Indsigelse vedr. lokalplan 1237 og vindmølleprojekt ved Vosnæs
Jeg vil bede jer tage følgende med i jeres betragtninger: 1. Det er nødvendigt at beskytte borgerne mod støjen fra vindmøller, da disse svarer til store industrielle anlæg som Studstrupværket. Støjbekendtgørelsen beskytter dog ikke naboer mod støj fra vindmøller, da vurderingen baserer sig på vindmølleproducenter og vindmøllemageres data og prognoser i stedet for det faktiske støj.
2. Lavfrekvent støj/infralyd fra vindmøller er karakteriseret ved, at den udbredes gennem undergrunden i alle retninger og generer på andre måder end konventionel støj. Støjen bliver desuden transporteret over store afstande ved hjælp af vandet ved Kalø Vig.
. Det lavfrekvente støj stiger med møllernes højde, som ønskes højere og højere i ansøgninger om mølleopstilling, hvorfor det er et stigende problem. Vindmøllebekendtgørelsen beskytter ikke naboer mod den faktiske lavfrekvente støj fra vindmøller.
. 3. Der er mange indikationer af, at støjen fra vindmøller har negative effekter for helbredet. I samfundet erkender alle, at støj fra industri og trafik kan være skadelig og skal begrænses. Disse erkendelser er ikke overført til vindmøller, som støjmæssigt har fået radikalt anderledes begunstigelser i Danmark. Et eksempel på dette er, at støjen ikke kræves dæmpet om natten for at sikre borgernes nattesøvn.
4. De definerede grænseværdier for vindmøllestøj er utilstrækkelige og medfører sundhedsrisici. Grænseværdierne har udgangspunkt i et gennemsnitsmenneske uden hensyntagen til mennesker, som ikke lever op til gennemsnittet. Det er uacceptabelt, at borgere i kommunen skal udsættes for søvnforstyrrelser pga. planlægning, der udnytter støjgrænserne til det yderste.
5. Skyggekast forekommer, når møllevingerne blokerer for solen. Når det blæser, bryder vingerne solen og giver skyggekast og solen reflekteres, hvilket leder til glimt fra vingerne. Dette er markant forstyrrende, og giver sig ofte udslag i kvalme, svimmelhed, hovedpine, tab af balance samt tab af fokus. Det leder til væsentlige tab af livskvalitet.
6. Kæmpe vindmøller i naturområder truer dyrelivet og forstyrrer freden. Vosnæs ligger samtidig i naturområder med landskabelige bevaringsværdier,

• Den visuelle skadevirkning er enorm. Placeringen af 3 vindmøller midt i vores synsfelt mod skove og det bakkede østjyske herregårdslandskab hører ingen steder hjemme. Ikke mindst, når byrådet tidligere har betragtet det samme område som væsentlig at friholde for ”forurening” af udsigt og ikke egnet til opstilling af vindmøller.
• Kæmpemøllerne vil – i modsætning til det i høringsmaterialet oplyste – være synlige i store dele af Østjylland. Tophøjden på ca. 160 m.o.h. er tæt på Studstrupværkets skorstenshøjde. Når møllerne tillige skal være forsynet med kraftige varslingslys både dag og nat, så vil vindmøllerne være synligt og generende døgnet rundt. Radarstyrede varslingslys er opfundet – hvorfor er dette ikke en del af kravene i planforslaget?

• En af grundene til, at vi bosatte os i Studstrup var den fantastiske udsigt til de smukke landskaber ned til Kalø Vig, Rønde, Kalø Slotsruin, Mols Bjerge – og stilheden og roen i forhold til storbyen.

• Med 0,03% reduktion er der ikke meget klimaforbedring i CO2 belastningen i Aarhus – det er næppe målbart. Jeg er også beskæmmet over, at det beregnede bidrag til Aarhus strømforsyning kun er ca. 1% i 2030. At produktionen vil svare til forbruget for ca. 9.500 husstande har i øvrigt formodningen mod sig. Selv i højvindsområder i Vestjylland vil det være svært ved at nå dette beregnede tal. Årsagen: Vosnæs er et lavvindsområde og møllerne skal stå helt stille som skamstøtter i store dele af året pga. beskyttelse af flagermus og det balancerede el marked.
• Vi har ikke brug for strømmen, som møllerne producerer. Når det blæser i Danmark, har vi allerede i dag alt for meget strøm. Det blæser nemlig også i Sydsverige og Nordtyskland, så overskudsstrømmen kan ikke sælges og den kan desværre heller ikke oplagres. Det er grunden til, at måske halv- eller tredjedelen af danske landvindmøller ofte står stille. I dag dykker den gennemsnitlige vindmølleproduktion markant midt på dagen om sommeren. Det skyldes ikke manglende vind, men primært øget solcellestrøm i elnettet. I andet kvartal af 2025 estimerede REO, at selv havvindmøller lukkede 18 % af tiden. Da elnettet skal være i balance og elmarkedet altid køber den billigste strøm, må vindmøller vige pladsen, når solen skinner. Etablering af vindmøllerne ved Vosnæs kan kun være symbolpolitik, når vindmøllerne kommer til at stå stille det meste af året på grund af flagermus og solcelle-strøm. Det fremmer kun befolkningens politikerlede og er hæmmende for den grønne omstilling. Hvis byrådet virkelig mente noget seriøst med grøn omstilling, så købte man i stedet andele i havvindmøller, byggede solceller som tagdækning over kommunale parkeringspladser og ”supercykelstier” eller havde forsynet det nyligt udskiftede tag på Skødstrup skole med solceller.
• Der hersker stor uenighed omkring støjbelastningen fra kæmpevindmøller – og det er oplagt, at miljøstyrelsens grænseværdier er dybt forældede. Infralydstøjen er ikke målt - og hvorfor vil producenterne ikke frigive målingerne på deres udstyr? Der er utvivlsomt skjult meget i den grønne omstillings navn.
• Når der etableres nye land vindmølleprojekter, må borgerne kræve proportionalitet. Det er blot svært at finde vindere i sagen: Naturen og miljøet taber, naboerne (borgerne) taber, nabokommunen og dens borgere taber, klimaet taber, opbakningen bag den grønne omstilling lider, NRGi Renewables andelshaver og Sampensions pensions ejer vil være de store økonomiske tabere og flertallet i byrådet – ikke mindst – taber anseelse. De eneste vindere ser ud til at være herremanden på Vosnæs og de mennesker, der har deres udkomme som lobbyister, konsulenter og entreprenører på opgaven.

Jeg vil bede byrådsflertallet komme til fornuft. Den store elproduktion de nye store solcelleparker det meste af året giver, har forrykket markedet. Det er på tide at det politiske flertal i Aarhus Byråd, der har besluttet at der skal rejse vindmøller ved Vosnæs, ser realiteterne i øjnene, at verden ser anderledes ud nu end da deres beslutning om Vosnæs Møllerne blev vedtaget. Jeg beder Teknik & Miljø-forvaltningen og Aarhus Byråd om at tage mine og andre borgeres indsigelser alvorligt. Vi ønsker en grøn omstilling - men ikke på bekostning af vores natur, boligværdi og sammenhængskraft i lokalområdet.

Hvis byrådet i Århus vælger at vedtage forslaget og gennemføre projektet, vil et civilt søgsmål blive kraftigt overvejet fra områdets beboere.


l