Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Klart nej til opførelsen af vindmøller ved Vosnæs

Som begrundelsen for et klart nej til realisering af projektet med vindmøller ved Vosnæs vil jeg henvise til høringssvaret afgives af Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs. Som jeg 100% kan tilsluttet mig.

Derfor bør og skal forslag til lokalplan 1237 – Vindmøller ved Vosnæs og tillæg nr. 169 til Kommuneplan 2017 afvises i deres helhed.

Jeg vil derfor håbe, at Aarhus Byråd vil huske på, at mange gode politikker har haft et standpunkt til man har tager et andet. I denne sammenhæng vil det ikke være udtryk for mangel på principfasthed men en anerkendelse af, at man er i stand til at tilpasser sig nye informationer eller omstændigheder.

Det er mangel på viden, hvis man tror at flere landvindmøller løser udfordringen med den strøm vi skal bruge i fremtiden. Og hvis man samtidig tror, at man løser klimakrisen ved at opstille ineffektive landvindmøller, så bliver fremtiden først skræmmende. Resultatet vil være, at miljøet vil blive belastet med endnu mere CO2 end nødvendigt til produktion af fremtidens energi behov, end hvis land vindmøllerne opstilles, der hvor de kan producere meste effektivt.

Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor et Folketingsflertal har vedtaget rammerne for, at der skal/kan opføres havvindmøller, der kan producere meget mere vindenergi end Danmark forbruger.

Det vi har brug for, hvis vi skal have mindre CO2 udledning i fremtiden, er at fremtidens vindmøller opstilles, hvor de producerer energien mest effektivt i forhold til den CO2 belastning anlægget etablering og drift medfører. Herudover er der brug for anlæg til at balance el-nettet og opbevare VE-el. Ingen af disse forhold vil projektet i Vosnæs kunne bidrage med.

Vores verden (som jo også omfatter Aarhus Kommune) bliver ikke lys og grøn af, at vi opsætter ineffektive landvindmøller i Aarhus Kommune. De vil blot forværre klimakrisen med unødvendigt CO2 udledning.

Det i den sammenhæng næsten skræmmende at kunne læse, at der et parti i Aarhus Kommune, der arbejder for at gøre Aarhus Kommune selvforsynende med vedvarende energi. Hvis det skal realiseres i fremtiden med vind og sol, vil der ikke være meget åbent land og natur tilbage for kommunens borgere. Og energien vil blive produceret ineffektivt og dyrt og samtidig med et unødvendigt CO2 belastning, når etablering og driftsfasen medregnes i CO2 regnskabet.

Der argumenteres også for, at strømmen skal produceres tæt på forbrugerne, så mindskes spild ved transport, hvilket nok er korrekt, hvis man har en lokal vindmølle til drives et lokalt anlæg, der er i stand til løbende at bruge den energi, som vindmøllen producerer. De 3 kæmpe vindmøller - der skal opstilles ved Vosnæs - bliver tilsluttet det offentlige elnet, der som bekendt ikke er et lokalt Aarhus Kommune elnet.

Jeg håber, at et flertal af byrådets medlemmer tør og er i stand til at kravle ned af det træ, som de tilsyneladende er kravlet op i, i forbindelse med de har indgået en politisk aftale omkring Aarhus kommunes vej med CO2-neutralitet i 2030. Og de nu tør og er i stand til at komme ned på jorden igen og tage en ny beslutning på et mere oplyst grundlag, hvilket de bl.a. vil få, hvis de f.eks. tager sig tid til at læse høringssvaret fra Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs. Og ikke blot lader sig forblinde af vindlobbyen, der desværre har fået for stor politisk og mediemæssig indflydelse i Danmark.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ejvind Iversen

Indsendt

13/08/2025 20:19

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS4423765

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune