Bevar den økologiske landbrugsjord og naturen i Hjortshøj
På vegne af Teaterforeningen Teater Viva med base i Hjortshøj, sender jeg en indtrængende appel til Aarhus Byråd. Lyt til demokratiets stemmer herunder også naturens stemme!
Tænk klogt og langsigtet på alles vegne og bevar den økologiske landbrugsjord og naturen i Hjortshøj. Respekter høringssvarene og find muligheder, som taler ind i den tid vi lever i. Vi er alt for langsomt ved at indse, at vi må give plads til mere biodiversitet og økologi. Vi har allerede ødelagt alt for meget på jorden. Træd nu i karakter som politikere og værn om det, som giver liv til os alle. På forhånd tak fra undertegnede og de næste generationer.