Vores husstand ønsker IKKE opførelse af Havhuset. Det er området slet ikke gearet til. Her er en flot natur og den vil blive fuldstændig ødelagt, hvis man bygger det havhus. Og vi skal jo bevare vores natur og passe på den, ikke ødelægge/spolere den. Og et havhus i den størrelse, som kan benyttes af alle, vil hurtigt blive et skræmsel for området. Når noget er tilgængeligt for alle, vil ingen tage ansvar og passe på natur og havhus. Hvem skal have ansvaret for, at der holdes rent i området omkring det? Hvem holder havhuset rent på daglig plan? Og hvem vedligeholder havhuset ? Desuden er til- og frakørsel til havhuset slet ikke gearet til ekstra trafik. Om sommeren på dage, hvor det er strandvejr, er området maks. belastet. I forvejen køres der alt for stærkt og vejene er smalle. Det vil simpelthen være for farligt. Om sommeren og når vejret er godt og solen skinner, er det med livet som indsats at færdes på vejen omkring stranden. Der er 40 km zone, men det overholdes overhovedet ikke.