Aarhus Kommune planlægger at opstille tre store vindmøller ved Vosnæs. Det bør stoppes.
Vosnæs er et unikt naturområde med stor rekreativ værdi for både borgere og turister. Vindmøllerne vil ødelægge landskabet, skræmme dyrelivet væk og forringe oplevelsen af naturen markant.
Derudover vil naboer blive ramt af støj, skyggekast og stress. Det går ud over trivsel og helbred – og det sker på trods af stor lokal modstand. Hvor blev borgerinddragelsen af?
Tre møller løser ikke klimakrisen, men skaber store lokale problemer. Aarhus skal være grøn – men også klog. Find en bedre placering.