Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Ja tak til 3 nye vindmøller ved Vosnæs.

Klimastrategi 2025-2030 blev vedtaget d. 29.4.2024 af et bredt flertal.
Det afspejler et lige så bredt flertal blandt kommunen befolkning, hvor den tavse grønne støtte i dag udgør mere end 70%.
I planen indgår udtagelse af 1600 ha. til solcelleparker og opstilling af 8 nye vindmøller indenfor kommunens grænser, så selvfølgelig får vi nogle af dem i vores udsigtslinjer (også mig).

Størst lokal opbakning fås erfaringsmæssig med lokalt medejerskab.
Det mangler projektet, der alene giver adgang til ejerandele for fastboende indenfor 1200m og dem er der meget få af, da naboerne overvejende er sommerhuse. Flere andre kommuner forlanger mere medejerskab (Tønder, Thisted, Lemvig, Svendborg m.fl.).

Etablering af et energifællesskab vil i langt højere grad komme borgerne til gode i form at lavere og stabile elpriser, der alene afspejler produktionsprisen (23-32 øre/kWh, billigst for solparker. Kilde: https://www.energisamfund.dk/l/borgere/).
Netop den aktuelle situation med European Energy’s 60 ha. solcellepark og NRGI-renewables 3 vindmøller giver hver for sig eller sammen en ideel mulighed for etablering af et energifællesskab i området.

Derfor opfordres kommunen hermed til at understøtte og igangsætte initiativer til støtte for dannelse af et energifællesskab omfattende hele eller dele af projektet i samarbejde med NRGI-renewables og European Energy.

Frem til 2028 tilbyder European Energy Communities Facility, støtte til energifællesskaber med op til 335.000 kroner i etableringsfasen ( f.eks. til udvikling af forretningsplan for lokale deltagere).

Styrkelsen af VE-fællesskaber er et EU-krav helt tilbage fra 2018, med seneste revision i 2024.
EU direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ( https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32018L2001 ) angiver i artikel 22, at energifællesskaber skal spille en nøglerolle i den grønne omstilling uden uberettigede begrænsninger..

Danmarks Naturfredningsforening støtter opsætningen af de 3 møller.
Formodentlig fordi hver m2, der kan tages ud af drift, er en klimagevinst – også vind og sol arealer.

Områdets største klima-og-natur belastning bliver aldrig vindmøllerne, men baglandets svineindustri, hvor biodiversiteten på Vosnæsgårds 425 hektar agerjord, er lagt fuldstændig øde - sølet ind i gylle, kvælstof og PFAS-pesticider med en stinkende fedtemøgs bugt som resultat. Det burde lokalbeboernes protester gå på.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Carl Jakobsen

Indsendt

06/08/2025 22:01

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS3055776

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune