Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Kommuneplan 2025

Nej til inddragelse af økologisk landbrugsjord i Andelssamfundet til parcelhuse

Dette høringssvar afgives på vegne af foreningen Landsforeningen for Økosamfund (LØS). LØS protesterer mod, at lavskov og regenerativt landbrug ved Østergårdstoften skal fældes for at bygge flere parcelhuse.

Det er LØS’ overbevisning, at hvis vi skal leve bæredygtigt og lettere på vores klode i det 21. årh., er det nødvendigt, at vi bosætter os mere bæredygtigt. Andelssamfundet i Hjortshøj har gennem de sidste 30 år dagligt praktiseret denne mission.

VÆRDIFULD ERFARING I BÆREDYGTIG LEVEVIS:
Andelssamfundet er et unikt økosamfund i Danmark. Både fordi det har eksisteret gennem fire årtier, og fordi det er blandt de allerstørste økosamfund i Danmark med dens ca. 300 beboere. Det har gjort, at de har opbygget værdifuld erfaring inden for bæredygtig levevis, som mange andre økosamfund, grønne organisationer, virksomheder og civilsamfund kan trække på. Det har stor betydning at have steder som Andelssamfundet, der går forrest i den grønne omstilling og gør deres hverdag til et eksperiment i, hvordan vi danskere kan leve mere bæredygtigt.

'Strategi 2: Byens voksesteder' TRUER AKTIVITETER I NÆROMRÅDET
En vigtig del af Andelssamfundets aktiviteter er landbrugsjorden, hvor der eksperimenteres med forskellige økologiske og regenerative dyrkningsformer, Vild med Vilje, formidling til skoleklasser, grøntsagsfællesskab, Høsteriet (regenerativt gartneri), etablering af vandrestier og rekreative områder – og meget mere.

Med helhedsplanens Strategi 2, “Byens voksesteder” er disse aktiviteter stærkt truede. Det vil ikke kun gå ud over beboerne i Andelssamfundet og det tilknyttede kommunale bo- og dagtilbud for borgere med særlige behov. Andelssamfundet har altid været stærkt integreret med det omkringliggende lokalsamfund, så også de mange både børn og voksne i lokalområdet, som dagligt benytter sig af disse aktiviteter ville kunne mærke konsekvensen af indhugget i landbrugsjorden.

VIGTIGHEDEN I AT VÆRNE OM DEM, SOM GÅR FORREST I DEN GRØNNE OMSTILLING
I Danmark kan vi noget helt særligt. Vi er nemlig det land i verden, der har allerflest økosamfund per indbygger. Det kan vi godt være stolte af. Økosamfund som Andelssamfundet er små eksperimentarier i, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt. Med deres aktiviteter gør de sig værdifulde erfaringer, som resten af samfundet og vores beslutningstagere kan trække på i arbejdet for en grøn omstilling. Det er vigtigt, at vi værner om disse steder. Og det flugter også med Aarhus Kommunes klimaplan.

LØS henstiller derfor til, at de anviste arealer til fremtidig boligbebyggelse ved lavskoven udtages.

Et spørgsmål: hvilken beslutning vil politikerne være stolte af at se tilbage på om 10, 20,... 50 år fra nu?

- Bestyrelsen i Landsforeningen for Økosamfund
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Alexandra Hasdorf

Indsendt

08/09/2025 10:45

Udtaler sig som

Forening, organisation eller bestyrelse

Organisation

Landsforeningen for Økosamfund

Sagsnummer

HS3371009

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Kommuneplan
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1175

Kontakt

Simon Detjen Schmidt
Projektleder
Tlf. 29209667

Aarhus Kommune 
Teknik og Miljø
Bystrategi, Kommuneplanafdelingen.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Kommuneplan 2025 Klik her 

Du kan også se gældende kommuneplan - klik her 

Planstrategi 2023 er den politiske strategi forud for Kommuneplan 2025 - se Planstrategi 2023 - klik her.