Bevar Andelssamfundets lejede jorde som bevaringsværdigt landbrug.
Jeg og mine børn bor i Hjortshøj. Vi bor ikke i Andelssamfundet.
Vi har i årevis haft, og har stadig stor gavn og glæde af AiH’s landbrug.
Mine piger, 10 og 14 år, har hele deres liv, tit været nede ved gederne. Og har haft og har mange gode, dejlige og lærerige timer hos gederne. Også hos hønsene. De har lært og lærer rigtigt meget om dyr og natur.
De har f.eks. flere gange været med, når gederne læmmede. De har været med til at give små kid flaske hver dag, hvis f.eks. mor-geden afviste sit kid. Vi har også tilbragt mange timer i grøntsagsmarken.
Det er en uvurderlig berigelse og læring, at være med til og opleve i virkeligheden. Det har givet og giver enormt stor glæde i hverdagen. Hvor mange steder kan man det i Danmark!?
AiH landbruget er et vigtigt og sjældent læringsmiljø for institutioner og skolen i byen. Hvor skal lokale institutioner og alle andre ellers gå hen, hvis ikke Andelssamfundets dyrehold og dyrkning af jorden, inklusiv Høsteriet, er der som en lokal mulighed for værdifulde oplevlser og et vigtigt læringsrum? Det er allerede meget brugt af Virupskolen og øvrige institutioner fra byen. Det er et ufatteligt vigtigt læringsmiljø nu, for fremtidige generationer og skole/institutioner i byen.
Bogruppe 6 (bogruppe med særlige behov) og deres inddragelse i arbejdet med landbruget og i dyr på Andelssamfundets lejede jorde, er enorm vigtig og værdifuldt for dem og os.
Hjortshøj by er en attraktiv by af mange årsager, blandt andet pga. Andelssamfundets jorde og dyr, men byen kan ikke bære ubegrænsede mænger af huse/befolkning/bebyggelse uden at det bliver på bekostning af det som byen rummer. Det vil være et stort tab for byen i det hele taget, hvis Andelssamfundet lejede jorde bliver bebygget. Hjortshøj vil ikke være den samme attraktive by uden de jorde med landbrug, dyr og grøntsager, som Andelssamfundet lejer og som bruges af folk i alle aldre fra hele byen. Flere Hjortshøj-fællesskaber og aktiviteter vil gå tabt.
AiH jordene sørger for biodiversiteten. Det er vigtigt. Der er så meget fokus på klima belastning, omlægning af landbrug, og at vi skal mindste forureningen. Andelssamfundets lejede jorde forurener ikke. Jordene har været, og bliver dyrket 100% økologisk siden 80’erne (de sidste 40-50 år). Det er tåbeligt hvis I vælger, at der skal bygges huse ovenpå sådan en total u-forurenet jord. En jord som ubebygget fortsat vil bidrage og understøtter biodiversitet, understøtter klima målene og begrænser CO2 udledningen. Det er tåbeligt, modsætningsfyldt og frustrerende.
Det er frustrerende at have en oplevelse af at beslutningstagere ifht jorden, ikke lytter. Trods utallige høringssvar og protest mod bebyggelse på Andelssamfundets lejede jorde, opleves det som om, at der ikke bliver lyttet til, hvad langt overvejende af os Hjortshøj-borgere og omegn mener. Jeg/vi har en oplevelse af at det er kommunens økonomiske interesser der vægtes tungest. Hvad er vigtigst: penge til kommunekassen, der ellers kan findes andre steder I Hjortshøj, eller folkets stemme? Det er imod demokratiet, hvis man går imod flertallet.