Jeg er berettiget til at skrive et høringssvar, da jeg bor indenfor 10 km af de påtænkte vindmøller ved Vosnæs.
Jeg undrer mig over, hvordan et så stort og indgribende projekt som dette, kan få så mange dispensationer for overhovedet at blive lovligt. Det kan kun få en til spekulere over, om de tre involverede parter, jordejeren, vindmølleproducenten og politikeren, har indgået en privat aftale, som vil give dem hver især en gevinst.
Derudover er jeg chokeret over, at man i Danmark overhører udsagn fra eksperter om, at det er sundhedsskadeligt at bo tæt på en konstant lavfrekvent brummen, som jo kommer fra vindmøller. Ved den mindste tvivl om sundhedsskade, bør sådanne projekter afvises.