Vosnæs er uegnet for opsætning af de møller, som Aarhus Kommune påtænker at opsætte.
Møllerne vil påføre både mennesker, dyr og natur uoprettelig og livsvarig skade, og det skinner desværre kun alt for tydeligt igennem, at opsætningen alene handler om økonomisk gevinst, og det er ikke en økonomisk gevinst, der kommer de mennesker, dyr og natur, som det går ud over, til gode. Jeg anmoder derfor byrådet om at forkaste lokalplanen og kommuneplantillægget.

Nedenfor følger øvrige kommentarer til indsigelsen mod opsætning af møllerne.

1. Landskabs- og kulturhistoriske værdier
Kystnærhedszonen: Hele projektområdet ligger inden for 3 km fra kysten og delvist inden for strandbeskyttelseslinjen (§ 15, Naturbeskyttelsesloven).

Guldalderlandskab: Miljørapporten (afsnit 7.2) udpeger området som bevaringsværdigt herregårdslandskab med sammenhængende udsigter til Kalø Vig og Mols Bjerge. Tre 150 m høje møller vil dominere synsfeltet fra både Vosnæsgård, Kalø Slotsruin og kyststien Kalø–Aarhus.

Kystskove: Vosnæs’ kystnære skove er udpeget af Naturstyrelsen som nationalt enestående kystskove ("Nationalt Enestående Kystskove", Naturstyrelsen 2022).

2. Fredningsretlige forhold
2.1 Grevelund‑fredningen

• Dokument: Overfredningsnævnets kendelse af 25. juli 1967, journal nr. 28/1967, med kortbilag 1‑4.
• Formål (§ 3): At »bevare udsigten over Kalø Vig og de skovklædte skrænter ved Vosnæs Pynt som et samlet kultur‑ og naturhistorisk landskab«.
• Bestemmelser (§ 4, stk. 2): Forbyder »opførelse af bygninger eller tekniske anlæg, som med højde eller volumen virker dominerende i fredningsområdet eller dets nærzone«.
• Relevans for nærværende sag: Etablering af tre 150 m høje vindmøller på Vosnæs vil bryde den beskyttede horisontlinie og være direkte i strid med fredningens formål og § 4‑forbuddet.

2.2 Rodskov‑Eskerod‑fredningen
• Dokument: Fredningsnævnets afgørelse af 29. august 2017 (sag FN‑MJØ‑73/2014) med tilhørende bestemmelsesbilag.
• Formål (§ 2): »at sikre det åbne, uberørte kystlandskab omkring Kalø Vig, herunder udsigtsværdierne til og fra Vosnæs, samt at bevare levesteder for områdets karakteristiske flora og fauna«.
• Bestemmelser (§ 3, stk. 1‑3): Indfører højderestriktioner og forbyder nye anlæg, der forringer udsigten fra Landevejen og Kalø Slotsruin mod den modstående kyst.
• Relevans: Vindmøller på Vosnæs vil fremstå i direkte sigtelinie fra fredningsarealet og derved kompromittere det udsyn, fredningen skal beskytte.

2.3 Samlet betydning
• Helhedslandskab: Begge fredninger omtaler eksplicit natur‑ og kulturværdierne på Vosnæs som en væsentlig del af helheden omkring Kalø Vig.
• Præcedensfare: En tilladelse til 150 m høje møller i fredningernes sigtkegle vil underminere det centrale fredningsformål og åbne for yderligere tekniske anlæg i kystlandskabet.
• Kommuneplanens retningslinje 11 (2017): Pålægger, at nye tekniske anlæg »ikke må forringe fredede landskaber eller deres udsigter«. Lokalplan 1237 er derfor i konflikt både med national fredningslovgivning og kommunal planlægning.

3. Natur og biodiversitet
• Bilag IV‑arter: Registrerede arter omfatter markfirben, sydflagermus, dværgflagermus og stor vandsalamander (Miljørapport bilag C). Flagermus har øget kollisionsrisiko ved kystnære skovbryn; turbiner må derfor standses ved < 6 m/s i skumringen – hvilket reducerer energiproduktionen markant.
• Rovfugle: Havørn og rød glente fouragerer i Kalø Vig‑området (DOFbasen 2021‑24). Kystnære vindmøller øger kollisions‑ og fortrængningsrisiko for store rovfugle (Miljøstyrelsens vejledning 9684‑2022).
• Økologisk forbindelse: Planområdet indgår i Aarhus Kommunes Naturnetværk (“Hovedgrøntstrøg Kalø Vig – Egå”), hvor målet er at friholde for nye anlæg, medmindre de fremmer naturkvalitet.
• Arter på habitatdirektivets bilag II: Nærbeliggende havområder huser marsvin og spættet sæl. International forskning viser, at kystnære møller kan påvirke deres fourageringsmønstre via undervandsstøj og elektromagnetiske felter fra søkabler.

4. Nabobeskyttelse – støj, skyggekast, lys og sikkerhed
• Støjgrænser: Bekendtgørelse 1284/2019 kræver ≤ 39 dB ved boligområder ved 8 m/s. Egen støjberegning i miljørapporten (bilag E) viser 38,7 dB for nærmeste parcel i Syddjurs Kommune – uden beregnet usikkerhed (±2 dB).
• Lavfrekvent støj: Indendørs grænse 20 dB (A). Rapporten angiver 19,8 dB – blot 0,2 dB under grænsen. Selv små afvigelser eller forkerte vindrosedata kan bringe værdien over grænsen.
• Skyggekast: Der forventes > 25 timer/år for syv helårsboliger (grænse 10 t/år før afbødning). Skyggekast er dokumenteret at øge stress og søvnforstyrrelser.
• Lysforurening: Nødvendige røde blink (ICAO type B) vil være synlige over hele Kalø Vig; miljørapporten medgiver en “markant forringelse af nattehimlens mørke”.
• Sikkerhedsafstand: Bladeis‑ og bladkastberegninger mangler. DS‑standard anbefaler sikkerhedszone ≥ 1,3 × totalhøjde; det vil berøre både offentlig kyststi og flere naboejendomme.

5. Energi og klimaeffekt
• Lavt vindpotentiale: Vindatlas viser middelvind < 6,5 m/s – ca. 15 % lavere end de højt prioriterede kyst/højlændepositioner i kommunen (Studstrup og Lisbjerg) og 25 % lavere end havvindniveau. Kapacitetsfaktor forventes < 32 %.
• CO₂‑gevinster versus tab: 31 GWh/år svarer til ca. 5.900 ton CO₂‑ækv. Det udligner de CO₂‑emissioner, der udledes ved fremstilling og opsætning (≈ 6.000 ton) først efter 10‑12 års drift – næsten halvvejs gennem møllernes tekniske levetid.
• Grid‑ og reservekrav: Placeringen kræver 7 km ny 60 kV‑ledning gennem landzone samt netforstærkning ved Studstrupværket. Omkostninger og transmissionstab er ikke indregnet i projektets samfundsøkonomiske beregning.
• Alternativer: To 15 MW havmøller 5 km på havet kan levere samme energimængde med mindre naturpåvirkning og højere kapacitetsfaktor (> 50 %).

6. Økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser
• Turisme og friluftsliv: Kalø Slotsruin, Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Vig‑stien besøges årligt af > 600 000 gæster (VisitAarhus tal 2024). Nationale analyser (KL 2022) viser, at udsigt til store landmøller reducerer besøgendes tilfredshed og opholdstid.
• Nationalparkens udsigter: Vindmøllerne vil være tydeligt synlige fra centrale udsigtspunkter i Nationalpark Mols Bjerge – herunder Agri Bavnehøj, Trehøje og den kommende Naturnationalpark Mols Bjerge – og vil derfor markant forringe oplevelsen af det urørte, storslåede landskab.
• Ejendomsværdier: Statens ejendomsvurdering (SKAT 2024) indikerer 5‑10 % værdifald inden for 2 km af møller > 140 m. Over 30 boliger på Syddjurs‑siden ligger i denne zone.
• Demontering og affald: Møllerne vil generere ca. 1.500 ton kompositaffald; genanvendelsesmetoder er endnu ikke kommercielt tilgængelige. Der er ikke etableret økonomisk sikkerhed (decommissioning bond) i projektet.

7. Nabokommunal påvirkning og proces
• Syddjurs Kommune har afgivet høringssvar (brev 15.05.2025) med henvisning til støjgener for > 50 boliger, risiko for ejendomsværdiforringelse og konflikt med fredningsformålene. Aarhus Kommune har i den foroffentlige høring afvist at imødekomme disse indsigelser.
• Dette fremstår som symbolpolitik frem for reel klimaindsats og underminerer det mellemkommunale samarbejde om natur og klima.

8. Anbefaling
1. Forkast Lokalplan 1237 og Kommuneplantillæg 169.
2. Inddrag området i en samlet Kalø Vig‑fredning, der kobler Grevelund‑ og Rodskov‑Eskerod‑fredningerne.
3. Revurder kommunens VE‑strategi med fokus på højt vind‑ eller solpotentiale i forvejen industrialiserede områder samt udbygning af havvind.

Venlig hilsen

Tine Vestergaard Olesen