Meningsløse vindmøller og stædige byrådspolitikere
I Danmark har vi et repræsentativt demokrati. Som jeg husker det, betyder det, at de folkevalgte repræsenterer de borgere, der har valgt dem ind. Repræsenterer deres holdninger og forsøger at træffe de bedste beslutninger på deres vælgeres vegne. På en måde er jeg glad for, at jeg ikke er borger i Aarhus Kommune. For der er repræsentationen gået fløjten.
I en hovedløs søgen efter CO2-reduktioner til eget regnskab vil man opføre kæmpe vindmøller i naboens baghave. Eller nok nærmere to centimeter fra hækken. Hvem er det egentlig, der har udtænkt det her projekt? Og hvor er der en voksen? For opbakningen til projektet er svær at få øje på blandt den brede befolkning.
Og jeg er enig. Det er en skændsel uden lige, at disse vindmøller potentielt bliver opført. Listen over argumenter er mange, og jeg tillader mig at skære det ud i pap. Jeg er imod dette projekt.
Som barn havde jeg fornøjelsen af at vokse op i Rodskov. Skoven ved Vosnæs var min legeplads. Et sted, jeg kom med min familie. Hvor min far i de tidlige morgentimer spejdede efter fugle, og hvor jeg så min første solopgang i vandkanten ved pynten. Denne natur står nu overfor at blive ødelagt. Hvorfor?
Kigger man i regnskaberne, så er gevinsten på CO2-regnskabet minimal. Til gengæld vil vindmøllerne betyde, at en stor gruppe mennesker borgere i Syddjurs Kommune bliver tvunget til at flytte fra deres fredelige hjem på grund af støjgener. Der må simpelthen kunne findes andre steder at placere disse møller.
Jeg kunne fortsætte med at opremse uhyrlighederne ved projektet. De mange måneders stilstand pga. flagermusearter, den skandaløse proces med at søge kompensation, greenwashing, osv. Men det værste er faktisk selve projektets planlægning og det faktum, at det er blevet vedtaget. Hvor er borgerinddragelsen? Altså den reelle og ikke den orkestrerede inddragelse, der har fundet sted på diverse borgermøder. Hvem går man til, når uhyrligheder finder sted? Hvem lytter? Ingen lader det til. Og dét er skræmmende. Så falder demokratiet og tiltroen til samme.
Nej tak til vindmøller. Nej tak til folkevalgte politikere, der nægter at lytte til fornuft. Nej tak til symbolpolitik. Giv os reel handling og placer vindmøllerne på havet, hvor der kan komme vind i vingerne uden de voldsomme konsekvenser for både mennesker, natur og dyreliv.
