Jeg anerkender behovet for udbygning af vedvarende energi, men den foreslåede placering af tre 150 meter høje vindmøller ved Vosnæs er både teknisk, miljømæssigt og planlægningsmæssigt uegnet.

Projektet vil medføre uoprettelige skader på mennesker, dyr, natur og kulturmiljø. Det vil forringe landskabsværdier, true biodiversitet, skabe væsentlige nabogener og have en begrænset klimaeffekt i forhold til de negative konsekvenser.

Det fremstår tydeligt, at projektets primære drivkraft er økonomisk, uden at gevinsterne tilfalder de lokalsamfund og naturområder, der skal bære omkostningerne. Jeg anmoder derfor Aarhus Byråd om at forkaste lokalplanen og kommuneplantillægget.

1. Landskabs- og kulturhistoriske værdier
Kystnærhedszonen: Hele projektområdet ligger inden for 3 km fra kysten og delvist inden for strandbeskyttelseslinjen (§ 15, Naturbeskyttelsesloven).

Bevaringsværdigt herregårdslandskab: Miljørapporten (afsnit 7.2) udpeger området som bevaringsværdigt kulturmiljø med sammenhængende udsigter til Kalø Vig og Mols Bjerge. Tre møller af denne størrelse vil dominere synsfeltet fra bl.a. Vosnæsgård, Kalø Slotsruin og kyststien Kalø–Aarhus.

Kystskove: Vosnæs’ kystnære skove er udpeget som “nationalt enestående kystskove” (Naturstyrelsen, 2022).

2. Fredningsretlige forhold
Grevelund-fredningen (kendelse 25. juli 1967) forbyder tekniske anlæg, som med højde eller volumen virker dominerende i området eller nærzonen, med det formål at bevare udsigten over Kalø Vig og de skovklædte skrænter.

Rodskov-Eskerod-fredningen (afgørelse 29. august 2017) sikrer det åbne, uberørte kystlandskab og udsigterne til og fra Vosnæs.

Placeringen vil bryde de beskyttede horisontlinjer, være i direkte strid med fredningernes formål og skabe en præcedens for fremtidige tekniske anlæg i kystlandskabet. Dette er også i modstrid med Kommuneplanens retningslinje 11, der forbyder forringelse af fredede landskaber.

3. Natur og biodiversitet
Bilag IV-arter: Registreret forekomst af markfirben, sydflagermus, dværgflagermus og stor vandsalamander. Flagermus har øget kollisionsrisiko ved kystnære skovbryn, hvilket kræver driftsstop ved lav vindhastighed og reducerer elproduktionen.

Rovfugle: Havørn og rød glente fouragerer i området. Store rovfugle har høj kollisions- og fortrængningsrisiko ved møller.

Økologisk forbindelse: Området indgår i Aarhus Kommunes Naturnetværk (“Hovedgrøntstrøg Kalø Vig – Egå”), som bør friholdes for nye anlæg, medmindre de fremmer naturkvalitet.

Marine arter: Nærliggende havområder huser marsvin og spættet sæl, som kan påvirkes af undervandsstøj og elektromagnetiske felter fra søkabler.

4. Nabobeskyttelse – støj, skyggekast, lys og sikkerhed
Støj: Beregnet støjniveau på 38,7 dB ved nærmeste bolig i Syddjurs Kommune – uden indregning af måleusikkerhed på ±2 dB.

Lavfrekvent støj: Angivet til 19,8 dB(A) – kun 0,2 dB under grænsen. Små afvigelser kan medføre overskridelse.

Skyggekast: Forventet over 25 timer årligt for syv helårsboliger (grænse 10 timer før afbødning). Dokumenteret risiko for søvnforstyrrelser og stress.

Lysforurening: Påkrævede røde blink (ICAO type B) vil være synlige over store dele af Kalø Vig og forringe mørkeoplevelsen.

Sikkerhed: Manglende beregninger for bladkast og isafkast. DS-standard anbefaler sikkerhedszone ≥ 1,3 × totalhøjde, hvilket berører offentlige stier og private ejendomme.

5. Energi og klimaeffekt
Lavt vindpotentiale: Middelvind < 6,5 m/s – 15-25 % lavere end kommunens bedste placeringer og væsentligt under havvindniveau. Forventet kapacitetsfaktor under 32 %.

CO₂-gevinster vs. tab: Forventet produktion på 31 GWh/år svarer til ca. 5.900 ton CO₂-ækv., hvilket først opvejer anlæggets fremstillings- og etableringsaftryk (ca. 6.000 ton) efter 10-12 år.

Infrastrukturkrav: Kræver 7 km ny 60 kV-ledning og netforstærkning, hvilket øger omkostninger og tab.

Bedre alternativer: To 15 MW havmøller 5 km fra kysten kan levere samme energimængde med højere kapacitetsfaktor (> 50 %) og færre miljøkonflikter.

6. Økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser
Turisme: Kalø Slotsruin, Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Vig-stien tiltrækker over 600.000 gæster årligt. Store landmøller reducerer besøgsoplevelsen og opholdstiden.

Ejendomsværdier: SKATs vurderinger viser 5-10 % fald i ejendomsværdi inden for 2 km af møller > 140 m. Over 30 boliger på Syddjurs-siden ligger i denne zone.

Affald: Nedtagning vil efterlade ca. 1.500 ton kompositaffald. Der er ingen kommercielt tilgængelig løsning for genanvendelse og ingen etableret økonomisk sikkerhed (decommissioning bond).

7. Supplerende forhold
Manglende vurdering af alternativer: Ingen scenarier med færre eller lavere møller eller forskudt placering er undersøgt, i strid med miljøvurderingslovens § 8.

Kumulative virkninger: Ingen vurdering af den samlede effekt sammen med andre eksisterende eller planlagte anlæg i området.

Manglende lokalt medejerskab: Ingen ordning for borgerandele eller energifællesskab, trods betydelige gener for lokalsamfundet, især i Syddjurs Kommune.

Elsektorens CO₂-niveau: Ifølge Energinets nationale el-deklaration (2024) er dansk el allerede blandt Europas grønneste. Den største klimaeffekt kan opnås ved investering i transport, varme og energieffektivisering.

Modstrid med DK2020-plan: Projektet stemmer dårligt overens med Aarhus Kommunes egen klimaplan, der prioriterer energieffektivisering, grøn mobilitet og bæredygtig byudvikling.

Høringsproces: Borgere i Syddjurs Kommune er ikke blevet inddraget på lige fod med borgere i Aarhus, trods væsentlige gener, hvilket svækker den demokratiske legitimitet.

8. Anbefaling
Forkast Lokalplan 1237 og Kommuneplantillæg 169.

Inddrag området i en samlet Kalø Vig-fredning, der sammenkobler Grevelund- og Rodskov-Eskerod-fredningerne.

Revurder kommunens VE-strategi med fokus på områder med højt vind- eller solpotentiale i forvejen industrialiserede zoner og udbygning af havvind.

Sikr, at fremtidige VE-projekter planlægges med realistiske alternativer, helhedsvurdering, lokal forankring og fuld inddragelse af alle berørte borgere.

Venlig hilsen
Allan Rundberg