Høringssvar til Forslag til Aarhus Kommuneplan 2025
Jeg afgiver hermed mit høringssvar til Kommuneplan 2025.
Planen markedsføres som grøn og biodiversitetsfremmende – i praksis indeholder den en række tiltag, der skader naturen, svækker dyrevelfærden og bygger på udokumenterede antagelser.
Store græssere: Tamdyr står ude hele vinteren og tilses kun på flokniveau
Kommunens standardpraksis med helårsgræsning betyder, at store græssere står ude i frost, regn og sne uden sikret, dokumenteret vinterfodring. Når næringen i græsset forsvinder om efteråret, må der være et krav om aktiv vinterfodring og individuel kontrol — ikke kun et blik på flokkens samlede udseende.
Tilsyn, som kun vurderer flokken overordnet, skjuler magre, syge eller døende dyr, fordi et par 'okay' dyr kan dække over enkeltindividers lidelse. Det er et alvorligt dyrevelfærdsmæssigt problem, som Kommuneplanen ikke adresserer.
Borgerne ser ofte magre dyr og reagerer — men observationer fra borgere må følges op med uafhængige, individuelle tilsyn og offentlige tilsynsrapporter.
Krav: Stop helårsgræsning som standard. Indfør krav om individuel tilsynslog, vinterfodringsplan og offentlig rapportering af dyrenes huldscore.
Træfældning og maskinel rydning = konkret naturvanding & tab af levesteder
Kommunen fælder og rydder træer i navnet “pleje” og “genopretning” uden at fremlægge før/efter-data for, om indgrebet giver flere arter eller bare skaber bar jord og tab af hultræer, dødt ved og mikrohabitater. Gamle træer er nøglehabitater for insekter, fugle og flagermus — når de ryddes, forsvinder arternes levesteder. Den videnskabelige litteratur viser, at struktur og gamle træer er afgørende for skovbiodiversitet. efi.intScienceDirect
Krav: Stop fældning af gamle træer uden løbende, offentlig biodiversitetsvurdering; krav om retention af habitattræer og dokumenteret nettogevinst før indgreb.
Vådområde-projekter har positive effekter — men også klare trade-offs
Ja: vådområde genopretning kan give vandrensning og fugleliv. Men forskning viser også, at aktive vådområdeprojekter har trade-offs: de kan og har i praksis reduceret arealer med tørre enge/overdrev og skovlysninger, som mange truede arter er afhængige af. Der er altså ikke automatisk “mere biodiversitet” — ofte ændres artssammensætningen, og nogle arter forsvinder. BES JournalsTaylor & Francis Online
Krav: Planen må ikke ensidigt favorisere vådområder. Hvert projekt skal dokumentere hvilke arter og naturtyper, der vinder og hvilke, der taber — og der skal lægges kompensations- og plejeplaner for tørre habitater.
Græsning kan både hjælpe og skade — evidens er blandet, ikke entydig gevinst
Langtidsstudier viser, at effekten af græsning på biodiversitet afhænger af klima, intensitet og landskab. I nogle tilfælde (særligt tørre forhold eller ved overgræsning) reducerer græsning biodiversitet markant. Det betyder, at kommunens standardløsning “sæt dyr ud = naturpleje” er for simplistisk og risikabel. NatureScienceDirect
Krav: Naturpleje skal være målrettet: lav-intensitets, sæsonbestemt og overvåget; undgå helårs, høj-intensitets græsning.
6) Borgernes ret til tryg, tilgængelig natur
Mange borgere oplever utryghed ved at færdes i områder med store græssere og høje hegn.
Hvis mennesker (især med børn eller hunde) fravælger naturområder, fordi de ikke føler sig trygge, har kommunen svigtet sit ansvar.
7) Konklusion — kort og klart
Kommuneplan 2025 må ikke skubbe politikker igennem på påskud af “naturpleje”, når praksis risikerer at udsulte dyr, fælde vitale træer, oversvømme tørkehabitater og ændre artssammensætninger i en negativ retning.
Inden planen vedtages, kræver jeg: individuel dyretilsyns-pligt, offentliggjort tilsynsdata, stop for systematisk fældning uden dokumenteret nettogevinst, krav om før/efter biodiversitetsmålinger for større indgreb og fuld transparens i alle processor.
Derudover mangler der, som vanligt, egentlig borgerinddragelse, når så mange hektar hegnes inde og kommer til at påvirke enormt mange fritidsaktiviteter.
Og med borgerinddragelse mener jeg at der rent faktisk handles på borgernes forslag!
Kildeliste
Om at kvæg kan udgøre en sikkerhedsrisiko for publikum (gennemgang / scoping review). PMC
Forskning som viser, at langvarig eller intens græsning kan reducere biodiversitet i tørre områder; effekter afhænger af kontekst og intensitet. NatureScienceDirect
Forskning og rapporter, der påpeger trade-offs ved vådområdegenopretning — vådområder hjælper mange arter, men kan også fortrænge tørre habitater. BES JournalsTaylor & Francis Online
Videnskabelige beskrivelser af vigtigheden af gamle træer, strukturel skovdiversitet og konsekvenser af strukturelle indgreb. efi.intScienceDirect
