Høringsindlæg

Ingen ønsker, at bo i nærheden af kæmpe vindmøller , motorveje, atomkraftværker, Daka eller svinefarme med mindre ,måske der er en ideologisk pointe i at spille masochist. De fleste danskere vil have havvind , som i øvrigt er langt billigere end a-kraft.
Dette projekt er fyldt med kompromisser : Placering i særligt bevaringsværdigt herregårdslandskab, placering mellem to udsigtsfredninger og tidligere udpeget af Danmarks Naturfredningsforenening , som del af det smukke Kaløvig kystlandskab ,en national udsigtsperle. Beliggende i kystzone og tæt på strandzone. Der er ikke plads i området til tre møller, så derfor har man ignoreret de faglige anbefalinger og reduceret afstanden til 345m mod de 450 m . Og det samme med den tilstødende vej ,hvor man også overskrider anbefalingerne. Visualiseringerne er manipulerede og man har undladt at vise visualiseringer fra Kaløvej, som er hårdt påvirkede , tværtimod påstås det i vvm-redegørelse at Kaløvej næsten ikke kan se møllerne: fra vvm-redegørelse
"For naboerne nord for vindmølleområdet, langs Kalø-vej, vil udsynet mod vindmøllerne for det meste være begrænset, dels af skovområdet lige syd for boligerne og dels af en del omkransende beplantning omkring selve naboejendommene." Dette er lodret løgn ,mang ejendomme har panoramaudsigt til de tre møller.
Jeg må tilføje , at der er et kæmpe demokratisk problem i den måde vvm-redegørelse er lavet på, en redegørelse burde være en neutral saglig redegørelse af de faktiske forhold, men denne rapport virker nærmere som en politisk forsvarstale for projektet: Mange har påpeget problemer med visualiseringer, som fx lav kameraføring ,som bagatelliserer vindmøllestørrelsen talrige steder. Støjmålinger , natur og landskabsundersøgelser er utilstrækkelige og uigennemsigtige. Bolig optællinger er fyldt med fejl og et enkelt sted anført som folketælling. Der mangler folketælling.
Der mangler en redegørelse for, at det er ubetænkeligt at opsætte møller i særligt Herregårdslandskab samt en redegørelse for vurdering af større landskabelige interesser og de omkringliggende udsigtsfredninger. Dette er især problematisk eftersom det blev efterspurgt ved sidste høringsrunde.
Dette bør føre til at denne vvm-redegørelse må underkendes enten af Århus Kommune, hvilket virker temmeligt usandsynligt eller af planklagenævnet.

Jeg har indvendinger som kommer her:

Indsigelse mod fuglerapporten i vvm-redegørelsen.

Ifølge vvm-redegørelsen er der foretaget en undersøgelse af fuglelivet ved Vosnæs . Undersøgelsen er foretaget på baggrund af 20,3 timers feltundersøgelse fordelt på 8 dage gennem 1 år og her er der registreret 61 forskellige arter.

Mange trækfugle, også dem der senere ender i Skagen eller ved Fornæs, hvor fugleentusiaster flokkes, foretrækker at trække langs kysten og formodentlig end hel del af dem langs Vosnæs. Men problemet med denne undersøgelse er at trækfuglene ikke er undersøgt. I fugleundersøgelsen nævnes trækfuglene med følgende citat:
"Barriereeffekter
Større vindmølleparker, som anlægges på trækfugles rute gennem landskabet (fx langs kystlinjer, i større ådale eller ved søsystemer) kan skabe barrierer for trækfugle [5.13]. Dette betyder, at trækfuglene enten får en længere trækrute (i en bue uden om møllerne) eller skal finde en helt anden trækrute. Ved Vosnæs er der tale om et lille projekt med kun tre vindmøller, og der trækker ikke store mængder fugle gennem området (se Bilag 10). Vindmøllerne vurderes derfor ikke at resultere i en væsentlig barriereeffekt for fugle . "


Der er ingen data om trækfugle og dette er en klar procedurefejl og i strid med vejledninger: VVM-vejledninger kræver, at alle væsentlige miljøpåvirkninger skal undersøges og vurderes. Trækfugle i et kystnært område er en åbenlys og væsentlig faktor, der skal undersøges. Manglen på data er derfor i strid med kravene til en korrekt VVM.


I forhold til Dof basens registreringer er det tydeligt at undersøgelsen kun giver et tilfældigt billede af fuglelivet og trækfugle i området
Hvis man kigger i dof basen for vosnæs pynt er der registreret 108 arter siden 2000
link"https://dofbasen.dk/statistik/arter.phpamt=dk&list=art&lokalitet=751105"
, men Vosnæs er ikke et sted med mange eller systematiske observationer fra Dof. Det er det i langt højere grad ved Følle Bund som ligger kun 4,5 km fra Vosnæs Pynt , Her er der registreret 203 fuglearter og mange af disse i store mængder og mange sjældne og truede arter.
Link "https://dofbasen.dk/statistik/arter.php?lokalitet=739200"
Det kan ikke udelukkes at mange af disse fuglearter potientielt kan også kan findes på træk eller fouragerende ved Vosnæs med mindre det er påvist i en kvalificieret undersøgelse at det ikke er tilfældet.
En undersøgelse på kun 20,3 timer ud af årets 8760 timer eller 0,23% af tiden ,hvor der ikke er fortaget en trækfugleundersøgelse, hvor der kun er påvist 61 arter i forhold til dofbasens 108 ved Vosnæs og med et nærtliggende Natura 2000 fugleområde i Følle Bund med 203 registrerede arter kan næppe opfylde kravene i en vvm-redegørelse.
Opsummering:
Der er ingen data om trækfugle og dette er en klar procedurefejl og i strid med vejledninger .
Dette er min indsigelse her imod.


Sikkerhedsafstand til vej
Århus kommune har valgt, at den første mølle må stå kun ca 100 m fra vosnæsvej (den officielle anbefalde mindsteafstand er møllehøjde altså 150m). Dette indebærer, at man firer på sikkerheden omkring iskast fra møllevinger .Møllevingerne vil i nærmeste fald kun være 30m fra vejen.
Ved maksimal hastighed kører møllen op til 358km/t ved vingespidserne.
Worstcase er en isklump på mange kilo bliver smidt med retning mod vejen med 358km/t.
Under visse omstændigheder kan der dannes is på vingerne og dette er forsøgt afhjulpet generelt på nyere møller fx med varme i vingerne og temperatursensorer etc.
Er disse foranstaltninger 100% sikre eller sikre nok til ,at man tør placere møller så tæt på en vej med 1000 biler /dagligt plus mange cyklende og gående. En placering som overskrider anbefalinger på afstandsområdet.
Google Gemini siger kortfattet om problematikken:
"Usikkerhed og forholdsregler: DTU-Risø har i en rapport vurderet, at risikovurdering ved iskast stadig er forbundet med en vis usikkerhed. Derfor er de afstandskrav, som vi talte om tidligere, så vigtige. De er den primære sikkerhedsforanstaltning, der skal sikre, at en eventuel hændelse ikke rammer mennesker eller infrastruktur. "
Jeg ønsker et tydeligt svar på hvilke argumenter der er for at tilsidesætte de anbefalede sikkerhedsafstande altså den primære sikkerhedsforanstaltning.




Mølleafstand og støj.

Vosnæsmøllerne er planlagt opstillet med en afstand mellem møllerne på 345m hvilket er væsentligt tættere end den anbefalede mindsteafstand på 3 x møllehøjde, som er 450 m. Dette har nogle negative effekter på ydelse og støj.

Dette er hvad Google Gemini AI siger om dette:
"Selvom en afstand på 3 gange rotordiameteren typisk anbefales for at opretholde god aerodynamisk ydelse, kan en tættere placering også potentielt øge risikoen for amplitude-modulation, der kan opfattes som en "bankende" eller pulserende støj.

Vågeeffekten (Wake effect): Dette er det største problem ved tæt placering. Når vinden passerer gennem en vindmølle, skabes der en "våge" (eller et "vågespor") bag møllen. I dette område er vindhastigheden lavere, og der opstår turbulens.
Reduceret energiproduktion: Vindmøller, der er placeret nedstrøms i en våge, modtager mindre vindenergi, hvilket reducerer deres effektivitet og dermed den samlede energiproduktion for parken.
Øget mekanisk belastning: Turbulensen i vågen udsætter de efterfølgende vindmøller for øget mekanisk stress og træthedsbelastning på vinger, tårn og gearkasse. Dette kan forkorte vindmøllernes levetid og kræve mere vedligeholdelse."
Ydelsesmæssigt yder møller mindre på grund af "parkeffekt" dvs at møllerne skygger for hinanden vindmæssigt.
Jeg vil gerne have et klart svar på
a) hvordan ser støjberegningerne i forhold til beboelsesområderne ud med indregnet amplitude-modulation og afstand på 345 meter mellem møller?
Dette er jo yderst relevant information idet 37db linien er meget tæt på enkelte boliger og amplitude-modulation kan føje flere db til vindmøllestøjen.
b) hvordan ser ydelsberegningerne ud med indregnet parkeffekt?
c) hvordan ser estimaterne ud for øget slid på møller og vinger med indregnet amplitude-modulation?

Hvis der mod forventning ikke kan beregnes en værdi for amplitude-modulation, kan man ikke dokumentere den maksimale støj fra vindmølleparken og kravene til vvm-redegørelsen formodes ikke at være opfyldt.