Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Indsigelse mod opførelsen af vindmøller ved Vosnes i Aarhus Kommune

Jeg ønsker at gøre indsigelse imod planerne om at opsætte vindmøller i området ved Vosnæs.

Det er et område, jeg og mange andre bruger rigtig meget – både til gåture, til at komme ud i naturen og finde ro. Pyntskoven og det åbne landskab omkring Vosnæs er noget særligt. Det er et sted, man trækker vejret dybt. Det er stille, grønt og smukt – og det vil blive ødelagt, hvis der bliver sat kæmpe vindmøller op midt i det hele.

Og hvad værre er – man er i gang med at smadre den generelle kystlinje. Vindmøller i den skala vil kunne ses på meget lang afstand og vil fuldstændig ændre indtrykket af kysten og landskabet omkring Aarhusbugten. Det er et område, der er kendt og elsket for sin naturskønhed – og man er i færd med at gøre det industrielt. Det virker fuldstændig hul i hovedet, at man overhovedet overvejer at placere noget så stort og dominerende her.

Mine bekymringer omfatter blandt andet:

- At hele landskabet vil blive domineret af høje, blinkende møller, som vil være synlige på lang afstand og ændre udsigten totalt – også ud over Aarhusbugten.

- At det går ud over det, som mange bruger området til: nemlig at finde fred og komme væk fra støj og forstyrrelser. Det vil ikke være det samme sted længere, og mange vil holde op med at komme der.

- At der kommer støj og blink, som ikke bare generer naturen og de generationer af dyreliv som lige nu lever i området, men også mennesker. Jeg tror, mange vil få deres hverdag og boligkvalitet forringet, uden at de selv har valgt det.

- At dyrelivet forsvinder eller bliver fortrængt. Det her er ikke bare “noget skov” og “en mark” det er et levende område med masser af arter og balance. Det kan ikke bare genskabes. Der er både mange fugle, harer, ræve, rådyr og flagermus – og skoven er et vigtigt levested. Det bliver ikke det samme, hvis de forsvinder.

Derudover vil jeg gerne sige, at jeg synes det er dybt problematisk og bekymrende, at Urland er med i projektet. Jeg har set for nylig, hvordan de arbejder med et solcelleprojekt i Syddjurs, hvor jeg bor lige op til. Her oplever vi, at deres billeder og data slet ikke viste, hvordan det reelt ville se ud. Billederne blev taget fra vinkler, der fik det hele til at se mindre og mere uskyldigt ud, end det ville være i virkeligheden. Det virkede direkte misvisende – og det er de materialer, politikerne får, når de skal tage beslutninger. Det gør mig utryg, når deres data ud fra historikken som jeg er bekendt med, er så virkelighedsfjern og manipulerende.

Jeg forstår godt, at vi skal finde løsninger på klimaproblemerne, og jeg er ikke direkte imod grøn energi. Men der gode steder at placerer dem og så er der dårlige steder. Dette er ikke en god placering!

Grøn omstilling handler ikke kun om energi – det handler også om at bevare og genoprette naturen og passe på biodiversiteten.

Der findes andre steder at sætte de vindmøller, hvor de ikke ødelægger et naturområde, som vi aldrig får igen.

Med venlig hilsen
Sarah Weldingh Østersø
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Sarah Weldingh Østersø

Indsendt

07/08/2025 08:26

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS8615226

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune