Forslaget til Kommuneplan 2025 har mange kvaliteter. Den fremstår på mange punkter præcis og koncentreret, men efterlader samtidig en del ubesvarede spørgsmål. De overordnede strategiske linjer er tydelige, og der bygges videre på tankerne fra Politik for Bykvalitet og Arkitektur – med bymosaikker som et centralt greb. Dette er både modigt og prisværdigt, og en vigtig understregning af, at byens udvikling må tage afsæt i arkitektonisk kvalitet, æstetiske sammenhænge og landskabets potentialer.

Ambitiøse visioner for landskab og blå-grønne strukturer
Der skal især gives ros for den nye aarhusianske “fingerplan” for den blågrønne struktur, som elegant tager udgangspunkt i landskabets egne vandveje. Dette er et arkitektonisk greb i byens store skala – et formsprog, hvor natur og æstetik smelter sammen med klimatilpasning og biodiversitet. Spørgsmålet er dog, hvordan visionen bliver til konkret virkelighed? Skal vi overlade ansvaret til den grønne trepart, eller følger der reel økonomi og planlægningsmæssig prioritering med? At skabe natur- og vandparker er sjældent en god businesscase for markedet – derfor må kommunen træde i karakter stille klare krav og sætte økonomi af, hvis visionen skal bære frugt.

Samtidig bør man holde stærkt fast i de rammer, der udlægges til byudvikling, som allerede findes. Og hellere reducere på de nye arealer bl.a. ved at skrinlægge tanken om et Marienlyst projekt. At sætte en stopper for spekulation og opportunistiske enkeltprojekter vil skabe ro både i planlægningen og i lokalsamfundene. Det vil være positivt hvis den kommende kommuneplan holder på rammerne, udnytter dem optimalt så der skabes mulighed for at inddrage nogle af de arealer som ligger i tilknytning til det åbne land, så der sikres yderligere grønne arealer til aarhusianerne.
Højhuse og byens silhuet
Et særligt kritisk punkt er spørgsmålet om højhuse. I kommuneplanen virker det som om de kan placeres stort set hvor som helst, uden klare udpegninger af, hvor de arkitektonisk og landskabeligt giver mening. Dermed overlades meget til tilfældige projekter og politiske enkeltafgørelser. Spørgsmålet er, om dette er en æstetisk bæredygtig retning for byen?
Det vil være klogere at indføre en pause: At sige, at Aarhus i en periode bygger maksimalt seks etager, for at lære af de højhuse, der allerede er opført eller på vej. Byens skyline er ikke et arkitektonisk eksperimentarium, men en fælles ramme, hvor kulturarv, æstetik og helhed må prioriteres over tilfældige enkeltstående projekter.

Genbrug af byens eksisterende ressourcer
Det er positivt, at kommuneplanen lægger vægt på genbrug frem for nybyggeri. At se på byens eksisterende bygninger og landskaber med nye øjne er ikke blot en teknisk øvelse, men et æstetisk og kulturelt ansvar. Vores by er formet af både det skønne og det mindre skønne, og bl.a. i transformationen af erhvervsområder ligger en rig mulighed for at skabe nyt liv.
Vi bevæger os henimod nye tilstande, hvor bevar eller forklar modellen vinder mere indpas. Hvis ikke kommunalt, så er der takter på vej nationalt og i EU regi. Her kunne Aarhus jo vise vejen. Dette kommer også til at blive en endnu større mulighed når SAVE registreringerne er udført i hele kommunen.

Nye boligformer med arkitektonisk og helhedsorienteret blik
Planens fokus på urbane familieegnede boliger er et vigtigt skridt, men her er der behov for langt mere arkitektonisk og æstetisk nytænkning. Hvordan drømmer fremtidens familier om at bo? Er det i fællesskabsorienterede byggerier, i omdannede eksisterende byggerier, i andelsmodeller, kompakte boliger med adgang til fælles landskaber – eller noget helt tredje?
Hvis ikke vi tør eksperimentere med boligformerne, vil det arealkrævende parcelhus fortsat blive svaret. Derfor bør kommuneplanen understøtte eksperimenter og partnerskaber, hvor arkitektur, æstetik og fællesskaber kan skabe alternativer.
Som Arkitektforening stiller vi os gerne til rådighed for at udvikle netop disse idéer – for en by, hvor landskab, arkitektur og livskvalitet går hånd i hånd.
Forbindelser til omverden
Der er fortsat fokus på at udvikle på yderligere område til Aarhus havn, udvidelsen er lagt så udlagte sigtelinjer bevares, men der er fortsat så store problematikker omkring en sådan udvidelse at vi ikke mener at det for nuværende bør være på tegnebrættet.
Behovet for udviklingen af lufthavnen bør neddrosles og en kattegatforbindelse, synes at være mere og mere unødvendig.

På vegne af Arkitektforeningen Østjylland
Trine Lybech, By- og landskabsarkitekt MAA, projektleder Arkitekturens Stemme under Arkitektforeningen Østjylland
Rie Øhlenschlæger, Arkitekt MAA, medlem af lokalledelsen Arkitektforeningen Østjylland