Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Kommuneplan 2025

Vedrørende forslag til Kommuneplan 2025 – Ramme 111404ER

Hermed høringssvar vedr. udviklingsplaner på HMF grunden.

Som bosiddende Oddervej 199B, så vil en udvikling af HMF grunden til boligområde være noget vi meget direkte vil blive påvirket af. Umiddelbart er vi imødekommende overfor de positive muligheder det kan medføre i form af en ny spændende bydel, samt anledningen til at håndtere nogle af de problemstillinger der eksisterer i området i dag, eksempelvis;
- trafikafvikling på Oddervej ift. støj og trængsel. Oplagt at hastighed reduceres som del af at sikre trygge rammer for et nyt boligområde. Desuden positivt der lægges op til en ændring af vejforløb omkring t-kryds v. Ringvej syd.
- forbedring af forhold for gående og cyklister. Den tidligere udvidelse af Oddervej har indskrænket både fortov og cykelsti. Med et ønske at fremme brugen af både cykel og offentlig transport, så er det oplagt at få det indtænkt i en samlet plan for området, herunder park & ride anlæg og vendeplads for højklasset kollektiv trafik.
- en yderligere bekymring er adgangen fra ny bydel til de rekreative arealer og skoven, hvor det er nødvendigt at indtænke en løsning fra start.

For at forløse det potentiale, så kræver det en god proces og reel inddragelse af berørte naboer og lokalområde. I den forbindelse er det godt at se udspillet til en ny tilgang til borgerinddragelse - Sammen om byudvikling - i Aarhus Kommune, der også pt. er i offentlig høring. Min opfordring vil være at udviklingen af HMF grunden tager disse nye principper og redskaber i anvendelse.

Det oprindelige prospekt vedrørende udviklingen af HMF grunden "Skåde naturby" gav indtryk af en ret god stedslæsning, samt forståelse for områdets karakter og kvaliteter. Imidlertid er det opfølgende forslag fra investorkreds fremsendt af Raundahl og Moesby mindre opløftende. Heri angives ønske om BP 70 og op til 6 etager, disse dele gør vi indsigelse mod og anmoder om at de rammer der angives i anbefalingen i forslag til Kommuneplan 2025 fastholdes, altså BP60 og 2 etager.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Dan Kristian Kristensen

Indsendt

10/09/2025 22:20

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS4714838

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Kommuneplan
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1175

Kontakt

Simon Detjen Schmidt
Projektleder
Tlf. 29209667

Aarhus Kommune 
Teknik og Miljø
Bystrategi, Kommuneplanafdelingen.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Kommuneplan 2025 Klik her 

Du kan også se gældende kommuneplan - klik her 

Planstrategi 2023 er den politiske strategi forud for Kommuneplan 2025 - se Planstrategi 2023 - klik her.