Høringssvar fra Fællesrådet Aarhus vedhæftet som bilag.
Bestyrelsen i Fællesrådet Aarhus K har påbegyndt drøftelser af kommuneplanen for en måned siden.
Vi må dog konstatere, at det er et meget omfattende materiale, som kan opleves vanskeligt at tilegne sig.
Dette giver anledning til bekymring for, om det i praksis vil være muligt at gennemføre en reel og bred borgerinddragelse i arbejdet med dette væsentlige dokument.
Vi vil derfor opfordre til, at kommuneplanen fremover organiseres med kapitler, der afspejler de enkelte fællesråds geografiske områder.
På den måde kan vi læse og forholde os til planen for Aarhus K som en samlet helhed, uden at skulle stykke beskrivelser sammen fra nabo-områder. Vi håber, at dette forslag vil blive positivt modtaget.