Dato: 14. september 2025
Til Aarhus Byråd og Teknik & Miljø (Kommuneplanafdelingen)
Vi gør indsigelse mod de foreslåede rammer i Kommuneplanen for 111404ER.
Indsigelsen vedrører landskabelige hensyn, hensyn til Aarhus’ skyline samt trafikale forhold.
Landskabelige hensyn og hensyn til Aarhus’ skyline
HMF-grunden ligger på byens højest beliggende bakkedrag, så 4 etager vil potentielt blive synligt fra hele Aarhus. Vi kan her opfordre til, at man undgår at lave en brøler svarende som Unity (højhuset v. Vandtårnet), som er blevet en "øjenbæ", dvs. visuel forurening, som man kan se fra 6 kommuner cirka de næste 100 år. Vi ved godt, at der i denne lokalplan ikke er tale om et højhus, men så massiv en bebyggelse på ét af de højeste steder i Aarhus vil markant ændre udtrykket på dette bakkedrag, være synligt på lang afstand og ikke mindst påvirke oplevelsen af Jelshøj-Katterhøj linjen, Aarhus' højeste bakkedrag med fredede bronzealderhøje. Man bør derfor være varsom og anlægge en forsigtighedspolitik med maksimalt 2 etager over hele grunden.
Vi er klar over, at der andre steder i byen er givet tilladelse til at bygge 4 etager eller mere, sådan som foreslået hhv. i lokalplanen samt i høringssvaret fra Raundal og Moesby, der repræsenterer en investorkreds. Det er ikke overraskende, at netop investorkredsen ønsker at forøge etageantallet til 6. De peger i deres høringssvar på bl.a. Risskov Brynet og JP-grunden som eksempler på præcedens for højere byggeri. Her må vi på det kraftigste advare om, at lade profithensyn gå forud for et landskabeligt hensyn på hele byens vegne. De nævnte grunde har ikke en tilsvarende placering og kan derfor ikke sammenlignes med HMF-grundens synligheden og visuelle effekt for hele byen.
Vi er på den måde enige i, at HMF-grundet har en unik og attraktiv placering, som bør udvikles med hensyntagen til både lokalområdet og byens skyline. Det er unikt for Aarhus, og særligt den sydlige del af byen, at den ligger omgivet af et så højt og kuperet morænelandskab med bronzealderhøje på toppen, som Byrådet igennem tiden har sat en ære i at værne om og undgået at skæmme med byggeri, til gavn for både nuværende og kommende generationer.
I den sammenhæng er Holme Bjerge fredningen central. Holme Bjerge er kommunens største højdedrag, skabt af isbræer for ca. 12.000 år siden mellem de to store Giber ådal og Aarhus ådal. Og for at sikre dette landskab, blev der i 1967 gennemført en landskabsfredning omkring Jelshøj-Tulshøj. Freddningsforslaget gik mod øst til Skåde Højgårdsvej. Formålet med fredningen er, at arealet bevares som det er, og der vises hensyn både landskabelige og naturvidenskabelige værdier. Derfor er det vigtig at holde den max. bygningshøjde i to etager eller alternativt svarende til den nuværende bygningshøjde på fabrikken
Det er derfor i hele vores bys interesse, at HMF-grunden bebygges med varsomhed og omhu med maksimalt to etager, som falder ind i landskabet,
at den nuværende lokalplan tilpasses dette, så det overordnede visuelle udtryk af byens højeste bakkedrag ikke mistes uigenkaldeligt.
Trafikale forhold
Skåde Højgårdsvej i dag:
Vejen fungerer som lokalvej med primær funktion at binde villaområderne i Skåde sammen med Oddervej og andre fordelingsveje.
Den er smal med begrænset kapacitet, og den er præget af boliger, skoleveje og cykeltrafik. Trafikbelastningen er i dag forholdsvis sårbar med samling af mange stikveje og skolebørn: allerede en mindre stigning i gennemkørende biltrafik kan mærkes tydeligt.
Mulige belastninger fra ny bebyggelse:
Genvejstrafik
Hvis adgangen til nye boligområder begrænses på Oddervej, kan bilister vælge Skåde Højgårdsvej som alternativ rute.
Dermed kan vejen risikere at udvikle sig til en “bagvej” for beboere, hvilket kan give unødig gennemkørsel i et lukket boligområde.
Støj og tryghed
Flere biler på en smal boligvej vil øge støjniveauet og skabe utryghed, især for børn og ældre, som færdes til fods og på cykel.
Skåde Højgårdsvej bruges af skolebørn og cyklister, og øget biltrafik kan give flere konfliktsituationer.
Kapacitet og sikkerhed
Vejen er ikke dimensioneret til stor gennemkørende trafik: den mangler brede fortove, cykelstier og oversigtsforhold i sving.
Flere biler vil skabe pres på krydsene ud mod Oddervej og andre sideveje, hvilket kan øge risikoen for uheld.
Parkeringstryk
Hvis nye boliger ikke får tilstrækkelige parkeringspladser, kan Skåde Højgårdsvej blive brugt som “overskudsparkering”, hvilket yderligere skaber kaos i gadebilledet
Lokale bekymringer
I høringssvar og debatmateriale fremgår flere gennemgående bekymringer:
At trafikafvikling alene koncentreres omkring Oddervej vil presse bilister til at finde bagveje → Skåde Højgårdsvej nævnes som en af de mest sårbare.
At vejen mister sin boligkarakter og i stedet bliver en trafikåre.
At trygheden for bløde trafikanter (cyklister, fodgængere, skolebørn) forringes.
At eventuelle byggerier i højden (op mod 4–6 etager) vil tiltrække flere beboere, og dermed også øge biltrafikken markant i nærområdet.
Vi håber med denne indsigelse, at man vil genoverveje antallet af etagemeter samt adgangen til det nye område.
Vi er alle også medunderskrivere af indsigelsen fra grundejerforeningen Skåde Højgaard, som har opfordret os til at lave denne supplerende indsigelse vedr. de landskabelige og trafikale hensyn.
Mvh. Grundejerne på Skåde Højgårdsvej:
Bente og Kurt Rasmussen, nr. 20
Charlotte og Claus Guldborg Nyvold, nr. 21
Anna Nørgaard, nr. 23
Morten og Rikke Falsig Vestergaard, nr. 25
Mille og Uffe Nielsen, nr. 26
Helle og Ingolf Blittrup, nr. 27
Frederik go Sofie Lundby-Ibfelt, nr. 31
Mette Høeg Steffensen og Anders Olander, nr. 32
Jørgen Rohde og Iben Ørnstrand, nr. 33
Rikke Sølling og Jens Virring Sørensen, nr. 42
Kaj og Ingelise Jørgensen, nr. 44
Pia Westergaard, Bo Dalsgaard og Viktor Bo Westergaard, nr. 46
Torben Hlkjær Rasmussen, nr. 59
Birgitte og Dennis Olesen, nr. 50
Lasse Rasmussen og Louise Randers nr. 53
Dorte og Palle Thomsen, nr. 56
Gert Olander, nr. 57
Torben Hald og Hanne Krog-Meyer nr. 59
Kristian Steenstrup og Line Birkeland, nr. 62
Johannes Høyrup Jørgensen og Maria Haug, nr. 64
Heidi Thomsen og Jesper Christiansen, nr. 65
Astrid Viola Hornbech Svendsen og Anders Nielsen nr. 71
Theresa Blegvad og Martin Brøndum, nr. 75
Jesper Andersen og Hanne Sørensen, nr. 79
Eva Cecilie Bønefled-Jørgensen, nr. 81
Sune Albert og Mette Wulf Christensen, nr. 85