Sidesporet Aarhus har givet mig venner og troen på fælleskabet. Jeg flyttede til Aarhus i 2017, uden familie eller andet netværk i ryggen. Jeg lærte fristedet Sidesporet at kende i 2019 og lige siden er jeg kommet der dagligt, fordi jeg glemmer min ensomhed i det fantastiske inddragende fællesskab.

Sidesporet er et fristed for udsatte og ensomme, drevet af netop selvsamme målgruppe. Fristedet drives gennem flad struktur og brugerinddragelse, så alle bliver hørt og får lov at være med i alt det man har mod på.
Her er der plads til alle, uanset alder, udseende og baggrund. Det gør netop at jeg har lyst til at blive ved med at komme på Sidesporet. Det er et "tilbud" man ikke finder andre steder i byen.
Gennem de sidste seks år har stedet udviklet sig; der er kommet en bar med kolde og varme drikkevarer, et koncertrum, ugentlige gratis aktiviteter såsom madværksted, kreaværksted, brætspilsdage, yoga, aftensmad (kød og vegansk) fra Ungeindsatsen, socialtandplejen og meget mere.
Det eneste man kunne ønske sig på Sidesporet er varme, vand og el, da det er hundekoldt hver eneste vinter, så det vil jeg håbe bliver udviklingsplanen for Sidesporets matrikel for fremtiden.
Jeg vil blive sønderknust hvis Sidesporet ikke får plads i byen til subkulturen og de "skæve eksistenser", blandt kommunens mange andre tilbud til blandt andet unge, ældre, babyer, mødre, forældre, skolebørn, voksne, familierne, pensionister, studerende, tilflyttere, politikere, iværksættere, udsatte osv.