støjen er mest mærkbar,
• Natteperioder, hvor baggrundsstøjen er lav, og
• Sommerhuse og åbne boligområder, hvor folk opholder sig ude og med åbne vinduer.
Møllerne overholder muligvis beregningsteknisk støjgrænserne på papiret – men den reelle påvirkning vil være væsentligt mere generende, hvilket støttes af en lang række empiriske studier og erfaringsrapporter fra både Danmark og udlandet.
3.2. Lavfrekvent støj og infralyd – en ignoreret sundhedsrisiko
Møllerne vil medføre lavfrekvent støj og infralyd, som kan trænge gennem vægge og forstyrre mennesker over store afstande. Dette er særligt relevant i de stille nattetimer og i områder med lav baggrundsstøj – præcis som ved Vosnæs, Havhusene, Gl. Løgten Strand og i området omkring Rodskov.
MKR henviser ukritisk til Miljøstyrelsens vurdering af lavfrekvent støj, som udelukkende baserer sig på den danske støjbekendtgørelse og ignorerer voksende international forskning. Det nævnes ikke, at:
• Uppsala Universitet (2024/25) har dokumenteret infralyd over 95 dB i en radius på 10–15 km fra store møller,
• WHO i sine helbredsretningslinjer for miljøstøj fra 2018 anbefaler lavere grænseværdier end dem, Danmark anvender,
• Sundhedsstyrelsen har ikke gennemført egne undersøgelser, men henholder sig til Miljøstyrelsen – som i sig selv bygger på konklusioner fra mølleindustrien.
Forskning peger på sammenhæng mellem infralyd og søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, stressrelaterede symptomer, migræne og svimmelhed. Det er ikke videnskabeligt ansvarligt, at disse mulige konsekvenser udelades fuldstændigt i vurderingen.
3.3. Hindringslys – lysforurening i mørklagt kystlandskab
Alle tre møller skal forsynes med hindringslys på totalt 12.000 candela, som blinker ved nattetid for at overholde krav til luftfartssikkerhed. Dette niveau af lysstyrke vil medføre:
• Markant lysforurening i et område uden nævneværdig eksisterende natbelysning,
• Nedsat mørketilpasning for dyr, især flagermus og fugle,
• Psykisk belastning og søvnforstyrrelser for naboer, som ikke kan skærme mod blinkende lys i horisonten,
• Ødelæggelse af nattelandskabets æstetiske og rekreative værdi – herunder naturoplevelser, stjernekiggeri og natfotografi.
MKR nævner hindringslys i én enkelt sætning – uden vurdering, afbødningstiltag eller dokumentation af visuel rækkevidde. Dette er ikke sagligt, og undergraver fuldstændig vurderingens troværdighed.
3.4. Iskast/isnedfald – reel risiko for personskade
De planlagte møller placeres ned til 90 meter fra offentlig vej, hvilket er langt under anbefalede sikkerhedsafstande, på minimum 1,7 x møllehøjde (her 255 meter).
Iskast kan forekomme ved frostvejr, hvor is akkumuleres på møllevingerne og kastes ud med høj fart ved opstart. Derudover kan der forekomme isnedfald fra stillestående møller.
Dette kan medføre:
• Livsfare for forbipasserende på vej og markvej,
• Risiko for materielle skader på biler og bygninger,
• Begrænset adgang til området for offentligheden i vinterhalvåret, hvilket reelt indskrænker brugen af stier og adgangsveje.
I Norge og Sverige anvendes advarselszoner og adgangsforbud i sådanne situationer. MKR omtaler ikke iskast overhovedet – og Aarhus Kommune har ikke fremlagt nogen vurdering af risiko, afværgeforanstaltninger (i MKR nævner de elektronisk is-overvågning, som kan standse møllerne, men der vil jo stadig være risiko for isnedfald på op til 100 meter fra møllespids) eller forsikringsmæssig dækning.

4. Retssikkerhed, demokratisk underskud og forvaltningsbrud
Sagsforløbet omkring vindmølleprojektet ved Vosnæs er ikke alene præget af substantielle problemer i indholdet af planforslaget, men også af alvorlige brud på borgernes retssikkerhed og almindelige forvaltningsretlige principper. Gennem hele processen er der eksempler på:
• Manglende varsling og inddragelse af parter,
• Skæv sagsbehandling og faktuelle fejl i sagsfremstillingen til fordel for bygherre og udvikler,
• Habilitetsproblemer og sammenblanding af økonomiske og myndighedsmæssige interesser,
• Ændring af planforudsætninger uden åbenhed,
• Systematisk nedtoning af kritik i høringssvar,
• Afvisning uden reel stillingtagen,
• Og en generel tilgang, hvor borgernes rettigheder som parter er tilsidesat til fordel for politisk og administrativ målstyring.
4.1. Manglende borgerinddragelse og partshøring
Flere af de borgere og grundejerforeninger, som bor inden for støj- og synsområdet, har ikke været varslet eller partshørt, selv om de har haft tydelig retlig interesse. Det gælder bl.a. beboere i:
• Havhusene, der ligger få hundrede meter fra de planlagte møller,
• Gl. Løgten Strand, hvor der er direkte udsigt til møllerne fra mange huse og sommerhuse,
• Områder i Syddjurs Kommune, som også vil blive direkte ramt, herunder bosætning, udsigt og rekreative værdier.
Mange borgere har først opdaget projektets fremskredenhed ved offentliggørelsen af lokalplanforslaget – altså efter at centrale beslutninger var truffet, og uden mulighed for reel indflydelse. Dette er i modstrid med både planlovens ånd, Aarhus Kommunes egne principper for borgerinddragelse og forvaltningslovens §19 om partshøring, når en afgørelse kan få væsentlig betydning for borgeren.
Det fremgår af høringsmaterialet, at borgeres indsigelser er blevet resumeret og omskrevet, så kritikpunkter udvandes. Høringssvar, der var teknisk funderet, er gengivet i overskrifter som “bekymringer for støj”, mens begrundede juridiske og faglige indsigelser er reduceret til følelsesbetonede fraser.
4.2. Sammenblanding af roller og habilitetsproblemer
Projektet er fra starten udviklet i tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune, udvikler NRGi Renewables A/S og rådgivningsfirmaet URLAND, der:
• URLAND har stået for screening, planudkast og miljøkonsekvensvurdering,
• De er også NRGis faste udviklingspartner,
• Og de har en økonomisk interesse i gennemførelse af projektet.
Denne dobbeltrolle underminerer enhver tillid til uvildighed. URLAND har ikke alene stået for at udarbejde både miljørapport og lokalplanforslag, men har i flere tilfælde udeladt eller nedtonet væsentlige problemstillinger – eksempelvis fredninger, harmoniforhold og støjpåvirkninger – uden saglig begrundelse. Det må rejse alvorlig tvivl, om der overhovedet er foretaget en uafhængig miljømæssig helhedsvurdering, som lovgivningen foreskriver.
Aarhus Kommune har derudover overladt væsentlige vurderinger til projektaktører – fx ved at afstå fra at kræve kildedata for støjmodeller, og i stedet læne sig op ad EMD-beregninger, som ikke er dokumenterede eller validerede af tredjepart.
Denne praksis kompromitterer kommunens myndighedsrolle, og giver det klare indtryk, at forvaltningen har set sig som partner i projektet snarere end som neutral myndighed.
4.3. Ændring af planforudsætninger uden fagligt grundlag
I 2008 vurderede Aarhus Kommune, at Vosnæs var uegnet til opstilling af vindmøller – dels pga. landskabelige forhold, dels pga. nabopåvirkning og fredningshensyn. Dette blev senere gentaget i screeninger og planstrategier, hvor området fremstod som lavt prioriteret i forhold til andre lokaliteter.
Men i 2020 ændres præmissen pludseligt: Vosnæs fremhæves som “delvist egnet”, og der indledes en forhandling med udvikler. Denne radikale ændring i planforudsætninger sker uden faglig redegørelse, uden ny landskabsanalyse, og uden borgerinddragelse. Det må derfor vurderes, at ændringen ikke er sagligt underbygget – men snarere udtryk for politisk eller administrativ målstyring, uden hensyn til den faglige kontinuitet.
4.4. Udelukkelse og nedvurdering af nabokommunens indsigelse
Syddjurs Kommune indgav i 2023 en formel indsigelse efter planlovens §28 og §29b, med henvisning til væsentlig påvirkning af egne landskaber og udviklingsmuligheder. Dette betød, at Aarhus Kommune kun kunne gennemføre planen ved at imødekomme indsigelsen – eller ved at indbringe sagen for Planklagenævnet.
I stedet for at inddrage og vægte denne indsigelse, blev den reduceret og isoleret til et bilag, uden integreret vurdering i selve MKR. De konkrete argumenter fra Syddjurs – herunder effekter på Kalø Slotsruin, nationalparkens formidling, turisme og byudvikling – blev ikke modbevist, blot ignoreret.
Det udgør ikke blot en sagsbehandlingsmæssig fejl, men er også et brud med god forvaltningsskik og kommunal respekt for nabohensyn. Et så stort projekt, med grænseoverskridende konsekvenser, bør ikke gennemføres med så ringe hensyn til samarbejde og saglig debat.
4.5. Brud på forvaltningsretlige principper
Sagens samlede behandling viser klare brud med:
• Legalitetsprincippet, da væsentlige retslige bindinger (fredninger, beskyttelseslinjer) omgås eller nedtones,
• Saglighedsprincippet, da politiske eller økonomiske interesser fremstår som styrende,
• Proportionalitetsprincippet, idet påvirkningen for naboer og natur står i grel kontrast til den minimale energigevinst,
• Lighedsprincippet, da borgere i området ikke behandles med samme rettigheder som udvikler og kommunale partnere,
• Og ikke mindst tillidsprincippet, som er grundlæggende i enhver myndighedsudøvelse.
4.6. Retssikkerhed
Gennemgang af hvordan Aarhus Kommunes praksis i Vosnæs-sagen undergraver borgernes retssikkerhed, opdelt i fire principielle punkter:

1. Manglende reel partshøring = brud på forvaltningsloven
Retssikkerhed kræver, at berørte borgere får mulighed for at blive hørt – før en afgørelse træffes – og at deres synspunkter bliver behandlet seriøst.

I dette tilfælde:

Borgerne blev først inddraget efter de afgørende beslutninger var truffet
Høringssvar og indsigelser blev ikke behandlet sagligt – fx Syddjurs Kommunes input
Kritik blev afvist med, at “projektet allerede er besluttet”
Det krænker princippet om reel partshøring (forvaltningsloven § 19) og underminerer borgerens mulighed for at påvirke afgørelser, som har vidtrækkende konsekvenser.

2. Skinnet af inddragelse skaber vildledning og falsk tryghed
Retssikkerhed kræver ikke bare processer – men meningsfulde processer.
Når en kommune afholder høringer, borgermøder og borgerfølgegrupper, uden reelt at bruge inputtet, opstår en illusion af inddragelse, som er endnu værre end fravær af inddragelse:

Det vildleder borgerne til at tro, de har indflydelse
Det misbruger deres tid og tillid
Det skaber frustration og magtesløshed – ikke demokratisk deltagelse
Det bryder med princippet om god forvaltningsskik, som forpligter myndigheder til at sikre, at inddragelse har substans (jf. Ombudsmandens praksis).

3. Kritiske borgere behandles som illegitime modstandere
Retssikkerhed betyder, at borgere har ret til at være uenige – og blive mødt sagligt og neutralt.
Når Aarhus Kommune konsekvent møder argumenter med:
“I er jo bare imod projektet”,

så betyder det:

At borgernes synspunkter afvises på forhånd
At kommunen ikke er neutral instans, men bliver part i sagen
At sagsbehandlingen farves af holdning frem for saglighed
Dette truer den grundlæggende retsgaranti om lige behandling og upartisk forvaltning.

4. Mangel på gennemsigtighed og forklaringer = svækket klageadgang
En afgørelse skal være gennemsigtig og begrundet, så borgerne kan forstå den – og klage videre.

I denne sag:

Beslutningsgrundlaget er ukendt (fx: hvem vurderede området som egnet?)
Fejlagtig og udeladt information er ikke rettet op
Kommunen svarer ikke på klagen, og Ombudsmanden har måttet rykke
Det gør det umuligt at føre klagesager effektivt – og ophæver adgangen til kontrol af kommunen.

Konklusion: Retssikkerheden undermineres på fire punkter:

1. Borgerne høres for sent – og uden virkning
2. Inddragelsen har form, men intet indhold
3. Borgerne mødes ikke sagligt, men politisk
4. Beslutningsgrundlaget er uklart – og kan ikke prøves

Disse forhold er hver især alvorlige – men tilsammen viser de i en sagsbehandling, der ikke bare er utilstrækkelig, men i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper.
Vi vurderer samlet set, at processen har været præget af alvorlige svigt i myndighedens opgavevaretagelse, og at der er grundlag for både Ombudsmandens og Planklagenævnets indgriben.

5. Klima, energi og samfundsnytte
Et centralt argument i Aarhus Kommunes planlægning er, at de tre vindmøller ved Vosnæs skal bidrage til kommunens klimamål. Dette påståede bidrag bruges som begrundelse for at tilsidesætte landskabelige, naturmæssige og retslige hensyn. Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at projektets klimaeffekt er marginal, og at de tre møller alene vil bidrage med promiller til den ønskede CO₂-reduktion og elproduktion. De potentielle skader og gener overstiger således langt den samfundsmæssige nytte.
5.1. Minimal CO₂-reduktion – promiller af kommunens klimamål
Ifølge Aarhus Kommunes egne beregninger vil de tre møller samlet set reducere kommunens CO₂-udledning med 0,03 %. Det svarer til mindre end én tusindedel af målet i kommunens Klimahandlingsplan 2021–2024, som arbejder med en årlig reduktion på 756.000 ton CO₂.
Denne promillegevinst kan hverken retfærdiggøre:
• En ødelæggelse af værdifulde landskaber og biodiversitet,
• Værdiforringelser og gener for naboer,
• Eller de uoprettelige konsekvenser for områdets rekreative og kulturelle funktion.
Møllerne vil, hvis de producerer som forventet, spare ca. 240 tons CO₂ om året ifølge klimaplanen. Samtidig har selve fremstillingen, opførelsen og nedtagningen en samlet klimabelastning på minimum 5.000 tons CO₂e (sandsynligvis meget højere), hvilket betyder, at møllerne skal være i drift i mere end 20 år blot for at kompensere deres egen udledning. Der er således tale om et klimaprojekt med lang tilbagebetalingstid og måske endda negativ klimaeffekt!
5.2. Begrænset energiproduktion i lavvindslokalitet
Møllerne planlægges opstillet i et område med en middelvindhastighed på 7,2 m/s i nacellehøjde – hvilket ifølge de fleste branchestandarder er at betragte som en lavvindslokalitet. I 10 meters højde, som er den højde man meterologisk karakteriserer et område, er middelvinden 4,73 m/s).
Aarhus Kommune betegner det i planen som “middel vind”, hvilket er udtryk for begrebsforskydning uden dokumentation.
Det forventede årlige elbidrag fra de tre møller er omkring 35 GWh, hvilket svarer til:
• 1–1,6 % af Aarhus Kommunes samlede elforbrug i 2030,
• og mindre end 0,09 % af Danmarks elforbrug.
Dette står i skarp kontrast til f.eks. Studstrupværket, som kommunen har ønsket lukket, men som potentielt kan producere ca. 200 gange så meget strøm som de tre møller tilsammen, og ca. 450 gange så meget energi (altså inkl. varme).
Projektet bidrager derfor ikke med reel forsyningssikkerhed, og det aflaster hverken elnettet eller de fossile kraftværker i nævneværdig grad.
5.3. Overkapacitet og ubalancer i elsystemet
Danmark har i øjeblikket en stigende overkapacitet af ustabile elproduktioner, herunder vind og sol. Det medfører, at vindmøller i perioder må standses eller afsætte el til negative priser – altså hvor staten betaler for at få el eksporteret væk. Vosnæsmøllerne vil – pga. deres placering og nettilslutning – ikke kunne levere stabil strøm i de perioder, hvor elnettet har brug for det mest.
Samtidig øges behovet for:
• Reservekapacitet fra stabile værker,
• Udgifter til netforstærkninger,
• Balancerende kraftværker, som ofte drives på biomasse eller naturgas.
Der er således ingen energisystemmæssig logik i at placere tre store møller i et område, der ikke har netbehov eller særlig vindstyrke.
5.4. Reelle alternativer findes – og er bedre
Kommunens planstrategi henviser til, at man ønsker lokal produktion, men dette er ikke et krav i klimalovgivningen. Tværtimod har flere kommuner – herunder København og Frederiksberg – valgt at investere i store havvindmølleparker udenfor kommunegrænsen, hvor klimaeffekten er langt større og påvirkningerne minimale.
Én enkelt moderne havvindmølle (15 MW) producerer dobbelt så meget el som de tre Vosnæsmøller tilsammen – uden gener for naboer, natur eller fredede landskaber.
Aarhus Kommune kunne, hvis ønsket var reelt, vælge:
• At indgå i havmølleprojekter i Kattegat eller Nordsøen,
• At opgradere eksisterende landmøllelokaliteter, hvor der allerede er accept og netinfrastruktur,
• At investere i energilagring og fleksibilitet, som giver højere klimaværdi per investeret krone.
At ignorere disse muligheder og i stedet ofre et unikt og beskyttet område på en minimal energigevinst, fremstår ikke blot som uansvarligt, men også som symbolpolitik uden fagligt belæg.

6. Socioøkonomiske konsekvenser, værditab og turisme
Vindmølleprojektet ved Vosnæs er ikke blot en sag om natur og teknik – det er en sag, der vil få dybtgående konsekvenser for mennesker, lokalsamfund, økonomiske interesser og turisme. Disse konsekvenser er ikke belyst i tilstrækkeligt omfang i Miljøkonsekvensrapporten, og kommunens planmateriale fremstår både utilstrækkeligt, misvisende og ufuldstændigt på dette punkt. Samtidig har Aarhus Kommune selv dokumenteret, at modstanden er omfattende og berettiget – uden at det har ført til en revurdering af projektets samlede samfundsnytte.
6.1. 51 salgsoptioner – Danmarks største sag
Aarhus Kommune oplyser, at hele 51 lodsejere skal tilbydes salgsoptioner efter værditabsordningen. Det er efter alt at dømme den største sag i Danmark, målt på antal optioner og i særdeleshed ift. at antallet af møller.
For Vosnæsprojektet med 3 møller, vil der blive tale om 51 salgsoptioner og for den næststørste sag – Nørre Økse i Jammerbugt (som producerer 5 gange så meget strøm), vil der blive tale om 9 salgsoptioner.
Ser man det i forhold til salgsoptioner pr GWh produktion i Vosnæsprojektet (51/30 = 1,7 salgsoptioner/GWh)
Se dette i forhold til f.eks. Nørre Økse i Jammerbugten (9 salgsoptioner) der vil levere minimum fem gange så meget strøm som Vosnæs (9/150 = 0,06 salgsoptioner per GWh).
Man får med andre ord 28 gange mindre strøm per husstand man generer ved Vosnæs end den næststørste sag i Danmark.

Dette tal bekræfter, at:
• Der er tale om et område med særligt stor påvirkning på ejendomsværdier og livskvalitet,
• Mange beboere har allerede opgivet at bo i området, hvis projektet gennemføres,
• Og at møllerne dermed medfører afvanding af bosætning og forarmelse af et rekreativt landskab.
Ifølge planlovens § 11 skal kommunen ved planlægning af tekniske anlæg tage hensyn til eksisterende bosætning og fremme en bæredygtig udvikling. Men i denne sag ser vi det modsatte: Et aktivt beboet og rekreativt område skal tilbydes købsoptioner, hvor naboer reelt opfordres til at flytte.
6.2. Værdiforringelse af boliger – både i Aarhus og Syddjurs
Ejendomsmæglere og tekniske vurderinger viser, at boliger med udsigt til vindmøller kan miste op til 15–25 % af deres handelsværdi – særligt i attraktive kystområder. Værditabet skyldes både:
• Støj og lys,
• Tab af udsigt og landskab,
• Frygt for helbredspåvirkninger og fremtidige udbygninger.
Disse forhold gælder ikke kun i Aarhus Kommune. Store dele af Gl. Løgten Strand, Ugelbølle og Rodskov ligger i Syddjurs Kommune, men rammes direkte. Alligevel behandles deres situation ikke fyldestgørende i MKR – og slet ikke i kommunens egne vurderinger af projektets fordele og ulemper.
Dette udgør en klar mangel i forhold til planlovens krav om tværkommunal vurdering og underminerer realismen i planens konsekvensbeskrivelser.
6.3. Turisme, friluftsliv og rekreative tab
Vosnæs, Kalø Vig og de tilstødende skove- og kystområder er et af Østjyllands mest benyttede udflugtsmål. Området besøges hvert år af titusinder af:
• Vandrere, naturelskere og fuglekiggere,
• Brugere af Molsruten og Fjernvandrevej E1 (nationale cykel- og vandreruter),
• Besøgende til Kalø Slotsruin, som er en af Danmarks mest besøgte kulturarvslokaliteter,
• Brugere af Nationalparkens faciliteter, som starter ved Kalø Slotskro og fortsætter ad hele Kalø Vig.
Møllerne vil være synlige fra alle disse steder – og forringe både oplevelseskvaliteten, stilhed, naturoplevelsen og fotomuligheden. Dette påvirker ikke blot turisme, men også lokal identitet og stedbundne værdier, som mange lokalsamfund har opbygget omkring netop Kalø Vig landskabet.
Nationalparker og kystlandskaber er ifølge VisitDenmark blandt de største attraktioner for udenlandske gæster. At placere tre blinkende og støjende megamøller midt i dette landskab er ikke i overensstemmelse med Danmarks turismepolitik eller Aarhus Kommunes egne brandingstrategier.
6.4. Undervurdering og manipulation i MKR’s vurdering af socioøkonomi
Miljøkonsekvensrapportens vurdering af socioøkonomiske effekter er skræmmende ringe og reelt vildledende. Den forsøger at:
• Omtale værditab som “midlertidig usikkerhed”,
• Benægte turismepåvirkning med henvisning til “manglende evidens”,
• Undlade at kvantificere de økonomiske konsekvenser af 51 salgsoptioner,
• Ignorere afledte effekter på bosætning, lokaløkonomi og ejendomsmarked.
Der refereres til enkelte studier, men uden at forholde sig kritisk til, at mange nyere analyser viser langvarige og dybe effekter på både tilflytning, boligpriser og oplevet tryghed.
Vi vurderer, at den socioøkonomiske del af rapporten ikke lever op til VVM-bekendtgørelsens krav om helhedsvurdering og kumulative konsekvenser.

7. Kritik af miljøkonsekvensrapporten og planens samlede utilstrækkelighed
Miljøkonsekvensrapporten (MKR) er det dokument, som ifølge lovgivningen skal give både borgere, myndigheder og politikere et dækkende og troværdigt billede af et projekts samlede miljømæssige konsekvenser – før der træffes beslutning. I sagen om vindmøllerne ved Vosnæs lever MKR ikke op til lovens krav.
Tværtimod viser gennemgangen, at rapporten er:
• Udarbejdet af en inhabil og økonomisk involveret part (URLAND),
• Inkomplet og mangelfuld på centrale punkter,
• Præget af nedtoning, sproglig manipulation og bagatellisering,
• Og uden uvildig kvalitetssikring.
Dette underminerer hele grundlaget for lokalplanens vedtagelse og bør føre til, at hele processen annulleres.
7.1. Uvildighed og tillidsbrud
Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af det private firma URLAND – som samtidig er fast udviklingspartner og strategisk medspiller for NRGi Renewables, bygherren bag projektet. Det betyder, at den aktør, som har økonomisk interesse i projektets realisering, også har haft ansvaret for at beskrive de miljømæssige konsekvenser og foreslå afværgetiltag.
Dette er ikke blot uhensigtsmæssigt – det er i modstrid med:
• Miljøvurderingsloven, der kræver “uafhængig og uvildig vurdering”,
• EU’s VVM-direktiv, som understreger kravet om tillid og gennemsigtighed,
• Og almindelige krav til habilitet og armslængde i myndighedssager.
Der er ikke foretaget nogen uvildig review eller kvalitetssikring – og Aarhus Kommune har ukritisk overtaget vurderingerne, selv hvor disse klart strider mod faktiske forhold eller mod egne politiske målsætninger.
7.2. Systematiske udeladelser og nedtoninger
Rapporten ignorerer eller reducerer en lang række forhold, som burde have været grundigt analyseret, herunder:
• Landskabets nationale betydning (herregårdslandskab, kystnærhed, fredninger),
• Inddragelsen af Syddjurs Kommunes planstrategi og landskabsanalyser,
• Risikoen for skade på bilag IV-arter og deres levesteder,
• Virkninger på truede rovfugle og flagermus,
• Hindringslys og lysforurening,
• Helbredsmæssige følgevirkninger af infralyd og lavfrekvent støj,
• Risiko for iskast og sikkerhed for brugere af stier og veje,
• Socioøkonomiske konsekvenser og værditab,
• Alternativer med mindre miljøpåvirkning.
Disse emner omtales enten slet ikke, eller også behandles de summarisk, med letkøbt retorik og uden dokumentation. Eksempelvis vurderes socioøkonomiske konsekvenser ud fra én enkelt generaliserende artikel, mens konkrete høringssvar med fagligt indhold sammenfattes i overfladiske sætninger.
Der bør naturligvis laves en socioøkonomisk konsekvensanalyse for det forventede fald i boligpriserne i området baseret på den nyeste tilgængelige forskning – en analyse, som specifikt afdækker konsekvenserne for området omkring Kalø Vig, herunder, at værditab og tab af herlighed ikke er en overgangsfase, men en permanent tilstand i de næste op til 30 år.
7.3. Intet reelt alternativ vurderet
Et grundkrav i VVM-processen er, at der skal vurderes “realistiske alternativer til projektets placering, udformning eller gennemførelse”. I denne sag er alternativet udelukkende beskrevet som “ingen udbygning”.
Der er ingen vurdering af:
• En anden placering med lavere konfliktgrad,
• Færre eller lavere møller,
• Andre teknologier (f.eks. sol eller havvind),
• Kommunale investeringer i regionale projekter.
Dermed opfyldes ikke kravet om alternativvurdering i henhold til både dansk og EU-ret, hvilket i sig selv bør føre til, at planen annulleres.

Afsluttende konklusion og anbefaling
På baggrund af ovenstående vurderer Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs, at:
• Projektet vil medføre uoprettelige skader på landskab, biodiversitet, friluftsliv og lokalsamfund,
• Aarhus Kommune har undladt at gennemføre en lovlig, saglig og helhedsorienteret planproces,
• Miljøkonsekvensrapporten er inhabil, ufuldstændig og uden reel dokumentation for centrale forhold,
• Den forventede energigevinst er minimal og ude af proportion med de store omkostninger, og
• Planforslaget er i strid med en række retsregler, forvaltningsprincipper og planpolitiske hensyn.
Vi opfordrer derfor byrådet og myndighederne til at afvise lokalplanen og kommuneplantillægget i deres helhed.

Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs
v. Formand Dan Enkelund
CVR: 45200914