Høringssvar angående opstilling af vindmøller ved Vosnæs
Et flertal af Aarhus Kommunes politikeres lokalplanforslag om at opsætte tre 150 meter høje jernkonstruktioner til vindmøller i det smukke og fredede herregårdslandskab ved Vosnæs strider i mod al sund fornuft. Hvis der skulle bygges en møbelfabrik på stedet, ville det ikke blive tilladt, idet byggeri i det åbne land strider mod planlovens paragraffer om beskyttelse af naturen og der vil ikke kunne gives dispensation. Disse skal, som udgangspunkt opføres i planlagte industriområder nær byerne.
Men når det gælder energianlæg med periodevis energiproduktion, som vindmøller og solceller, bliver lovgivningen ændret, således at industri anlæggene får forret og naturen sættes i baggrunden.
Det har den danske befolkning stemt ja til og har givet fuldmagt til politikerne omkring lovarbejdet.
Det er befolkningens egen opgave at sørge for at politikerne ændrer loven om periodevis energi på Christiansborg ved næste valg. Til oktober er der kommunalvalg og da er der mulighed for at stemme politikere ind i lokalområdet, der vil se positivt på naturen og landskabet og ikke blindt følge klimafantasternes CO2 forskrækkelse.
Det kan ikke være gået Aarhus byråd forbi at folkestemningen mod den enorme elektrificering af samfundet på meget kort tid, er ved at løbe af sporet og at den økonomiske sammenhæng helt er bortfaldet ved overproduktion af ustabil vind og sol, som ikke giver investorerne et fornuftigt afkast i forhold til afregningspriser. Jvf. vindmøller, som står stille en del af tiden, fordi afregningsprisen nu er negativ, når solcellerne kører på fuld kraft. Statsejede Ørsted er på vej i problemer efter fejlslagne, amerikanske investeringer og investeringerne overlever kun ved at få 30 milliarder i tilskud af skatteborgernes penge, de 3 sidste havvindmølleudbud gav, ligesom i Tyskland og Holland, ingen bud, men nu tilbyder vindmølleindustriens mand, Lars Aagaard, 55 milliarder af skatteborgerne penge i tilskud, et dyrt og urealistisk projekt med brintproduktion i Tarm i Vestjylland er sat på pause, men mange milliarder bruges stadig på brintrøret til Tyskland, som naturligvis ikke vil købe strøm til 3-4-dobbelte priser, der lukker hele den tyske bilindustri ned, energiøen på Bornholm blev lukket, grønne indenrigsflyvninger blev lukket, batterifabrikken Northvolt i Sverige, som danske politikere tvang statsejede ATPs danske skatteborgeres tvungne opsparing til at smide penge i. Og så videre.
Lad os nu få lukket det politiske show omkring de 3 vindmøller ved Vosnæs ned en gang for alle.
Med venlig hilsen
Ejner Kaa
Strandvejen 237
8543 Hornslet