Vi har undersøgt ud fra hvilke data taksationsmyndigheden beregner værditab ?Der bliver her anvendt data fra vvm-redegørelse af taksationsmyndigheden, som også besigtiger berørte ejendomme.
Dette stiller høje krav til nøjagtighed og præcision i vvm-redegørelsen.
Men Urland er bestilt og betalt af Nrgi til at lave vvm-redegørelsen.
Dette indlæg er ikke en anklage om bedrageri, men påpeger mulige motiver i Urland/Nrgi samarbejdet.
Dette høringsindlæg er dokumentation for at Urlands arbejde er stærkt fejbehæftet og misvisende, hvilket kan medføre at mange ejendomme på Kaløvej risikerer at få forkerte værditabsberegninger. Forklaring: Urland skal levere en uvildig vvm-redegørelse ,så politikere kan træffe en beslutning på et oplyst og retvisende grundlag. Fejl og fordrejninger må principielt ikke forekomme og hvis der skulle blive påpeget fejl i høringsfaserne skal de rettes. Hvis der bliver påpeget fejl der potientielt kan føre til ringere og urigtige erstatninger, og hvis disse fejl ikke rettes er det ansvarspådragende for opstiller og kommune, der vedtager lokalplanen. Bedrageri bliver det, hvis Urland forsøger at påvirke værditabsprocessen ved at bagatellisere eller lyve om møllers synlighed og støjprofil. Taksationsmyndigheden bruger Urlands forkerte datagrundlag og det er her at forbindelsen mellem Urland og Nrgi bliver betænkelig. Man skal lige huske på at Nrgi skal betale værditabserstatningerne og at Vosnæsmøllerne står som projektetet med flest værditabs og salgoptionssager hidtil.
Ret de urigtige oplysninger om møllernes synlighed på Kaløvej og få rettet op på manglende visualisering .
Lad os få åbenhed om de støjmålinger, som bliver kritiseret fra mange sider og som kan føre til forkerte erstatninger.

Vindmøller synlighed
Citat vvm-redegørelse:
"For naboerne nord for vindmølleområdet, langs Kaløvej, vil udsynet mod vindmøllerne for det meste være begrænset, dels af skovområdet lige syd for boligerne og dels af en del omkransende beplantning omkring selve naboejendommene. "
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi har bedt Google Gemini beregne synligheden af vindmøllerne fra vores bolig på Kaløvej. Data er fra skoven med blade på træerne, uden blade øges synligheden, og koten i mit hus er beregnet fra 1.sal:

Vi bor 270 m fra en skov som er 20m høj og bag skoven ca 630m og 970m og ca 1310m skal stå tre 150 høje vindmøller med 80 m tårn og 140 m vingespand, Jeg har stue i kote 10, skoven er i kote 6 og den første mølle er i kote 11 , den midterste i kote 6 og den sidste i kote 6. hvor meget af møllerne vil kunne ses fra min bolig?

Geminis svar:
"For at beregne hvor meget af vindmøllerne, du vil kunne se fra din bolig, skal vi bruge lidt trigonometri. Beregningen involverer at finde ud af, om møllens top er synlig over den 20 meter høje skov.
Først skal vi fastslå højden af skoven i forhold til din bolig og møllerne.
Første vindmølle
Den første vindmølle står ca. 630 m bag skoven.
Din bolig: Kote 10
Skov: Kote 6, højde 20 m.
Vindmølle: Kote 11, totalhøjde 150 m.
Afstand fra bolig til skov: 270 m.
Afstand fra skov til mølle: 630 m.
For at finde ud af, hvor høj skoven er i forhold til din bolig, tager vi skovens kote 6 plus dens højde 20 m, hvilket giver en totalhøjde på 26 m over havets overflade. Din bolig er i kote 10, så skovens top er 26 - 10 = 16 m over din bolig.
Vi skal nu finde ud af, hvor høj vindmøllen er i forhold til din bolig. Vindmøllen er i kote 11, og dens totale højde er 150 m, så toppen er i kote 11 + 150 = 161 m. Forskellen fra din bolig (kote 10) er 161 - 10 = 151 m.
Nu kan vi bruge en simpel formel for at finde ud af, hvor høj en forhindring skal være for at dække et objekt. Vi kan opstille det som en retvinklet trekant, hvor den ene katete er afstanden fra din bolig til skoven (270 m) og den anden er højdeforskellen.
Højde af skov set fra bolig=16 m
Højde af vindmølle set fra bolig=151 m
Vi kan finde den nødvendige blokeringshøjde for at dække møllen, ved at bruge en lignende trekant-beregning:
Afstand til blokerende objektHøjde af blokerende objekt​=Afstand til objektHøjde af objekt​
270 m16 m​=270 m+630 mHøjde af møllen skal dækkes​
Højde=27016​×900≈53.3 m
Det betyder, at for at blokere for toppen af vindmøllen, skulle skoven være ca. 53,3 m høj i forhold til din boligs kote. Skovens reelle højde i forhold til din bolig er dog kun 16 m, og vindmøllens højde er 151 m. Det betyder, at toppen af den første vindmølle vil være synlig.
Midterste vindmølle
Den midterste vindmølle står ca. 970 m bag skoven.
Vindmølle: Kote 6, totalhøjde 150 m.
Afstand fra skov til mølle: 970 m.
Afstand fra bolig til mølle: 270 m + 970 m = 1240 m.
Vindmøllens kote 6 er den samme som skovens kote, og din bolig er i kote 10. Vindmøllens top er i kote 6 + 150 = 156 m. Din bolig er i kote 10, så højdeforskellen er 156 - 10 = 146 m.
Vi laver samme beregning for den nødvendige blokeringshøjde:
270 m16 m​=1240 mHøjde af møllen skal dækkes​
Højde=27016​×1240≈73.4 m
Skovens højde i forhold til din bolig er stadig kun 16 m, mens den nødvendige blokeringshøjde er 73,4 m. Derfor vil toppen af den midterste vindmølle også være synlig.
Sidste vindmølle
Den sidste vindmølle står ca. 1310 m bag skoven.
Vindmølle: Kote 6, totalhøjde 150 m.
Afstand fra skov til mølle: 1310 m.
Afstand fra bolig til mølle: 270 m + 1310 m = 1580 m.
Vindmøllens top er i kote 6 + 150 = 156 m, som er 146 m højere end din bolig (kote 10).
Vi laver samme beregning for den nødvendige blokeringshøjde:
270 m16 m​=1580 mHøjde af møllen skal dækkes​
Højde=27016​×1580≈93.8 m
Skovens højde i forhold til din bolig er 16 m, og den nødvendige blokeringshøjde er 93,8 m. Derfor vil toppen af den sidste vindmølle også være synlig.

Konklusion
Baseret på disse beregninger vil alle tre vindmøllers top være synlig fra din bolig. Skovens højde er ikke tilstrækkelig til at blokere udsynet til nogen af møllerne, da de står betydeligt højere end skoven i forhold til din position.
For at give dig en mere præcis idé om, hvor meget af møllerne du kan se, kan vi beregne, hvor meget af møllerne der er synlige over skoven. Det vil sige, hvor mange meter der vil være synlige over trætoppene.
For at gøre det kan vi trække skovens blokeringshøjde fra møllernes højde. Skovens blokeringshøjde for den første mølle var 53,3 m. Vindmøllen er 151 m høj fra dit perspektiv. Så 151 m−53,3 m=97,7 m af møllen vil være synlig.
For den midterste mølle: 146 m−73,4 m=72,6 m vil være synlig.
For den sidste mølle: 146 m−93,8 m=52,2 m vil være synlig.
Dette viser, at du vil kunne se en del af alle tre møller, og synligheden mindskes, jo længere væk møllerne er, hvilket giver mening."
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Alle ejendomme på Kaløvej har i høj grad udsigt til vindmøllerne og en del har som vi panoramaudsigt dertil. Desuden er Kaløvej et liebhaverområde på grund af den helt unikke beliggenhed, de meget store herlighedsværdier, som ydermere er sikret ved en udsigtsfredning, også af de meget smukke udsigter over mod Vosnæs. Det skal måske lige nævnes, at de fleste ejendomme naturligt nok, holder den smukke udsigt fri af beplantning, som kan forstyrre eller forringe udsigten.
Vi har under hele forløbet undret os rigtig meget over, hvorfor netop hele boligområdet på Kaløvej har været fuldstændig undladt i fremlagte visualiseringer. Men der kan måske findes en forklaring i at erstatningerne her kan løbe voldsomt op, hvis der fandtes visualiseringer og der var angivet de rigtige oplysninger i vvm-rapporten, som efter godkendelse jo vil være grundlag for taksationsmyndighederne at beregne værditabserstatninger udfra !

Vi anmoder om berigtigelse af forkerte oplysninger i vvm-redegørelse:citat vvm-redegørelse:
"For naboerne nord for vindmølleområdet, langs Kaløvej, vil udsynet mod vindmøllerne for det meste være begrænset, dels af skovområdet lige syd for boligerne og dels af en del omkransende beplantning omkring selve naboejendommene. "
og vi anmoder om realistisk fotodokumentation fra Kaløvej.
Vi anmoder om alle beregninger for vindmøllestøj , da alle berørte beboere må have juridisk ret til, at få indsigt i alle detaljer, der vedrører beregning af værditab .
Vi har spurgt AI hvilke krav ,der er til støjundersøgelser i vvm-redegørelser:
"Lever det op til regler omkring vvm redegørelser, at bruge støjundersøgelser, hvor metoden er mørklagt som forretningshemmelighed, og hvor borgernes retsikkerhed dermed kompromitteres . det er jo umuligt at se om der fifles med data. "
Svar:
"For at en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) er gyldig, skal den overholde en række specifikke lovmæssige krav. Svaret på dit spørgsmål er, at det strider mod VVM-reglerne at bruge støjundersøgelser, hvor metoden er mørklagt som en forretningshemmelighed.
Her er en uddybning af, hvorfor dette er et problem:

Krav om gennemsigtighed og dokumentation
VVM-bekendtgørelsen og Miljøvurderingsloven fastslår, at de undersøgelser, der ligger til grund for en VVM-redegørelse, skal være gennemsigtige og efterprøvelige. Formålet er netop at sikre, at offentligheden og myndighederne kan vurdere, om de beregninger og konklusioner, der præsenteres, er korrekte og troværdige.
Dette gælder særligt for støjberegninger, hvor der ofte benyttes komplekse modeller. For at en støjundersøgelse kan godkendes, skal den beskrive:
Metoden: Hvilken beregningsmodel er brugt (f.eks. Nord2000)?
Datagrundlaget: Hvilke data er indsamlet (f.eks. trafikmængder, vejhældning, eksisterende støj)?
Forudsætningerne: Hvilke antagelser ligger til grund for beregningen (f.eks. vejrforhold, reflekterende flader)?

Borgernes retssikkerhed
Som du selv påpeger, er borgernes retssikkerhed afgørende. Hvis metoden til en støjundersøgelse er en forretningshemmelighed, har borgere ikke mulighed for at kontrollere, om resultaterne er korrekte. De kan heller ikke få deres egne rådgivere til at efterprøve beregningerne.
Dette strider direkte imod principperne for partshøring og offentlighedens adgang til information, som er centrale elementer i VVM-processen. Formålet med VVM er at give alle interessenter – herunder naboer og lokalbefolkning – et transparent grundlag for at komme med indsigelser. Hvis dele af grundlaget hemmeligholdes, undermineres hele høringsprocessen.

Hvad kan man gøre i sådan en situation?
Hvis du oplever, at en VVM-redegørelse baserer sig på en hemmeligholdt støjundersøgelse, kan du:
1. Indgive en klage: Du kan indgive en klage til den myndighed, der har godkendt redegørelsen (typisk kommunen eller Miljøstyrelsen). Gør dem opmærksom på, at den manglende gennemsigtighed er i strid med gældende lovgivning.
2. Søge juridisk vejledning: Det kan være en god idé at kontakte en advokat med speciale i miljøret for at få en konkret vurdering af sagen. De kan vejlede dig i, hvordan du bedst muligt kan udfordre redegørelsen.
Kort sagt: En VVM-redegørelse skal være baseret på åbne og efterprøvelige data. Brugen af mørklagte metoder til støjundersøgelser lever ikke op til disse krav og kan være grund til at underkende redegørelsen."





Uigennemsigtige og lukkede beregninger åbner et kæmpe juridisk problem: Vindmølleopsætter og firmaer, der laver vvm-redegørelser, som ikke følger armslængdeprincippet kan potientielt bedrage borgere specielt i denne sag med rekordstort erstatningspotientiale.
Vi kan forsøge at påpege fejl i vvm-redegørelse, men mht støjberegningerne er vi tilsyneladende retsløse fordi vi er nægtet adgang til bevismaterialet.
Hvor er retssikkerheden for alle involverede borgere, hvis grundlaget og udregningerne vedr. støjmålingerne er mørkelagt ! Hvordan skal man kunne have tillid til en hemmelig støjmåling fra Urland, som ligger så langt fra en uvildig sammenlignende støjberegning fra Upsala.
Hvordan er vi stillet retsmæssigt som borgere, når vi i forbindelse med værditabserstatninger indleder vore civile retssager, når der bliver skjult afgørende informationer i forhold til sagen ?

Det ser ud, som om det er alle de berørte borgere i området, der reelt skal gøre opmærksom på alle de forhold der strider imod projektets gennemførelse, og som Urland har været forpligtet til at undersøge og fremlægge klart og transparent, som udgangspunkt for en beslutningsproces. Hvilket ikke er sket.

Eksempelvis er tilstedeværelsen af Natura 2000 meget tæt på området, noget som man må være forpligtet til i en vvm redegørelse at have undersøgt for, i forhold til lovgivningen, og fremlagt som en klar forhindring i forhold til projektet.
Ydermere er noget så alvorligt, som en obstruktion af fredninger, ikke blevet medtaget som en seriøs forhindring, til trods for gentagne påpegninger af netop denne reelle forhindring for projektets gennemførelse

Rapporten kan kun ses som enten inkompetent og mangelfuldt udført, eller bevidst udeladende og som et bevidst forsøg på at manipulere og vildlede de mange borgere som bliver berørte af den. Eller de som skal træffe afgørende beslutninger, som kommer til at gøre det, ud fra et mangelfuldt og fejlbehæftet materiale.
Vi anmoder om at beregningerne i støjrapporten bliver offentlige, så den kan efterprøves uvildigt og dermed leve op til lovens krav om gennemsigtighed og mulig efterprøvelse af testresultater.
Vi gør indsigelse mod at bruge en testmetode, som ikke lever op til lovens krav om åbenhed.