Hjortshøj - Lad Andelsssamfundet beholde al den forpagtede jord.
I 45 år - de sidste 35 her i Andelssamfundet – har jeg i alle dele af mit liv arbejdet for renere grundvand, renere vandmiljø, sundere fødevarer, mindre CO2 udslip, mere biodiversitet og så videre og så videre. Alle udfordringerne og løsningsforsøgene er grundigt beskrevet i alle høringssvarene omkring Temaplanen i 2021-22, omkring Helhedsplanen sidste sommer (over 500 indlæg) og nu her i forhold til Kommuneplanen. Jeg behøver ikke at gentage dem. Men hvorfor lytter Aarhus Kommune ikke? Hvorfor støtter Aarhus Kommune ikke de indlysende løsningsforsøg på mange, mange udfordringer – miljømæssige, men også sociale og økonomiske - som fællesskabet Andelssamfundet har taget initiativ til via tusindvis af frivillige timer? Her aktuelt, at det giver mening at fortsætte med videreudvikle løsninger på den jord, vi nu har arbejdet målrettet med i 30 år angående madens, jordens, naturens beskaffenhed.
Hvorfor skal jeg bruge så meget energi på at gå et skridt frem og prøve at undgå at gå 2 tilbage? Igen og igen?
I forhold til problemstillinger, der her i tyverne er åbenlyse for de fleste. I modsætning til i firserne!
I stedet kunne jeg bruge tid og kræfter på, sammen med andre, at gå fremad mod løsninger.
Med en kommune i ryggen, der ville tage sit ansvar alvorligt!