Jeg siger på det klareste nej tak til opførelsen af vindmøller ved Vosnæs.

Projektet må ikke realiseres, da det vil:
• medføre uoprettelig skade på et unikt kystlandskab med høj kultur- og
naturarvsværdi,
• stride imod eksisterende fredninger, naturbeskyttelseslinjer og kommunale
målsætninger,
• udsætte naboer og fritidsbrugere for massiv støj, lysforurening og sundhedsrisici,
• være baseret på en miljøkonsekvensrapport uden uvildighed, med væsentlige
udeladelser og en retorisk nedtoning af konsekvenserne,
• give en energimæssigt ubetydelig gevinst, som ikke står mål med de omfattende
skader, og
• være resultatet af en forvaltningspraksis præget af skæv partshåndtering, habilitetsproblemer og manglende saglighed.

Vosnæs er en del af et nationalt og regionalt værdifuldt landskab omkring Kalø Vig og Kalø Slotsruin. Det kendetegnes af bølgende terræn, lavtliggende moser, kystnære skove, dyrkede marker og et historisk herregårdslandskab med udsigt til hav, kyst og skovklædte bakketoppe. Området er et vartegn for både Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge. Placeringen af tre 150 meter høje vindmøller på pynten mellem Vosnæs og Kalø Vig vil have en markant, dominerende og uoprettelig visuel virkning. Det fremgår direkte af Miljøkonsekvensrapporten (MKR), at møllerne vil være “markant synlige” fra store dele af oplandet, og at de “vil fremstå som visuelle fikspunkter” i landskabet. Det anføres yderligere, at de ikke vil kunne “indpasses harmonisk”.

Endvidere rummer området mindst 10 flagermusarter, hvoraf flere er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, herunder brunflagermus, langøret flagermus og troldflagermus – sidstnævnte kategoriseret som truet (NT) på den danske rødliste. Hertil kommer fund af stor vandsalamander og markfirben. Det er veldokumenteret, at vindmøller udgør en betydelig fare for flagermus, både via direkte kollision og barotrauma – en dødelig trykpåvirkning ved passage af vingestrømmen. Forskningslitteraturen viser, at selv ved “cut-in”-hastigheder (møllestop ved lav vind) kan flagermus risikere dødsfald. Alligevel lægger MKR op til en midlertidig flagermusstopordning, der kan ophæves efter få års driftsdata – uden nogen garanti for langsigtet beskyttelse. Dette er i direkte strid med anbefalingerne fra DCE (Danmarks Miljøundersøgelser / Aarhus Universitet), som i deres vejledning fastslår, at flagermusstop bør gælde hele møllens levetid, og at afstand til skovkant og kendte levesteder bør overstige < 1km – en afstand, som ingen af de planlagte møller overholder.
Samtidig udgør støj og lys fra vindmøller en af de mest konkrete og veldokumenterede gener for naboer og brugere af det omkringliggende landskab. Det planlagte vindmølleprojekt ved Vosnæs medfører markante og utilbørlige påvirkninger i et stort nærområde – både i form af hørbar støj, lavfrekvent støj, infralyd, blinkende hindringslys og fysisk risiko ved isnedfald. Disse påvirkninger er systematisk nedtonet i miljøvurderingen og behandlet på et uforsvarligt grundlag, præget af uigennemsigtighed og usikker metode.
Jeg tydeligt bekymret for min og min husstands sundhedspåvirkning af lavfrekvent støj samt stress påvirkning gennem daglig skyggekastning.

De planlagte møller på 150 meters højde (med 136 meters rotordiameter) har en nominel effekt på 4,5 MW hver – hvilket gør dem til blandt de største møller placeret på land nær beboelser i Danmark. Møllerne overholder muligvis beregningsteknisk støjgrænserne på papiret – men den reelle påvirkning vil være væsentligt mere generende, hvilket støttes af en lang række empiriske studier og erfaringsrapporter fra både Danmark og udlandet.

Møllerne vil medføre lavfrekvent støj og infralyd, som kan trænge gennem vægge og forstyrre mennesker over store afstande. Dette er særligt relevant i de stille nattetimer og i områder med lav baggrundsstøj – præcis som ved Vosnæs, Havhusene, Skødstrup, Løgten og Studstrup.
Forskning peger på sammenhæng mellem infralyd og søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, stressrelaterede symptomer, migræne og svimmelhed. Det er ikke videnskabeligt ansvarligt, at disse mulige konsekvenser udelades fuldstændigt i vurderingen. Uppsala Universitet (2024/25) har dokumenteret infralyd over 95 dB i en radius på 10–15 km fra store møller. WHO har i sine helbredsretningslinjer for miljøstøj fra 2018 anbefalet lavere grænseværdier end dem, Danmark anvender.
Alle tre møller skal forsynes med hindringslys på totalt 12.000 candela, som blinker ved nattetid for at overholde krav til luftfartssikkerhed. Dette niveau af lysstyrke vil medføre:
 Markant lysforurening i et område uden nævneværdig eksisterende nat- belysning, og vil højst sandsynligvis kunne ses direkte i vores soveværelse som nabo til de påtænkte møller
 Psykisk belastning og søvnforstyrrelser for os som naboer, som ikke kan skærme mod blinkende lys i horisonten.
 Ødelæggelse af nattelandskabets æstetiske og rekreative værdi – herunder naturoplevelser, stjernekiggeri og natfotografi.
 MKR nævner hindringslys i én enkelt sætning – uden vurdering, afbødningstiltag eller dokumentation af visuel rækkevidde. Dette er ikke sagligt, og undergraver fuldstændig vurderingens troværdighed.

De planlagte møller vil udgøre en decideret sikkerhedsrisiko med reel risiko for Iskast/isnedfald: De planlagte møller placeres ned til 90 meter fra offentlig vej, hvilket er langt under anbefalede sikkerhedsafstande, på minimum 1,7 x møllehøjde (her 255 meter). Iskast kan forekomme ved frostvejr, hvor is akkumuleres på møllevingerne og kastes ud med høj fart ved opstart. Derudover kan der forekomme isnedfald fra stillestående møller. Dette kan medføre:
 Livsfare for forbipasserende på vej og markvej
 Risiko for materielle skader på biler og bygninger
 Begrænset adgang til området for offentligheden i vinterhalvåret, hvilket reelt indskrænker brugen af stier og adgangsveje.
I Norge og Sverige anvendes advarselszoner og adgangsforbud i sådanne situationer. MKR omtaler ikke iskast overhovedet – og Aarhus Kommune har ikke fremlagt nogen vurdering af risiko, afværgeforanstaltninger (i MKR nævner de elektronisk is-overvågning, som kan standse møllerne, men der vil jo stadig være risiko for isnedfald på op til 100 meter fra møllespids).

Sagsforløbet omkring vindmølleprojektet ved Vosnæs er derudover præget af alvorlige brud på borgernes retssikkerhed og almindelige forvaltningsretlige principper. Gennem hele processen har der været eksempler på:
 Manglende varsling og inddragelse af parter
 Skæv sagsbehandling og faktuelle fejl i sagsfremstillingen til fordel for bygherre og udvikler
 Habilitetsproblemer og sammenblanding af økonomiske og myndigheds mæssige interesser
 Ændring af planforudsætninger uden åbenhed
 Systematisk nedtoning af kritik i høringssvar
 Afvisning uden reel stillingtagen
 Og en generel tilgang, hvor borgernes rettigheder som parter er tilsidesat til fordel for politisk og administrativ målstyring.
Som borgere er vi først blevet inddraget efter de afgørende beslutninger var truffet. Retssikkerheden er betydeligt udfordret idet, at når i som kommune afholder høringer, borgermøder og borgerfølgegrupper, uden reelt at bruge inputtet, opstår en illusion af inddragelse, som er endnu værre end fravær af inddragelse. I vildleder os borgere til at tro, at vi har indflydelse, men reelt er der hele vejen igennem tale om skin-processer – populært ”hold-kæft-bolsjer”, og det bryder med princippet om god forvaltningsskik, som forpligter myndigheder til at sikre, at inddragelse har reel substans.
Retssikkerhed betyder, at vi som borgere har ret til at være uenige – og blive mødt med saglige og neutrale argumenter. Når Aarhus Kommune konsekvent møder sine borgere med: “I er jo bare imod projektet”, så betyder det: At vi borgeres synspunkter afvises på forhånd, at kommunen ikke længere optræder som en neutral instans, men bliver part i sagen, at sagsbehandlingen farves af holdning frem for saglighed. Og dette truer den grundlæggende retsgaranti om lige behandling og upartisk forvaltning.
Retssikkerheden undermineres på fire punkter:
1. Borgerne høres for sent – og uden virkning
2. Inddragelsen har form, men intet indhold
3. Borgerne mødes ikke sagligt, men politisk
4. Beslutningsgrundlaget er uklart – og kan ikke prøves
Disse forhold er hver især alvorlige – men tilsammen udgør de en sagsbehandling, der ikke bare er utilstrækkelig, men formodentlig i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper.