Jeg vil gerne gøre indsigelse mod lokalplan 1237 og opsættelse af 3 vindmøller ved Vosnæspynt. Jeg er beboer i Studstrup og nyder det flotte landskab ved Vosnæs pynt og resten af Kalø vig. Jeg mener at opsættelse af vindmøller vil skæmme et unikt og bevaringsværdigt kystlandskab.
I samme ombæring mener jeg at den lille strømproduktion (cirka 1% af Aarhus Kommunes samlede strømforbrug i 2030) man får ved opsætning af møller ved Vosnæs pynt, ikke står mål med de omkostninger det vil kræve. Det vil kræve Danmarks historiens største salgsoptionssag af ejendomme og kan yderligere give ejendomsværditab i en radius op til 10km.
Jeg vil ligeledes udtrykke bekymring omkring manglende afdækning af spredning af skadelig infralyd som følge af vindmøller. Denne kan have stor negativ effekt på mennesker.