Planforslaget bør afvises eller hjemvises til fornyet behandling, da det i kystnærhedszonen medfører uforholdsmæssige og varige negative påvirkninger af landskab, natur og naboer, uden at det dokumenterede energibidrag står mål med indgrebets omfang. De retlige mindstekrav til alternativvurdering, proportionalitet og miljøfaglig dokumentation er efter min opfattelse ikke opfyldt.

1) Retligt udgangspunkt og planlægningsprincipper i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen forudsætter tilbageholdenhed og at kun anlæg med funktionel kystafhængighed placeres kystnært. Landvindmøller er ikke funktionelt bundet til kysten. Kommunen skal derfor påvise, at samme formål ikke kan opnås bedre uden for kystnærhedszonen. Denne begrundelse er utilstrækkeligt underbygget.

Efter miljøvurderingsreglerne skal der foreligge en reel alternativvurdering, inkl. nul-alternativ, samt følsomhedsanalyser for væsentlige forudsætninger. Det fremlagte materiale demonstrerer ikke en systematisk sitesammenligning (AEP, nettilslutning, natur/landskab, socioøkonomi) på tværs af flere realistiske alternativer, herunder intensivering/repowering i allerede industrialiserede zoner.

2) Proportionalitet: begrænset energibidrag i forhold til indgreb

Kommunen anfører et potentiale svarende til op mod ca. 9.500 husstande pr. år. Med konservativt fagligt spænd for kystnær onshore (AEP ~38–60 GWh/år for 3 møller á 4,5–6 MW; kapacitetsfaktor ~33–38 %) udgør bidraget kun et promille- til få-procent-niveau af kommunens samlede elforbrug, og 1–2 % af husholdningernes forbrug.

Dertil kommer forventelige driftsbegrænsninger (curtailment for flagermus/fugle, støj- og skyggevilkår) samt potentielle netmæssige nedreguleringer ved spidsproduktion/negative priser. Den realiserede produktion vil derfor med høj sandsynlighed ligge under bedste case.

Set i lyset af de varige landskabs- og naturkonsekvenser i et herregårdspræget kystlandskab foreligger der manglende proportionalitet mellem påvirkning og nytteværdi.

3) Studstrup-energiområdet som nærlig alternativ lokalisering/integretionsknudepunkt

Kommunen bør redegøre for, hvorfor intensivering i eller op til det eksisterende energi-/industrimiljø ved Studstrup (med tilhørende transmissions-/distributionsinfrastruktur i det nordlige Aarhus-område) ikke kan opnå samme eller bedre energibidrag med lavere marginal landskabs- og naturkonflikt.

En alternativvurdering skal omfatte: (a) muligheder for repowering/erstatningskapacitet i allerede påvirkede zoner, (b) hybridløsninger (sol + lager) med lav visuel profil, (c) co‑lokation ved eksisterende energianlæg, og (d) tekniske/økonomiske konsekvenser for nettilslutningstab og kabellængder.

4) Landskab og kulturmiljø: stærkt negativ påvirkning

Tre møller på op til 150 m vil udgøre et dominerende teknisk element i et visuelt sårbart kyst- og herregårdslandskab. Fotomontager og zones of theoretical visibility (ZTV) skal belyse kumulativ synlighed fra væsentlige udsigtspunkter i Kalø Vig og modstående kyster.

Planen tilsidesætter efter min vurdering kommunens landskabsretningslinjer og hensyn til bevaringsværdige kulturmiljøer.

5) Natur og biodiversitet: utilstrækkelig risikohåndtering

Kystnære fjord-/bugtområder udgør trækkorridorer for fugle og højaktivitet for flagermus i skumring ved lave vindhastigheder. Kollisions- og barriereeffekt er sandsynlig.

Den foreslåede curtailment synes begrænset. Adaptiv forvaltning fører ofte til stigende stopperioder over tid, hvilket både reducerer AEP og undlader at eliminere naturkonflikter.

Baseline bør omfatte flere år med akustiske loggere, radar/termiske sensorer og dokumenterede korridorer i layout. Bilag IV-arter (flagermus) og evt. §3-/Natura-interesser skal underlægges en forsigtighedstilgang (worst‑case).

6) Støj, lavfrekvent støj og skyggekast: modelusikkerheder og bindende vilkår

Støjmodeller hviler på antagelser om vindfordelinger, ruhed, vindskæring og atmosfærisk stabilitet. I kystnære miljøer kan stabil lagdeling (fx aftener/nætter) give længere udbredelse og amplitudemodulation. Der mangler dokumenterede sikkerhedsmarginer ved nærmeste boliger.

Den særlige danske indendørs grænse for lavfrekvent støj (20 dB) skal dokumenteres med worst‑case scenarier, ikke kun forventningsværdi.

Skyggekast bør reguleres til 0 reelle timer for særligt udsatte boliger (ikke blot 10 timer/år) via bindende automatiske stop med myndighedstilsyn.

7) Luftfartslys (hindringslys) og mørkeområder

Møllehøjder i størrelsesordenen 150 m kræver hindringslys. Uden radar- eller transponderbaseret adaptiv lysstyring (ADLS) vil natlig lysforurening i et mørkt kystlandskab være betydelig. Obligatorisk ADLS bør være koncessionsvilkår med dokumenteret effekt.

8) Nettilslutning, systemintegration og tab

Kommunen redegør ikke tilstrækkeligt for tilslutningspunkt, kabellængder, jordbundsforhold og transmissions-/distributionsmæssige forstærkningsbehov. Disse forhold påvirker både LCOE og samfundsøkonomi.

Risiko for nedregulering/curtailment af netmæssige årsager i blæseperioder er ikke kvantificeret. En fuld følsomheds- og risikanalyse for tabte MWh bør indgå i beslutningsgrundlaget.

9) Anlægsfase, CO₂‑aftryk og rekreative værdier

Fundamenter og kranpladser i kystnære/jordfugtige miljøer medfører betydelige materiale- og CO₂‑aftryk samt erosions- og drænvandsrisici. Retablering efterlader ofte varige spor.

Tung transport vil påvirke vejnet og friluftsliv i anlægsperioden.

10) Socioøkonomi, naboer og værdiforringelse

Værditab på boliger og tab af stille mørke og landskabsoplevelse kan ikke kompenseres meningsfuldt via Grøn Pulje/køberet. Ordningerne ændrer ikke ved den negative nyttebalance for de nærmeste borgere.

11) Processuelle mangler og dokumentationskrav

Høringsmaterialet synes at mangle fuld adgang til rådata og følsomhedsanalyser for AEP (P50/P75/P90), støj (inkl. lavfrekvent), skyggekast og natur.

Kumulative effekter med øvrige energianlæg og arealudpegninger i nærområdet er ikke gennemarbejdet.

Begrundelsespligt: Kommunen skal eksplicit forklare, hvorfor ikke‑kystafhængigt elproduktionsanlæg placeres i kystnærhedszonen trods betydelige visuelle/naturmæssige konflikter, frem for i industrialiserede energiområder (fx Studstrup).

Samlet vurdering og påstande

Planforslaget har væsentlige, varige og irreversible negative konsekvenser for landskab, natur og naboer i kystnærhedszonen. Det dokumenterede energibidrag er begrænset og usikkert, og retlige mindstekrav til alternativvurdering, proportionalitet, kumulative vurderinger og dokumentation er ikke opfyldt.

Påstand 1 – Afvisning: Lokalplan nr. 1237 og kommuneplantillægget afvises.Subsidiært – Hjemvisning med krav om:

Reel alternativanalyse inkl. nul‑alternativ og lokalisering i/ved Studstrup-energiområdet samt andre ikke‑kystnære VE‑zoner.

Udvidede baseline‑studier (fugle/flagermus) over flere år, med worst‑case‑scenarier og bindende adaptiv forvaltning.

Skærpede vilkår for støj (inkl. lavfrekvent), 0 reelle skyggetimer for de hårdest berørte, og dokumenteret håndtering af amplitudemodulation.

Obligatorisk ADLS for hindringslys med verificeret effekt.

Fuld netredegørelse (tilslutning, kabler, tab, netforstærkninger, pris‑/risiko for nedregulering) og AEP‑følsomhed (P50–P90).

CO₂‑regnskab for anlæg (beton/stål, transport) og bindende landskabsarkitektonisk retablerings-/plejeplan for hele driftsperioden.