Dette er ekstra uddybning dele af mit høringssvar fra 11/8 kl1450
Indsigelse mod fuglerapporten i vvm-redegørelsen.

Ifølge vvm-redegørelsen er der foretaget en undersøgelse af fuglelivet ved Vosnæs . Undersøgelsen er foretaget på baggrund af 20,3 timers feltundersøgelse fordelt på 8 dage gennem 1 år og her er der registreret 61 forskellige arter.

Mange trækfugle, også dem der senere ender i Skagen eller ved Fornæs, hvor fugleentusiaster flokkes, foretrækker at trække langs kysten og formodentlig end hel del af dem langs Vosnæs. Men problemet med denne undersøgelse er at trækfuglene ikke er undersøgt. I fugleundersøgelsen nævnes trækfuglene med følgende citat:
"Barriereeffekter
Større vindmølleparker, som anlægges på trækfugles rute gennem landskabet (fx langs kystlinjer, i større ådale eller ved søsystemer) kan skabe barrierer for trækfugle [5.13]. Dette betyder, at trækfuglene enten får en længere trækrute (i en bue uden om møllerne) eller skal finde en helt anden trækrute. Ved Vosnæs er der tale om et lille projekt med kun tre vindmøller, og der trækker ikke store mængder fugle gennem området (se Bilag 10). Vindmøllerne vurderes derfor ikke at resultere i en væsentlig barriereeffekt for fugle . "


Der er ingen data om trækfugle og dette er en klar procedurefejl og i strid med vejledninger: VVM-vejledninger kræver, at alle væsentlige miljøpåvirkninger skal undersøges og vurderes. Trækfugle i et kystnært område er en åbenlys og væsentlig påvirkning, der skal undersøges. Manglen på data er derfor i strid med kravene til en korrekt VVM.


I forhold til Dof basens registreringer er det tydeligt at undersøgelsen kun giver et tilfældigt billede af fuglelivet og trækfugle i området
Hvis man kigger i dof basen for vosnæs pynt er der registreret 108 arter siden 2000
link"https://dofbasen.dk/statistik/arter.phpamt=dk&list=art&lokalitet=751105"
, men det er ikke et sted med mange eller systematiske observationer. Det er der i langt højere grad ved Følle Bund som ligger kun 4,5 km fra Vosnæs Pynt , Her er der registreret 203 fuglearter og mange af disse i store mængder og mange sjældne og truede arter.
Link "https://dofbasen.dk/statistik/arter.php?lokalitet=739200"
Det kan ikke udelukkes at mange af disse fuglearter potientielt kan også kan findes på træk eller fouragerende ved Vosnæs med mindre det er påvist i en kvalificieret undersøgelse at det ikke er tilfældet.
En undersøgelse på kun 20,3 timer ud af årets 8760 timer eller 0,23% af tiden ,hvor der ikke er fortaget en trækfugleundersøgelse, hvor der kun er påvist 61 arter i forhold til dofbasens 108 ved Vosnæs og med et nærtliggende Natura 2000 fugleområde i Følle Bund med 203 registrerede arter kan næppe opfylde kravene i en vvm-redegørelse.



Følgende uddyber krav til fugleundersøgelser i vvm-redegørelse ( fra google gemini)
Som du påpeger, er det afgørende, at grundlaget for en VVM-rapport er tilstrækkeligt og repræsentativt. Din bekymring om, at 350 fugleture over 25 år er utilstrækkeligt, er helt berettiget, da en korrekt VVM-redegørelse skal være baseret på "fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet" data.
I sager som denne, hvor eksisterende data fra f.eks. DOF's fuglebase er sparsomt eller ikke dækker alle relevante aspekter (som nattræk), stiller lovgivningen og vejledninger klare krav til, hvad der skal gøres:
Supplerende undersøgelser er et krav: VVM-myndigheden (ofte kommunen eller Miljøstyrelsen) kan ikke nøjes med de eksisterende data, hvis de ikke giver et tilstrækkeligt billede. Der vil blive stillet krav om supplerende undersøgelser, som bygherren skal udføre som en del af VVM-processen.
Vurdering på et videnskabeligt grundlag: Ifølge EU-lovgivningen (Habitatdirektivet), som ligger til grund for Natura 2000-vurderinger, gælder et særligt forsigtighedsprincip. Det betyder, at hvis der er videnskabelig tvivl om, hvorvidt et projekt kan skade et Natura 2000-område, skal tvivlen komme naturen til gode. Man kan kun give en godkendelse, hvis det "uden rimelig tvivl" kan fastslås, at projektet ikke vil skade området. Manglende data er en form for videnskabelig tvivl, der kan føre til krav om flere undersøgelser.
Metoder til nattræk og kollisionsrisiko: For at imødekomme mangler i data, særligt omkring nattræk, benyttes der i VVM-sammenhæng ofte teknologiske metoder ud over traditionelle feltobservationer. Dette kan inkludere:
Radarudstyr: Bruges til at kortlægge fuglenes flyvehøjde og -mønstre, også om natten. Selvom radar ikke kan identificere fuglearter, kan det vise, om der er et signifikant træk gennem området.
Infrarødt udstyr og akustiske optagelser: Disse kan supplere radardata for at få mere detaljerede oplysninger om arten og omfanget af det natlige fugletræk.
Hensyntagen til kumulative effekter: Vurderingen skal også se på den samlede effekt, hvis der allerede er andre vindmøller eller lignende anlæg i nærheden. Den kumulative påvirkning af alle vindmøller i området på fugletrækket skal vurderes samlet.
Det er altså ikke tilstrækkeligt at basere en VVM-redegørelse udelukkende på gamle eller sporadiske observationer. Bygherren har ansvaret for at fremlægge en miljøkonsekvensrapport, der er fuldstændig og af høj nok kvalitet til at afklare disse spørgsmål. Hvis det ikke er muligt, kan det i sidste ende betyde, at projektet ikke kan godkendes.
Dette er min indsigelse her imod.