Jeg ønsker ikke byggeri på landbrugsjorden ved Østergårdstoften, fordi området er en væsentlig ressource og kvalitet for Hjortshøjs beboere samt besøgende, både fra daginstitutioner og fra Virupskolens Skolehaver. Jord er ikke bare jord. Det tager tid at opbygge god dyrkningsjord. Det bynære landbrug vi har øger livskvaliteten, skaber arbejdspladser, og fremmer Århus Kommunes grønne dagsorden for bæredygtighed.
Mangler kommunen byggegrunde står ejerne af Vestergaard mere end klar til at udstykke langs med Sastrupvej og Mejlbyvej. Det er på Byrådets dagsorden og afventer behandling.