Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1237 med miljøvurderingsrapport - Vindmøller ved Vosnæs

Tillykke med de 3 bedst dokumenterede vindmøller i DK

På trods af mange høringssvar, borgermøder osv. er der ikke kommet fagligt dokumenterede, evidensbaserede tilføjelser.
Høringen er nærmere blevet betragtet som en afstemning, der i så fald er tabt til de øvrige 9000 borgere i postnummer 8541, der har valgt at følge kommunens anbefaling.
Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening har bakket op om planen og ikke fundet behov for tilføjelser.
Alligevel har der i lokalområdet raset en hetz baseret på ”synsninger” og udskamning af videns institutioner for at være inhabile.
Her skal fremhæves de mange udsagn om infralyd baseret på den svenske Ken Mattson, der præsenteres som professor, uanset det er indenfor helt andre områder og han har aldrig fået antaget nogen videnskabelig artikel om infralyd. Udsagnene sker på basis af et egenudviklet simuleringsværktøj, der ikke er verificeret i forhold til fysiske målinger.
Ken Mattson har indgivet et forslag til artikel: https://papers.ssrn.com/sol3/Delivery.cfm/537eeb1d-5ab9-4a7b-bbfa-e1ef2eac95c1-MECA.pdf?abstractid=5165452&mirid=1 og antages det at artiklen er ok, så viser den (se fig.23 + 24), at baggrunds infralyd i DK, som følge af Europas vindmøller, er højere end beregninger for Vosnæs møller. Dvs. vi alle iflg. ham, skulle være udsat for 105 dB 1 Hz døgnet rundt uanset vindmøller eller ej. Det forekommer ganske usandsynligt.

Naturen i området lovprises som unik, ikonisk, bevaringsværdigt landskab af national interesse og med en blomstrende biodiversitet.
Faktum er, at de 465 ha. agerjord hos Vosnæs gods, er forpagtet ud til en svineindustri. Stop fodret med gylle, kvælstof og PFAS-pesticider, der resulterer i marker med en biodiversitet som Sahara og en bugt med fedtemøg og ingen fisk, det er veldokumenteret.
Det burde lokalområdet fokusere på.
Jf. høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening.

Derfor opfordres kommunen til, som en del af lokalplan 1237, at supplere med yderligere krav om dyrkningsfri zone omkring de 3 vindmøller og i området som helhed.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Carl Jakobsen

Indsendt

14/08/2025 23:51

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0928125

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Hårup - Mejlby Hjortshøj Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Vejlby-Risskov

Hørings-id

H1154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk

Vil du vide mere?

Læs mere på siden for projektet

Vindmøller ved Vosnæs | Deltag Aarhus – Aarhus kommune