Forslag til Lokalplan nr. 1236 - Transformation af højhus samt ny bolig- og erhvervsbebyggelse ved Silkeborgvej og Viborgvej, Aarhus Midtby
Høringssvar
Hermed indgives der et høringssvar.
Der bør ændres på flg. punkter:
Der indtænkes / inkorporeres indskudt parkeringsdæk under bebyggelserne. Se hvordan det er løst på Finderupvej. Her er der indtænkt og lavet indskudt parkeringsdæk til beboerne.
Der bør laves en åbning imellem de påtænkte bygninger indtil gården fra Silkeborgvej. Både af hensyn til brandspredning, vindpåvirkning samt/og adgangsvej for udrykningskøretøjer. Der kan laves spærring så det kun er disse køretøjer som kan køre ind.
Dette også af hensyn til vindpåvirkning.
Allerede nu er der en kraftig vindpåvirkning i kraft af den lukkede facade imod Silkeborgvej. Det mærkes meget når der køres på cykel.
Der kan jo laves en "portal", hvis de bygninger skal hænge sammen. samtidigt opfyldes kravet om sikring imod brandspredning imellem bygningerne.
Aarhus kommune har jo vedtaget en 360 graders politik, når der skal bygges.
Dette bør også indbefatte samt undersøgelse af vindpåvirkninger.
Med den påtænkte ensartede facade udtryk og lukket skabes der en "vindtunnel" da der også er store lukkede flader på den modsatte side af gaden/vejen.
Download høringssvar som pdf